Står i den lille landsby Rut'theran Village på kanten af det gigantiske træ, som udgør night elf'ernes hjemland. Der er et gult udråbstegn over hovedet på en høj stærk mand med elver-ører, Erelas Ambersky, som tegn på, at han har en opgave - en quest - til mig. Han vil have mig til at indsamle ti måneberørte fjer i Winterspring.

Passer mig fint, for dér skal jeg alligevel hen. Men jeg rider først på min vædder ind i den pink portal, der bringer mig til hovedstaden Darnassus. Løber hen til templet. Som præst finder jeg mine trænere i kirker og templer i de store byer. Jeg er lige steget til level 52 og køber træning i blandt andet magierne mind flay og devouring plague. Jeg er shadowpriest, skyggepræst, og magier som disse er mine våben. Jeg kan ikke skyde med hverken bøsse eller bue eller svinge et sværd.

Løber hen i byens handelskvarter og tømmer mine tasker for salgbart ragelse hos en almindelig købmand. Det er knækkede våben, jeg har plyndret fra væsener, jeg har dræbt, og kød fra dyr, jeg har nedlagt. Bagefter går jeg i auktionshuset. Som præst bruger jeg almindeligt tøj, som er magisk forstærket. Men jeg har plyndret mig til en rustning, som jeg vil sælge - formidable chestpiece of the monkey. Der er ikke andre, der har sat en af samme slags til salg. Jeg sætter prisen til 6,50 guld i 48 timer. Hvis der ikke er nogen, der køber den, inden tiden er gået, får jeg den tilbage med posten og kan hente den, når jeg er i nærheden af en postkasse. Hvis den bliver solgt, får jeg pengene på samme måde.

Klikker på min »hjem-sten«, der i øjeblikket fører mig til kroen i den lille elverby Ashenvale. Herfra kan jeg tage en hippogrif-taxa til Felwood. Kigger på kortet for at se, hvor langt der er til det sted i nabolandet Winterspring, hvor jeg skal aflevere et sværd. I chatten praler et medlem af min guild - den danske klan, jeg tilhører - begejstret af to lækre stykker udstyr - en dragt og en bue - han har scoret i en »instance« i landet Northrend.

Northrend er en del af den nye udvidelsespakke til World of Warcraft, som blev frigivet i november sidste år. Jeg har ikke været der; man skal være mindst level 68 for at have noget at gøre dér.

Jeg rider lidt forkert og bliver forfulgt af nogle hidsige, bjørnelignende væsener. Troede jeg bare kunne skrige mit psykiske skrig, der skræmmer dem på afstand, men pludselig er der fire, der angriber mig, og jeg dør. Vågner som sædvanlig op på den nærmeste kirkegård og må løbe hele vejen tilbage til min døde krop. Denne gang lykkes det mig at komme ind i det sneklædte Winterspring gennem en tunnel under bjergene. Finder Donova Snowden - en lille tæt dværgkvinde som mig selv - og afleverer sværdet. Hun dypper det i en varm kilde og giver mig en ny opgave. I sneen ved siden af hendes lille hytte finder jeg de glitrende, måneberørte fjer, Erelas Ambersky bad om.

Som voksen med fuldtidsjob og et par unger spiller jeg kun tre-fire gange om ugen og sjældent mere end en time ad gangen. Det giver ikke rigtig tid til at gå i »instance«. Men for Dapwner, en 14-årig pige, jeg har sat stævne på værtshuset Pig and Whistle Tavern i World of Warcrafts travleste storby, Stormwind, er instance klart det fedeste ved spillet. Man samler først en gruppe af spillere med forskellige evner - en leder, en »tank«, der går direkte til angreb på monstrene, en »dps«, der skyder løs på sikker afstand, og en »healer«, der også holder sig i baggrunden og sørger for hele tiden at kaste helbredende magier på de andre i gruppen. Skulle en af dem alligevel blive dræbt, kan healeren også genoplive. Hvor man i resten af spillet møder andre spillere og kan gå i fred for angribere, hvis andre spillere lige har været forbi og slået dem ihjel, så er en instance et selvstændigt spil i spillet, hvor de fire-fem gruppemedlemmer skal bevæge sig gennem et område og dræbe monstre og plyndre for til sidst at møde en »boss«. Drabet på ham eller hende udløser masser af guld, udstyr og »xp«, de erfaringspoint, der løfter spilleren videre til næste niveau.

Dapwner - det hedder hun, fordi hun havde 30 sekunder til at finde på et navn - er i det virkelige liv Victoria Sandholm og går i 8. klasse i Gilleleje. Hun synes, hun lærer en del engelsk af at spille - men hun kunne nu også meget i forvejen, skriver hun i chatten, da jeg interviewer hende på kroen. Hun siger nej tak til et glas månebærsaft eller andre af kroens drikkevarer. Hun er høj - meget højere end mig, der er dværg i spillet - og hun ser sej ud - en rustning dækker ansigtet, og hun har en stor stav på ryggen. Hun har spillet World of Warcraft i noget over et år, og sammen med en ven har hun også en figur i spillet, der er på niveau 77. Der er ikke andre piger i hendes klasse, der spiller WoW - de foretrækker Arto.

»Chatter du meget, når du spiller?« spørger jeg. »Alt for meget«, kommer svaret prompte.

Victoria/Dapwner fortæller, at hun kun spiller cirka tre gange om ugen. Det bliver til omkring ti timer hver uge. Men det sker også, at hun spiller til langt ud på natten.

»Savner du World of Warcraft, hvis du for eksempel er sammen med din familie eller på ferie?« spørger jeg.

»En smule«, skriver hun, før hun haster videre til nye erobringstogter. |

Man designer i høj grad selv sin rolle og sit spil i World of Warcraft og vælger, om man er på det ene eller det andet »hold« i den historie, som spillet bygger på - horden eller alliancen. Man kan kun tale med spillere fra sit eget hold. Når spillere fra det andet hold taler, fremstår det som et andet sprog. Dernæst vælger man, hvilken race man vil tilhøre - for eksempel menneske, dværg, ork, trold eller gnom; racen har betydning for både udseende og evner. Derudover kan man vælge hudfarve, frisure, ansigtstræk med mere.

Næste skridt er at vælge en klasse som for eksempel jæger, kriger, præst, paladin (hellig kriger) eller warlock (mørk troldmand). Undervejs i spillet kan man derudover vælge professioner, der gør det muligt at indsamle eller producere varer, man kan bruge eller sælge i spillet.

Man kan stræbe efter en række forskellige mål i spillet. Man kæmper mod det andet hold og kan vælge fortrinsvis at slås på særlige kamppladser, hvor man kan tjene ærespoint, eller på erobringstogter i det andet holds byer og territorier.

Man kan løse stillede opgaver alene og sammen med andre for at optjene »xp«, der er erfaringspoint, som betyder, at man stiger i »level« og dermed får nye evner og opgaver.

Nogle vælger at fokusere på at tjene penge ved at købe og sælge i spillets auktionshuse, andre går mest op i at skaffe sig det lækreste og sjældneste udstyr, de kan få på det level, hvor de befinder sig.

Spilleren kommunikerer på en række forskellige chatkanaler. Man kan »tale« med folk i nærheden og »hviske« med en enkelt spiller. Man kan chatte med den gruppe, man arbejder sammen med om en bestemt opgave, og chatte i den guild, en slags klan, man er medlem af. Mange danske spillere vælger at melde sig ind i en dansk guild, hvor chatten foregår på dansk.

Onlinerollespil kaldes den type computerspil, hvor mennesker fra hele verden spiller forskellige typer af rollespil med og mod hinanden over internettet. World of Warcraft er det absolut største med over 11 millioner spillere. I modsætning til traditionelle computerspil, som man køber på en cd-rom og så kan spille ubegrænset på derhjemme, skal man betale en abonnementsafgift for at spille onlinerollespil. Blandt de øvrige populære spil er Warhammer Online, Ultima Online, Lineage, Everquest og Eve Online.