Der findes ikke kun én, men et uendeligt antal måder at spille World of Warcraft på. Spillerne skaber deres egne regler og spilkulturer ud fra de rammer og muligheder, som spildesigneren stiller til rådighed.

Det har post.doc. ved Københavns Universitet og medlem af Medierådet for Børn og Unge Anne Mette Thorhauge skrevet ph.d.-afhandling om.

Hun oplever, at mange generelt har en lidt gammeldags opfattelse. At et computerspil kun kan spilles på den måde, som har været hensigten fra spildesignerens side.

»Men designeren kan aldrig bestemme, hvad spillerne vil bruge spillet til«, siger hun.

I sin afhandling viser hun, at World of Warcraft-spillere udvikler utallige måder at spille på, og med afsæt i de rammer, som spillet stiller til rådighed, skaber de deres egne spilleregler og -kulturer.

Anne Mette Thorhauge sammenligner det med, at vi også kender flere forskellige nuancer, når det hander om aktiviteten fodbold. To stole er to stole - lige indtil nogen beslutter at stille dem op med en passende afstand, så de udgør stolperne i et fodboldmål.

Som eksempel på en anvendelse af World of Warcraft, som ikke har været designernes hensigt, nævner hun Naked Gnom Race. Nogle spillere aftaler at afholde et løb i spillet, hvor de hver især stiller op med en nyopretter spilfigur af typen gnom uden nogen form for udstyr. Løbet handler så om, at de uudrustede gnomer skal løbe så langt som muligt gennem spiluniverset uden at blive dræbt af andre figurer i spillet. De gnomer, der holder sig i live længst, har vundet løbet.

Da Anne Mette Thorhauges bonusdatter tidligt i teenageårene begyndte at spille World of Warcraft, spillede hun på Sims-måden. Det vil sige, at hun oprettede en ny karakter, hver gang hun loggede ind, og for hende bestod spilaktiviteten i at sammensætte en figur med de helt rigtige ansigtstræk og udstyr. Hendes bror havde svært ved at forstå hendes måde at spille på, for han spiller selv på den mere klassiske rollespilsmåde, hvor målet er at løse opgaver og stige i level.

Mål og indhold i spillet er vidt forskelligt fra spiller til spiller. Det betyder, at alle kan få en spiloplevelse og føle sig underholdt. Anne Mette Thorhauge henviser til, at man traditionelt deler computerspillere op i fire typer: explorers, killers, achievers og socializers. Dem, der spiller for at opleve spiluniverset, dem, der vil dræbe modstandere, dem, der samler udstyr og præmier, og dem, der spiller for at være en del af et fællesskab.

World of Warcraft er både spændende og udviklende, fordi det er meget velafbalanceret sammensat, mener Anne Mette Thorhauge. Spillerne møder hele tiden nye udfordringer, som kræver lidt mere, end hvad de kan klare på rutinen.

»Det har en supergod læringskurve«, siger hun og fremhæver især, at spillet kan udvikle sociale kompetencer. Når man når op på et vist niveau, kan man simpelthen ikke løse de forskellige opgaver, medmindre man samarbejder med andre spillere. Ja, alene i at skulle henvende sig til andre spillere ligger der også en social udfordring«.

Der kan også være problemer forbundet med at spille, men Anne Mette Thorhauge mener ikke, afhængighedsbegrebet er relevant i forhold til onlinespil som World of Warcraft.

»Man får ikke meget ud af at tale om afhængighed, for det giver ikke mange redskaber til at ændre på noget. Det giver mere mening at tale om problematisk spilleadfærd, for det kan man godt have, selv om man ikke er afhængig«.

Hvis man spiller på et højt niveau, deltager man typisk i raids sammen med den klan, man er en del af. En raid er en slags plyndringstogt, hvor klanen kan få fat i mere udstyr. Et eksempel på problematisk spiladfærd kan være, at det er nødvendigt at deltage i tre til fire raids om ugen, som nogle gange ligger sent om aftenen eller på andre tidspunkter, som ikke passer godt med også at skulle gå i skole.

I stedet for at fokusere på, om en ung er afhængig eller ej, er det mere relevant, at pædagoger, lærere og forældre diskuterer, hvornår de mener, en spilaktivitet er problematisk. Det kan den for eksempel være, når det går ud over søvnen, skolen eller det sociale.

Et relevant spørgsmål er, om spillet træder i stedet for det sociale eller er en del af det sociale, siger Anne Mette Thorhauge.

Grænsen for, hvornår en spilaktivitet kan være problematisk, er meget forskellig, alt efter hvilken livssituation spilleren er i. Anne Mette Thorhauge kan selv godt lide at spille World of Warcraft, men er bevidst om, at et stort spilforbrug ikke hænger sammen med hendes nuværende liv som småbørnsmor på barsel. For mange teenagere er situationen en anden.

Et andet problem med afhængighedsbegrebet er, at det får defineret computerspil som en årsag til afhængighed, mener Anne Mette Thorhauge. Hun foretrækker at se det som et symptom. Hvis en elev klarer sig dårligt i skolen eller socialt, skyldes det så, at han spiller meget, eller spiller han meget, fordi han har det dårligt socialt?

»Hvad er årsag, og hvad er virkning? Hvor skal der sættes ind for at finde en løsning på en problematisk spiladfærd«, spørger hun. |

World of Warcraft

Onlinerollespillet World of Warcraft er skabt af den amerikanske spilproducent Blizzard Entertainment som en udbygning af firmaets spilleunivers Warcraft. Det er et univers med orker, mennesker og monstre inspireret af endnu tidligere bordrollespil som Dungeons&Dragons med væsener i stil med den verden, som J.R.R. Tolkien i sin tid introducerede med »Ringenes Herre«-trilogien.

Spillet blev officielt udgivet i 2005 og findes i dag på otte forskellige sprog. Danskere spiller på de europæiske servere, hvor spilsproget er engelsk. Man kan købe spillet på cd-rom, men skal derudover betale cirka 90 kroner om måneden for at spille. Blizzard oplyser, at der nu er over 11 millioner betalende spillere.

Den 13. november 2008 blev udvidelsespakke nummer to, »Warth of the Lich King«, udgivet, og alene i Danmark holdt 150 butikker ekstraordinært åbent ved midnat i den anledning. I løbet af den første måned blev der solgt fire millioner eksemplarer på verdensplan.

»Hvis forældre forstår, at et MMORPG (massive multiplayer online role-playing game, altså online-rollespil, redaktionen) ikke fungerer på samme måde som et traditionelt computerspil, men mere som en organiseret fritids­aktivitet, kan de hjælpe deres børn med lettere at balancere deres spil med deres øvrige liv« Fra rapporten »Att leva i World of Warcraft« af Jonas Linderoth og Ulrika Bennerstedt for Medierådet i Sverige