pROJEKTETS ANBEFALINGER:
1.Tænk på implementering af læringsplatformen som nogetder vedrører hele skolen - ikke kun det pædagogiskepersonale.
2.Undgå hurtige og kortsigtede implementeringsstrategier.Fokuser på at bringe arbejdet med platformen i trit med detpædagogiske personales ønsker for deres undervisning.
3.Understøt dialoger om meningsfuld brug af platformen.Prioriter brugerinddragende tilgange. Kritik er vigtig og skaltages alvorligt.
4.Tag de vigtige beslutninger og giv det nødvendigefrirum.
5.Eksperimentér og understøt samarbejde og udvikling affælles sprog om brug af platformene.
6.Skab rammer for, at pædagogisk personale med forskelligetilgange til undervisning kan arbejde med platformen.
7.Hav blik for, at de samme platforme kan bruges på mangemåder og i forskellige situationer. Understøt at det pædagogiskepersonale bruger platformen på måder og i situationer, hvor detgiver mening for dem.
8.Understøt, at arbejdet med platformene er rettet mod målog involverer aktører, der kan kvalificere arbejdet.
9.Hold fast i det, der allerede virker, men vær også åbenog afsøg de nye potentialer, læringsplatformene bringer medsig.
10. Sæt dig ind i, hvad det vil sige at arbejde meden læringsplatform.
11. Anerkend behovet for involvering og skepsisoverfor læringsplatforme - det ses verden over.
12. Insister på, at platformen er plastisk og skalimødegå lokale praksisser konstruktivt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når lærerne logger på en af de elektroniske læringsplatforme, som alle skoler skal have taget i brug efter sommerferien, så oplever de, at de er gode til at understøtte arbejdet med Fælles Mål, årsplanlægning og udformning af undervisningsforløb.
Til gengæld oplever lærerne ikke, at læringsplatformene er en hjælp i arbejdet med sociale mål, evaluering af undervisningen eller tegn på læring.
Det viser en ny rapport om de foreløbige erfaringer med læringsplatformene, som en række uddannelses- og forskningsinstitutioner har udarbejdet for Undervisningsministeriet.
63 procent af lærerne svarer, at de bruger læringsplatformen til at producere materiale til undervisningen, 37 procent at den understøtter elevens forberedelse, og 53 procent at den er en hjælp til løbende at evaluere elevens progression.
Endelig konkluderer rapporten, at platformene ikke bruges i særlig høj grad til dialog eller samarbejde. Kun 11 procent af lærerne svarer, at den understøtter skole-hjem-samarbejdet, tre procent at den understøtter elevernes samarbejde, og tre procent at den styrker lærerens relation til eleven.
Elevernes svar på undersøgelsen viser, at de oftest bruger platformene til at løse opgaver på egen hånd. 32 procent svarer, at de aldrig bruger den sammen med andre.
Endelig svarer langt størstedelen, at de sjældent bruger platformen til samarbejde og mindst af alt til forberedelse til undervisningen og til at modtage feedback fra læreren.
51 procent mener, at platformen hjælper dem til at forstå, hvad de har lært.
Kun superbrugerene har svaret
Ifølge lektor og ph.d. Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet er det vigtigt at holde sig for øje, at det primært er folk med 'over middel' erfaring, der har svaret på spørgeskemaet. For de fleste elevers vedkommende gælder det, at du har brugt platformen i mindre end en måned.
"Dem, der har svaret, er superbrugerne. Det er derfor vigtigt at sige, at konklusionerne ikke er repræsentative for folkeskolen, men de er et udtryk for, hvordan man kan arbejde, hvis man har erfaring med at arbejde med digitale medier i skolen", siger hun.
Desuden er det værd at hæfte sig ved, at svarene og holdningen til læringsplatformen varierer meget fra skole til skole.
"Det skyldes både den konkrete implementering og de tekniske forudsætninger på skolen. For eksempel er det svært at arbejde med en læringsplatform, hvis man ikke har stabilt trådløst netværk eller computere til alle elever", siger Ane Qvortrup.
Endelig peger Ane Qvortrup på rapportens konklusion om, at der skal mere fokus på at sikre tid til at arbejde didaktisk med læringsplatformen.
"Der skal være tid tid at udvikle didaktikken i konkrete fag og sammenhænge, så lærerne får tid og mulighed for at arbejde med at udvikle gode forløb".
Mangelfuld kommunikation skaber modstand
Rapporten konkluderer i øvrigt, at arbejdet med de digitale læringsplatforme er blevet besværliggjort af, at der har været mangelfuld kommunikation om dem.
Lærerne frygter det øgede tidsforbrug, overvågningsaspektet, og at platformene indskrænker undervisningen til snævert at handle om opfyldelse af læringsmål.
"Hvis ikke skoleledelsen formår at gøre arbejdet med platformen til en forlængelse af det pædagogiske arbejde, der i forvejen foregår på skolen, så er der en risiko for, at lærerne ser dem som en forlængelse af et menneskesyn og pædagogisk grundsyn, man ikke selv deler", siger professor Morten Misfeldt, der er en anden af forskerne bag rapporten.
Professor: For lidt dialog om læringsplatforme
Rapporten konkluderer, at der er et stort behov for yderligere inddragelse af det pædagogiske personale.
"Implementeringsindsatser, der tager for store skridt og ikke fokuserer tilstrækkeligt på at tage udgangspunkt i det pædagogiske personales ønsker og værdier, kan komme i vanskeligheder. Men casen viser også, at man gennem arbejdet med at artikulere kritik kan skabe visioner og prøve ideer af, hvilket kan skabe et bedre udgangspunkt for ibrugtagning af platformene", hedder det i rapporten.
Rapporten bygger på samarbejde med 15 skoler fra 11 forskellige kommuner Samlet set har 120 medarbejdere deltaget.
Medarbejderne har indgået i workshops, fokusgruppeinterviews og surveys. Derudover har elever fra skolerne også besvaret spørgeskemaer, og skolelederne er blevet interviewet. Resultaterne præsenteres på en konference i København på onsdag.
