Når de nye læringsplatforme diskuteres, handler det ofte om læringsmål og styring. Desuden kom læringsplatformene ind i skolen i forbindelse med folkeskolereformen, som mange kæder sammen med lockouten af lærerne i 2013.

Derfor er der sket en fordrejning af debatten om læringsplatformene, mener implementeringskonsulent i MinUddannelse Søren Bak Sommer.

Derfor blander han sig nu sammen med en kollega i debatten med et indlæg her på folkeskolen.dk, hvor han slår til lyd for, at man løfter blikket og ser læringsplatformen i et bredere perspektiv.

Debat: Læringsplatform og læringsmålsparadigme - hænger de egentligt sammen?

"Brugerportalsinitiativet, som læringsplatformene er en del af, blev besluttet et godt stykke tid før lockouten, og det har som samlet, langsigtet målsætning at gøre det digitale landskab mere overskueligt for lærerne. Så lad os prøve at skille tingene lidt ad", siger han. 

Var selv lockoutet

Politikerne har talt om læringsplatformen som et redskab til at dele undervisningsforløb, så man kan spare på forberedelsen, og de blev besluttet i en økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne. Det er vel ikke så underligt, hvis nogle lærere anser det for at være et styringsredskab snarere end pædagogisk værktøj? 

Undervisningsministeriet: Kommuner bestemmer selv brugen af læringsplatforme 

"Jeg synes, det er at kridte banen meget skarpt op. Når det så er sagt, så har vi jo måtte tage udgangspunkt i de krav, der nu engang var, da vi skulle lave en læringsplatform".

"Men alle os, der sidder på centrale poster i udviklingen af læringsplatformen er lærere - jeg var selv lockoutet i 2013 - og selvfølgelig tænker vi primært i, hvordan den kan understøtte lærernes pædagogiske arbejde".

"Der er sikkert mange, der gerne ville have, at vi gjorde mere ud af den del, hvor man kunne kvantificere lærernes arbejde, men vi gør meget ud af at fortælle politikere og kommuner, at vi ikke kan fremvise en en-til-en-virkelighed af lærernes undervisning i et digitalt værktøj. Der sker så meget i et klasseværelse, der ikke vil kunne afspejles i data. Og det er der stor lydhørhed over for".

Men det er vel nemt nok for eksempel at kvantificere, om man deler sine læringsforløb og bruger andres?

"Jeg er selv projektleder i adskillige kommuner. Jeg har oplevet, at man har haft et ønske om, at lærerne deler deres materiale med hinanden, fordi det giver god mening. Men jeg er aldrig stødt på, at man har slået ned på lærere, man ikke mener har levet op til nogle krav om at dele".

"Når jeg er ude på skoler og snakke med lærerne om videndeling, er lærerne mest optaget af, hvordan man sikrer, at de forløb man finder på læringsplatformen har tilstrækkelig kvalitet".

Fronterne trukket op

Og her vil kritikerne af læringsplatformene sige, at det sikrer man ved at sørge for, at forløbene lever op til visse læringsmål?

"Sådan kan man sikkert godt kigge på det i teorien. Men i de syv år, jeg var lærer, har jeg aldrig overtaget et forløb fra andre uden at kvalificere det selv. Man kan tage udgangspunkt i noget, men man skal tilpasse det sin egen undervisningsstil og elevgruppen".

"Det syn på læring har jeg stadig, selv om jeg nu er med til at udvikle en læringsplatform. Så det er ikke vores ambition overhovedet, at man bare skal kunne overtage en undervisningsplan fra en kollega på en anden skole eller et forlag, og så bare køre derudaf. Og jeg ser det heller ikke ske ude på skolerne".

Aarhus søger dispensation fra læringsplatforme

"Det digitale gør det lettere og hurtigere at dele ting, og det er en fordel i en lærerhverdag. Om jeg kan forstå, at det er blevet en del af en politisk debat om, at man så kan spare tid til forberedelse? Fronterne har været trukket hårdt op af mange gode grunde -  nok også fordi meget af debatten har udspillet sig i lyset af lockouten og 2013. Men vi føler her, at vi er blevet taget til indtægt for noget, der i hvert fald aldrig har været vores ambition".

Har I i samarbejde med skoleledelserne været gode nok i implementeringsfasen til at tydeliggøre de pædagogiske fordele ved platformene over for lærerne?

"På et tidspunkt er det gået rigtig stærkt, fordi der var rigtig mange om buddet i starten. I den periode er der blevet afprøvet rigtig mange ting, og der er nok nogle lærere, der har følt sig kastet meget hurtigt ud i noget, de ikke var sikre i".

"Selv om en platform er bygget op, så den understøtter en lærerdagligdag med planlægning, udførelse og opsamling, så er det jo noget helt nyt. Så der kan jeg sagtens forstå, hvis man har følt sig hægtet lidt af".

"Jeg var selv it-vejleder på en skole, da den skulle have en læringsplatform, og der var setuppet fra leverandørens side i forhold til at være til stede ude i kommunerne og på skolerne måske ikke udviklet nok.  Den periode tror jeg både kommuner og leverandører har lært af".

"Men vi ved, hvor vigtigt det er at stille så klare krav op for lærerne som muligt - og de skal selvfølgelig være fornuftige og opnåelige og spille ind i deres virkelighed. Og jo større forståelse, man fra centralt hold har for, hvad læringsplatformen kan og ikke kan, jo bedre".

"Nu er vi nået til anden og tredje runde i vores implementeringssamtaler med skolerne, og der snakker vi meget mere didaktik end generel funktionalitet".

Ministeriet lægger dels op til, at der skal reduceres i bindende mål på læringsplatformen, dels at de skal være frivillige for kommunerne at bruge. Hvad tænker du om det?

"Vi er meget åbne om, at vi er positive over udviklingen på målfronten. På den anden del er det klart, at læringsplatformen fungerer bedst, hvis der kommer nogle informationer derind. Vil man have de fordele, læringsplatformen kan give omkring kommunikation om elevens læring mellem lærer, elev og forældre, så forudsætter det, at den bliver brugt".

"Men vi ser, at lærerens professionelle råderum på platformen er blevet markant bredere. Nogle lærere ser det som et totalværktøj, som også meget af undervisningen foregår i, og andre ser det som et opsamlingsværktøj efter et forløb. Det synes vi er meget positivt".