Kunstig intelligens, selvkørende biler og robotter er noget af det, eleverne skal lære om i faget teknologiforståelse. Og faget er kommet for at blive, mener It-vejlederforeningen Danmarks formand, John Klesner.

It-vejlederne: Teknologiforståelse er ”det nye matematik”

Der er afsat 54,4 millioner kroner til forsøg med teknologiforståelse i tre år. Det er ikke et stort beløb, mener It-vejlederforeningens formand John Klesner. Faget vil fylde meget med 2 ugentlige lektioner og skal integreres i alle fag.

Offentliggjort

Teknologiforståelse for 54,4millioner kroner 

Forsøget er treårigt, og der skal evalueres tre modeller:

  1. Teknologiforståelse som selvstændigt fag
  2. Teknologiforståelse integreret i fagene
  3. En kombination af 1 og 2

Der er nedsat en ekspertskrivegruppe, der udvikler Fælles Målfor teknologiforståelse og definerer fagets faglighed ifolkeskolen.
Den samlede bevillingsmæssige ramme for hele den udbudte kontraktudgør 54,4 millioner kroner. 32,7 millioner kroner sættes af til atudføre kontrakten, og 21,7 millioner kroner afsættes til en puljetil tilskud til de cirka 45 deltagende skoler, som får mulighed forat deltage.
Kilde: Undervisningsministeriet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsministeriet vil de næste tre år bruge 54,4 millioner kroner i en treårig forsøgsordning med faget teknologiforståelse. 21,7 millioner er afsat til en pulje som 45 skoler kan få del i, hvis de bliver en del af forsøget. En ekspertgruppe er igang med at udvikle Fælles Mål til faget. Derudover er der afsat 32,7 millioner kroner til at udvikle blandt andet undervisningsmaterialer, efteruddannelse af pædagogisk personale og administration af  skolerne, som deltager. Projektet er sat i udbud, så eksempelvis firmaer og institutioner kan søge om at få opgaven.  

Og det hilser Danmarks It-vejlederforening velkomment. Ifølge formanden for foreningen, John Klesner, er det ikke et voldsomt stort beløb, når teknologiforståelse som fag skal implementeres på alle niveauer.

"Man starter med toppen af pyramiden, og det er godt. For det er på universitetet, hvor faget hedder informatik, at der skal uddannes undervisere til professionshøjskolerne, så de kommende lærere får de rigtige kompetencer, når de skal undervise eleverne", siger John Klesner og uddyber:

"Teknologiforståelse skal jo både være et selvstændigt fag og integreres i andre fag. Skolelederne skal også undervises, for det er meget vigtigt, at de tager ejerskab. Eleverne skal nu lære at bruge teknologien kreativt".

Han synes ikke 54,4 millioner kroner er noget stort beløb, fordi faget er så omfattende.

Riisager besøger forsøgsskole, hvor elever producerer teknologi

Digitalt design

"Der er tale om et helt nyt fag, så det vil koste noget at bygge det op. Et fag som spansk, som der også er forsøgsordning med, er et gammelt fag og ikke så kostbart at lave forsøg med", siger John Klesner. Og han mener, at pengene vil være godt give ud:

"Teknologiforståelse er kommet for at blive.Teknologi og kunstig intelligens indgår mere og mere i hverdagen, og det skal eleverne både lære om, forstå og lære at bruge", siger John Klesner.

Han mener, at den nye forsøgsordning bliver digital dannelse version 2.0, fordi eleverne skal lære at bruge teknologi til mere end kommunikation. De skal eksempelvis også lære, at oplysninger til en app som momonondo kan bruges både positivt og negativt af firmaer, der anvender brugernes data.

"Når eleverne så selv skal programmere og bruge små computere, som microbits, laver de selv noget, de må forholde sig til. De små computere kan også bruges til overvågning, så der opstår nogle etiske dilemmaer, og det er vigtigt at elever lærer at reflektere og forholde sig til disse dilemmaer", siger John Klesner og tilføjer.

"Teknologiforståelse er vor tids matematik. Det bliver et tværfagligt fag, ligesom matematik også bruges i for eksempel naturfag. Du kan ikke have faget musik uden at bruge teknologi, det samme gælder mange andre fag. Teknologi har potentiale og bivirkninger, men vi skal være herre over teknologien, ikke omvendt", siger John Klesner.

Alle børn skal lære at kode i folkeskolen

 

 

Riisager: Kæmpe potentiale

Undervisningsminister Merete Riisager har netop opfordret skolerne til at søge om at blive en af de 45 skoler, der fra næste skoleår kan enten vælge, at arbejde med teknologiforståelse som selvstændigt fag eller som en integreret del i de obligatoriske fag. Målet er, at skolerne skal afprøve forskellige måder at arbejde med teknologiforståelse på.

"Der er et kæmpe potentiale i teknologi, men teknologi uden omtanke rykker ikke noget. Vi har brug for at indføre teknologiforståelse i folkeskolen klogt. Derfor vil jeg opfordre kommuner og skoler til at orientere sig i vejledningsmaterialet, så vi kan finde engagerede skoler i hele landet til at hjælpe teknologiforståelse i folkeskolen et godt skridt videre", lyder det fra Merete Riisager i en pressemeddelelse.