It i undervisningen er – som vanligt - højt på dagsordenen. Således også på årets Bett festival i London. Der blev bl.a. talt selvrettende test, eksamen på computer, gamification og tablets – og Apples stand var blevet til en ”Apple expert solution village”.

IPad bliver jo indimellem udråbt som verdens 8. vidunder. 

Jeg har selv en derhjemme, og den er et fint redskab til nogle ting. Jeg tror også, at det er sandsynligt, at iPads kan være med til at få nogle lærere til at bruge mere it.

Men at bruge iPad er ikke nødvendigvis det samme som at anvende it i undervisningen eller tænke it ind i sit fag med alle dets muligheder, begrænsninger og dilemmaer.

En iPad er blot et redskab eller en platform, der giver hurtig og nem adgang til viden.

Men problemet med iPads og tablets er, at de er så intuitive i deres tilgang, så du ikke kommer under fladen og forstår, hvad det er it kan og gør, derinde bagved. For hele databehandlingen og hvad programmerne kan, behøver man slet ikke tænke over. 

Og hvis man bare bruger de helt almindelige læringsapps, der er tilgængelige på en tablet, fastholdes vi i en mere eller mindre analog tilgang til viden:”Nu er jeg inde og se nogle regnestykker – og hov, der var noget viden, det er da også spændende. Her kan jeg vende krystallet, nej hvor er det fint. Og her kan jeg gå rundt om en bygning.” 

Vi bliver forblændede af, at iPaden er så intuitiv at bruge, og at materialerne har en lækker brugergrænseflade. Så vi glemmer helt at lægge mærke til, at brugt på den måde gør it egentlig ikke den store forskel i forhold til analoge materialer. Den virkelige verden er jo også 3D, og kroppen er faktisk også multimodal.

Coolness-faktoren gør os blinde.

Hvis det for alvor skal være digitalt, skal vi udnytte det potentiale, der ligger i at bearbejde, videndele og skabe i kraft af de digitale muligheder.Digitale læremidler skal gerne være stilladser, man kan pille ned. Ikke redskaber man bliver afhængig af.