På fem år har en pulje under Undervisningsministeriet medfinansieret kommunernes indkøb af digitale læremidler med cirka 350 millioner kroner.

Det har gjort, at cirka halvdelen af al undervisning i folkeskolen nu foregår med digitale læremidler, og det placerer os blandt de førende i verden, lyder det fra forlag. Puljeordningen udløb ved nytår.

"Alene fra 2016 til 2017 har vi oplevet et øget brug af vores fagportaler på cirka 50 procent målt på sidevisninger. I samme periode har vi set en stigning på knap 20 procent i unikke brugere", fortæller Hanne Salomonsen, direktør i Gyldendal Undervisning.

Samme billede tegner sig hos forlaget Alinea, der netop har annonceret, at de har nye fagportaler til alle folkeskolens fag på vej.

"Vi har i Danmark den største digitaliseringsgrad af læremidler i verden. Cirka halvdelen af budgetterne går formentlig nu til digitale læremider. For fem år siden var det tal allerhøjst ti procent", siger direktør Cliff Hansen og tilføjer:

"På den måde har puljen det virket big time. De digitale læremidler er på baggrund af puljen blevet udviklet, spredt og ibrugtaget".

Forlaget Clio Online har de seneste år gennemført store brugerundersøgelser, og de peger også på en øget brug.

"For første gang nogensinde kan vi i den seneste undersøgelse se, at der er flere lærere, der gennemsnitligt arbejder mere med digitale læremidler end analoge", siger kommunikationschef Thomas Overholt Hansen.

Kommuner køber tvungne kommune-pakker med læremidler

Videncenteret læremiddel.dk under UC Lillebælt, UC Sjælland og UC Syddanmark forsker i digitale læremidler. Her genkender centerleder Thomas Illum Hansen, at brugen af digitale læremidler er i hastig vækst.

"Men der er ikke en modsætning mellem udbredelsen af digitale læremidler og brugen af analoge læremidler. Vi ser en heftig stigning i brugen af digitale læremidler, men vi ser ikke tegn på, at de analoge læremidler taber terræn. Der mangler forskning omkring, hvordan det digitale og analoge spiller sammen og mixes i undervisningen", siger han.

Forlag: Læringsportaler har haft negativ effekt

På spørgsmålet om, om det også har gjort undervisningen bedre, er Cliff Hansen dog knap så overbevist.

"Har vi af den grund fået bedre undervisning og fået samlet flere svage elever op? Der er i hvert fald stadig nogle mangler. Jeg tror, det digitale i læremiddelsammenhæng stadig er relativt umodent. Og jeg tror, at mange af læremidlerne stadig hænger fast i den didaktiske ramme, den klassiske lærebog sætter", siger han og understreger:

"Vi har i hvert fald endnu til gode at se de undersøgelser, der påviser et bedre læringsudbytte af digitale læremidler kontra analoge".

Hanne Salomonsen mener, at den økonomiske indsprøjtning har styrket lysten til at eksperimentere med forskellige former for digitale værktøjer og features.

Dog mener hun, at forlagene har brugt meget tid og mange penge på at arbejde med teknik i forhold til at få læremidlerne til at snakke sammen med de læringsportaler, alle skoler har skulle indkøbe og tage i brug i tilskudsperioden. Resurser, der ellers kunne være brugt til at udvikle læremidlerne.

"Teknikken på læringsplatformene kommer i værste fald kommer til at influere på indholdet på en uhensigtsmæssig måde. Vi savner en pædagogisk-didaktisk vision for det projekt", siger hun.

Når læremidlerne bliver digitale, er de også nemmere at opdatere i forhold til en analog lærebog, der skal købes ind i ny version. Det er en øjeblikkelig fordel, Clio Online mener, at lærerne får af digitaliseringen.

"Lærerne tilkendegiver også over for os, at de har mere motiverede elever og får mere tid til rådighed, fordi det letter planlægingen. Det hører vi allerede nu er en gevinst, men det kan selvfølgelig altid blive endnu bedre", siger Thomas Overholt Hansen.

Forskere: Interaktivitet begrænset til træningsopgaver

Kravene til, hvilke læremidler der kunne opnå støtte fra puljen, er blevet justeret løbende i løbet af de fem år. Især kravene til interaktiviteten i læremidlerne. Derfor ser ph.d. Stig Toke Gissel fra læremiddel.dk tegn på, at interaktiviteten er i stigning i digitale læremidler.

"Kriterierne har løbende udgrænset de mest simple former for PDF'ifisering af analoge læremidler. Men det vigtige for os at se er, at interaktiviteten bliver funktionel og bidrager til en didaktisk merværdi", siger han.

Men ofte er interaktiviteten i digitale læremidler for nuværende forbundet med individuelle træningsopgaver, fortæller Stig Toke Gissel:

"Denne interaktivitet kan give et tab af andre former for interaktivitet, for eksempel dialog, eller analog interaktivitet, for eksempel brug af taktile materialer, som jo også kan være befordrende. Vi ser imidlertid også, at der ofte kobles til eksisterende, interaktive værktøjer, som giver mulighed for kreativitet, modellering, simulering, redigering og så videre".

Eleverne møder nu også oftere forskellige former for medier, som lyd, billeder og videoer, i de digitale læremidler, supplerer Thomas Illum Hansen:

"Men det multimodale er ikke nødvendigvis lig med mere kvalitet. Når forlag linker til diverse videoer på YouTube og hjemmesider i deres forløb, så medfører det ikke nødvendigvis en øget faglig fordybelse for eleverne. Den masseproduktion af fagligt indhold, vi ser lige nu, levner ikke altid tid til en tilstrækkelig faglig integration af indholdselementerne".

Erfaringer har skabt en vigtig base

Forlagene understreger, at tilskudsperioden har øget kommunernes lyst til at købe og eksperimentere med digitale læremidler. Det har givet forlagene erfaringer, der nu skal danne grundlaget for at realisere potentialet i interaktivitet og multimodalitet.

"Der er selvfølgelig allerede kommet en stadig større grad af interaktivitet og multimodalitet ind i læremidlerne, men stadigvæk synes jeg, at der er mange læremidler, der ikke endnu udnytter de nye muligheder bedre end den klassiske lærebog med en cd-rom bagi", siger Cliff Hansen og tilføjer:

"Men vi har lært meget og begået mange fejl de seneste fem år. Samtidig har vi holdt skarpt øje med konkurrenterne. Tager man vores fælles erfaringer og spørger grundigt og nysgerrigt til lærere og elevers erfaringer, så står man med en rigtig god base at udvikle videre fra".

"Vi tror, at man i de kommende år vil begynde at se, hvordan de digitale læremidler er modnet nok til, at de også skaber en reel merværdi til undervisningen".

Hanne Salomonsen peger på tre faktorer, der skal til for at skabe gode digitale læremidler: Forskning, tilbagemeldinger fra kunderne og forlagenes egen viden.

"Dér står vi langt bedre efter støtteperioden. Vi har god erfaring med, hvad der virker, fordi vi har fået afprøvet læremidlerne ude på skolerne. Forskningen i feltet er også meget udviklet i Danmark, og vi har et godt samarbejde med forskerne", siger hun og tilføjer, at Gyldendal nu vil sætte fokus på læremidler, der har samarbejde og tværfaglighed som sigte:

"Jeg tror, vi ser ind i en fremtid, hvor de digitale læremidler kommer til at spænde meget vidt, fra stærkt individualiserede produkter til løsninger, der fremmer samarbejde og kritisk tænkning."

(Opdateret 15:50 med kommentarer fra læremiddel.dk)