Man kan mærke, når vi snakker med folk, at Danmark er førende på nogle områder. Sådan nogle ting som at have et fælles, nationalt loginsystem som Uni-login, fortæller Peter Revsbech i den danske stand ved Bett 2019 i London

Danske skole-it-firmaer på fælles charmetur til London

For første gang har Danmark en stand ved it-messen Bett i London. Her kan man møde otte konkurrerende undervisnings-it-firmaer, der i fire dage gør fælles front. Udlandet misunder en veludviklet digital infrastruktur i danske skoler, vurderer et af dem.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til hverdag er de konkurrenter i Danmark, men på den store it-messe Bett i London står otte danske virksomheder, der arbejder med undervisningsteknologi, side om side ved samme stand på det store udstillingsområde.

"Vi har fundet ud af, at hvis man som lille firma fra lille land vil ud i den store verden, så er man nødt til at teame op med konkurrenter, der vil det samme", siger Peter Revsbech, administrerende direktør i ordbogen.com, der er en af de otte virksomheder.

Han er også bestyrelsesmedlem i DI Digital, der under navnet Edtech Danmark sammen med Udenrigsministeriet er officiel afsender bag standen på messen, hvor folk af alle nationaliteter stopper op og får en snak.

Bag de fleste stande på Bett står et enkelt firma, men enkelte er landebaseret. Norge, Frankrig og Egypten er blandt de nationer, der har en stand på messen. Det er første gang, Danmark har en.

På standen kan man udover ordbogen.com møde Alinea, Clio Online, EduLab, Eurekos, Hippomini, UNIwise og MV-Nordic.

Han vil frigøre lærernes tid til den avancerede undervisning 

Misundelse over it-infrastruktur

"Man kan mærke, når vi snakker med folk, at Danmark er førende på nogle områder. Sådan nogle ting som at have et fælles, nationalt loginsystem som Uni-login, at der er trådløst internet på alle skoler, at vi har en 'bring your own device'-strategi, det spærrer folk øjnene op, når vi fortæller", siger Peter Revsbech.

Den relativt velfungerende digitale infrastruktur gør, at softwareudviklere ret tidligt har kunne få afprøvet deres produkter i forholdsvis stor skala i en skolekontekst. 

"Derfor er vi måske ved version 3.0, hvor man i andre lande nærmere er ved 1.0", siger Peter Revsbech.

Det er grunden til, at det nu begynder at være interessant for firmaerne at rette blikket ud mod det store udland, mener han. 

"Det er første år, vi er her, og det ville have været spild af tid for ordbogen.com at tage herover tidligere. Nu har mange af os nået den størrelse, vi kan nå nationalt, og nu skal vores erfaringsforspring bruges til at få fodfæste internationalt", siger Peter Revsbech.

Ordbogen.com dækker flere sprog.

Folkeskolens digitale læremidler kan blive en eksportsucces 

Forskellige pædagogiske traditioner 

Teknologi er vel ikke så neutralt, at man kan tage produkter udviklet i én skoletradition og overføre direkte til en anden? Vil tyske og danske lærere have det samme?

"Ligegyldig hvad man vil internationalisere, så kræver det meget store ører og en meget lille mund. Det er blandt andet det, vi gør her. Vi lytter rigtig meget til dem, der kommer forbi standen".

Selve "maskinen" i produktet kan genbruges, men indholdet og måden man tilgår det på skal justeres til hvert eneste marked, fortæller Peter Revsbech.

"Man skal finde ud af, hvad de gerne vil have, og så skal vi give dem det. Og det kræver forskellige versioner til forskellige lande. Nogle gange endnu mere specifikt. I Tyskland er der 16 bundesstater med hver sin skoletradition".

En messedeltager henvender sig til MatematikFessors udsendte medarbejder, der peger ham i retning af Peter Revsbech, som lægger an til at afslutte interviewet og tage imod endnu en potentiel kunde.

"Det er det her, jeg især er stolt af ved at være her. Konkurrenter er kollegaer. Kommer der nogen til os og spørger til matematik, så viser vi dem over til MatematikFessor. Kommer der nogen til dem, der vil snakke om sprog, så viser de dem herhen. Det er overskuddet til at dele, der gør os stærke".

Private virksomheder er også på jagt efter præmiepenge