Her er de afgørende spørgsmål, man kan stille til digitale teknologier

Den teknologiske udvikling præger vores samfund og har en dybdegående indvirkning på det pædagogiske felt. Implementeringen af digitale teknologier har gradvist haft en effekt på de undervisningsmetoder, læremidler og kommunikationsformer, der anvendes i grundskolen. Denne udvikling rejser vigtige spørgsmål om balancen mellem teknologi og menneskelig kontakt.

Overordnet er debatten om skærme i folkeskolen præget af de to ekstremer: teknologioptimister og teknologipessimister.

De såkaldte teknologioptimister omfavner de nye muligheder, der skabes af digitale teknologier i undervisningen. For dem repræsenterer teknologien en ny æra af læring, hvor interaktive smartboards og iPads ikke blot erstatter, men forbedrer og udvikler de traditionelle undervisningsmetoder. De anser anvendelsen af digitale teknologier som en bro til fremtiden, der giver eleverne adgang til en verden af viden og kreativitet, som tidligere generationer kun kunne drømme om.

På den modsatte side står teknologipessimisterne, der forholder sig skeptiske til den hastige digitalisering af skolen. For dem udgør digitale teknologier en kæmpe trussel mod menneskelig kontakt og omsorg, som ellers er afgørende for et sundt klassemiljø.

Teknologipessimister påpeger, at anvendelsen af digitale teknologier kan øge uligheden blandt elever, og kritiserer teknologierne for den afhængighed, som de påfører børn og unge. Derudover fremhæver kritikere, at en stor del af lærernes tid, energi og overskud anvendes til en nødvendig kontrol over elevernes anvendelse af de digitale teknologier.

Hvad skal man stille op?

I spændingsfeltet mellem teknologioptimister og teknologipessimister kan der opstå en del forvirring om, hvad man skal stille op med de digitale teknologier.

Skal de anvendes og omfavnes? Eller skal de digitale teknologier udelukkes og boykottes fra undervisningen? Midt i denne udbredte forvirring er det yderst inspirerende at se professor i pædagogik Neil Selwyns nuancerede tilgang, som både anerkender potentialerne ved digitale teknologier såvel som de ulemper og potentielle risici, som de indebærer. Han opfordrer til en mere kontekstbaseret tilgang, hvor vi stiller kritiske spørgsmål til de digitale teknologier, før vi implementerer dem i undervisningen. Spørgsmål som er afgørende for, at anvendelsen og implementeringen af enhver digital teknologi, sker på baggrund af en bevidsthed om de potentielle fordele, ulemper, utilsigtede konsekvenser og sociale uligheder samt underlæggende værdier og interesser, som digitale teknologier kan medbringe. Her er nogle af de spørgsmål, som Selwyn opstiller sin artikel ’Technology and education - why it’s crucial to be critical’ (2014):

1. Hvad er de utilsigtede konsekvenser eller bivirkninger ved den digitale teknologi?

I en skolesammenhæng kan man her undersøge, hvor meget den enkelte digitale teknologi åbner op for irrelevant indhold og distraktioner (f.eks. sociale medier, spil mm.), som kan udfordre elevernes koncentration om undervisningsindholdet.

1. Hvad er de potentielle gevinster, og hvad er de potentielle tab?

Det lægger op til en overvejelse over og opvejning af de potentielle fordele og ulemper ved den digitale teknologi.

1. Hvilke underliggende værdier og dagsordener er underforståede?

Her er det et forsøg på at bevidstgøre os om de værdier og dagsordener, som kan ligge til grund for ønsket om implementeringen og anvendelsen af en digital teknologi. Er målet for eksempel øget inklusion, eller handler det om effektivisering eller standardisering af en konkret proces?

1. I hvis interesse fungerer den digitale teknologi, hvem nyder fordelene og på hvilke måder?

Forskning viser, at teknologiinterventioner mest gavner de i forvejen privilegerede og ressourcestærke elever. Derfor er det afgørende at overveje, hvordan man kan sikre, at digitale teknologier implementeres på en måde, der reducerer uligheder fremfor at forstærke dem.

1. Hvad er de sociale problemer, som teknologien forventes at løse?

Forskning tyder på, at implementering af nye digitale teknologier tit anses som værende et mål i sig selv, fremfor et middel til at opnå og dække pædagogiske mål, ønsker og behov. Derfor er dette spørgsmål helt afgørende, for det retter opmærksomheden på det egentlige formål med implementeringen og anvendelsen af en digital teknologi.

Disse spørgsmål indebærer ikke en afvisning af digitale teknologier, men snarere en integration af teknologierne på en måde, der fremmer både læring og omsorg i skolen, i overensstemmelse med de værdier og pædagogiske mål, som vi bygger vores praksis på. Der kræves en bevidsthed om, at hver enkelt skole og hvert enkelt lærer står i en unik kontekst med bestemte behov, der skal adresseres på kontekstuel basis.