Faget Iværksætteri
Alle 9.-klasser i Syddjurs Kommune har det obligatoriske fagiværksætteri i 60 timer i løbet af dette skoleår.
Faget er oprettet for at fremme praksisfagligheden, få elevernetil at i højere grad at vælge en erhvervsrettet uddannelse og forat klæde dem på til fremtidens arbejdsmarked. I år var der 22,9procent unge i Syddjurs Kommune, der valgte en erhvervsuddannelse -andelen svinger fra kommune til kommune mellem 2 og godt 45procent. 65 procent valgte en gymnasial uddannelse i år.
Lærerne har været på kursus, og projektet følges af forskere vedAalborg Universitet. Lærere og forskere mødes igen i januar.
Faget iværksætteri skal evalueres til foråret, hvor politikerneskal beslutte om det er et fag, man vil fortsætte med iskolerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Supermarkedet Meny i Rønde og firmaet MC Tag i Kolind har haft besøg af 9.-klasses elever fra Kolind Centralskole. Eleverne arbejder nu med at finde på gode ideer til indretningen i Meny og med at tiltrække de bedste medarbejdere til MC Tag. Snart skal de gruppevis præsentere deres ideer for de to virksomheder, der skal vælge nogle af ideerne ud til videre bearbejdning hos eleverne.
"Det er supergodt med sådan et iværksætterfag. Eleverne skal tænke helt anderledes og som udgangspunkt er de elendige til det. Fordi der i skolen altid er et rigtigt svar og alt er målstyret. Her skal de få helt andre ideer og bruge andre sider af sig selv", siger de to lærere Christine Ydun Andersen og Karina Rasmussen fra Kolind Centralskole.
Samarbejde, salgstaler og innovation på skoleskemaet
De to lærere har været på kursus sammen med andre lærere i kommunen i faget iværksætteri. De har prøvet de øvelser, de giver eleverne for at kunne få gang i den kreative tænkning, og de har fået en baggrund i faget. Konsulent Louise Byrge og lektor og ph.d. i kreativitet Christian Byrge fra Aalborg Universitet har udarbejdet øvelserne og samlet materialet til undervisningen. Lærerne har fået mapper med powerpoints, kort og billeder til de forskellige øvelser og introduktion til det hele.
Forkerte svar findes ikke
"Det var en helt anden måde, end når vi ellers er på virksomhedsbesøg. Normalt får vi bare et foredrag, men denne gang så vi ligesom en anden side af butikken, fordi vi var rundt i den og fordi vi skal løse en opgave", fortæller Cecilie fra 9. klasse.
"Vi bliver mere indblandet. Det er en helt anden metode, og det er fedt, at der ikke er forkerte svar", mener Andrea.
Hun fortæller, at de første ideer var svære at få, men så blev det lettere. Og det er meget sjovere end en dansktime, hvor man nogle gange bare venter på, at den bliver overstået.
Gruppen med fire elever er helt enige om, at Meny Rønde er en meget uoverskuelig butik. Bestyreren har fortalt dem, at han tænker meget på, hvordan varerne står på en hylde - efter pris. Men eleverne mener, at butikken trænger til en noget anden indretning.
"Andre supermarkeder har grøntafdelingen først, men her er den midt i. Det er svært at finde rundt i butikken og finde de varer, man vil købe", siger eleverne.
De har ideer til en bedre skiltning til varerne og også til toilettet, som de selv havde svært ved at finde i supermarkedet, da de besøgte det. Og så vil de gøre det lettere for kunderne at handle hjemmefra. Måske sådan at varerne er blevet samlet ind i butikken, kunden har betalt hjemmefra og dermed blot skal hente varerne i supermarkedet.
"Det er fedt med rabatter, men hvis man vil tiltrække flere kunder, så tror vi, at man skal have nogle kuponer, hvor man over tid selv kan bestemme, hvad man gerne vil bruge sin rabat på. Hvis der nu er 20 procent rabat på øl, og man hellere vil have sodavand, så er det bedre, hvis man kan bruge sin rabat på noget, man selv vælger - for eksempel sodavand", mener eleverne.
Blog: Hold fast i opfindsomheden og dyrk børns kreative selvtillid
Noget vi kan bruge
Bertram og Claes skal komme med gode ideer til tagfirmaet MC Tag. De synes, det er let at få en masse ideer og så bare skære ned i dem.
"Vi er drenge, vi får bare skøre ideer", som Claes siger.
Eleverne har selv valgt hvilken af de to virksomheder, de ville arbejde med.
"Vi valgte MC Tag, for det er noget, vi kan bruge til noget", fortæller drengene, som har vidst, hvad de gerne vil arbejde med fremover, siden de gik i 7. klasse. Bertram vil være VVS'er og Claes vil på EUX. Han vil gerne arbejde med design - måske af biler.
"Det er dejligt, at vi arbejder med hænderne her og ikke bare skal læse i en bog. Det er bedre at lave noget, der måske kan blive brugt. Jeg vil i hvert fald aldrig kunne sidde på et kontor og skrive", mener Claes.
De to drenge mener, at MC Tag har et godt samarbejde og er gode til at rose hinanden i arbejdet. De skal bare kunne tiltrække flere kunder, og de skal have Sjælland med som marked. Bygge en lagerbygning på Sjælland og se at få ansat nogle medarbejdere derovre. Og så skal de tage flere lærlinge end de to, de har nu. Gerne også nogle elever i erhvervspraktik.
I en anden gruppe, der arbejder med MC Tag, mener eleverne, at firmaet skal have en mentorordning og se at få flere ansat. De skal have logo på alt deres arbejdstøj, så de reklamerer, og så skal de få produceret en film i stil med 'Byggemand Bob', fordi det vil få børn til at se filmen og det vil reklamere og give firmaet noget god omtale.
"Jeg tror, at det vi laver her sidder bedre fast, fordi det er sjovt. Jeg føler, at jeg lærer mere, og at jeg kan sætte oplevelserne her i faget sammen med andet, jeg har lært", uddyber Cecilie.
Mange af eleverne i klassen fortæller, at de godt ved i hvilken retning de skal efter afgangsprøven. De har haft UU-vejledning på skolen og har besøgt forskellige uddannelsesinstitutioner. UU-vejlederen er let at få fat i og er meget tit på skolen.
Populært med realistisk opgave
Timerne til iværksætteri kommer fra den understøttende undervisning.
"Det fungerer rigtig godt med nogle timer, der er mindre skoleagtige. Der er ingen karakterer og ingen forberedelse for eleverne. Intet ræs. Vi vil da også meget gerne have nogle elever, der kan arbejde mere frit og tænke mere kreativt", siger Karina Rasmussen.
"Samtidig er dette en realistisk opgave, og det kan eleverne godt lide".
Næsten ingen vælger den direkte vej til deres karriere
Lærerne mener også, at det er godt at få eleverne blandet mere forskelligt, når de skal arbejde. I projektet er der også metoder til at danne grupper, og det betyder, at de ikke altid vil være sammen med deres bedste venner, men at klassen blandes mere forskelligt. Hvem spiste havregrød til morgen? Gå sammen med en, der også spiste yoghurt med müsli - og lignende måder at fordele grupper på.
"Det rykker faktisk noget. Ind imellem oplever vi, at der er nogle elever, der kommer til at deltage mere. De kommer pludselig til at sige noget, der næsten overrasker dem selv".
De har for eksempel haft en øvelse med en halvfærdig tegning. Den lignede lidt en gris, og man måtte så netop ikke tegne det, den lignede mest.
"Det får nogle andre elever på banen. De roser pludselig hinanden for at være kreative. Det betyder meget, at man ikke kan lave noget forkert. Alting kan bruges til et eller andet - måske til at inspirere klassekammeraterne til at få nogle andre ideer", forklarer Christine Ydun Andersen.
En opgave kan være at designe en ny indkøbsvogn. Hvem ved mest om indkøbsvogne? Er det medarbejderne i supermarkedet eller er det kunderne? Eleverne oplever at se sig selv som en smule ekspert, fordi de har været i supermarkedet for at købe ind.
Lærerne fremhæver, at de selv har lært mere om iværksætteri og betydningen af at prøve at nytænke på forskellige parametre. Der er forskellige metoder - for eksempel med nogle billedkort, hvor alle billeder på et kort skal bruges for at løse opgaven. Eller hvordan vil en guitarist løse denne opgave? Og en julemand?
Eleverne har også prøvet at skulle forklare ud fra nogle ordkort, hvor to ord egentlig ikke giver logisk mening sammen, men eleverne skal finde en sammenhæng og forklare sig. Det kan være pendul og låge. Hvad er så en pendullåge? Hvad kan sådan en bruges til?
Lærerne kommer ikke med eksempler. Når eleverne fremlægger, skal de gode råd først komme fra klassekammeraterne. Først derefter må læreren komme med et indspark.
Andre kan gøre en ide god
Præsentationen til de to firmaer udarbejder eleverne som keynote på iPad eller som powerpoint-show i første omgang. De får at vide, at det gerne må præsenteres lidt lækkert. At de skal komme med flere forskellige ideer, som firmaerne kan vælge ud fra.
"En skør ide kan godt fungere her i iværksætteri, fordi andre kan gøre den god, når de hører den", forklarer Andrea.
"Der er business i det, man kan selv lære at håndtere problemer i det her fag", mener Cecilie.
Eleverne skal lige have gang i de kreative sider af hjernen, så lærerne sætter dem til at finde en Disney-prinsesse og gå sammen med en, der har tænkt på samme figur. Hvert makkerpar får et stykke papir og knytter det til en kugle. Nu skal de ramme en stol på så mange forskellige måder som muligt. Aldrig to gange på samme måde. Eleverne drøner rundt, kaster under benene, bag ryggen, over hovedet, bruger den anden som væg til at få papirkugle til at skifte retning.
Lærerne fortæller, at eleverne er fint med på alle de skæve ideer og bare kaster sig ud i det.
Lærerne har også brugt metoderne fra Iværksætteri overfor kollegerne for at præsentere faget.
"Jeg håber, vi fortsætter med denne form. Det er en supergod måde at arbejde med de unge på", siger Karina Rasmussen.