En ny generation af børn med hørehandicap er på vej igennem skolesystemet. De hører langt bedre end tidligere, og flertallet kan derfor inkluderes i almenskolen. Det skyldes, at alle børn nu testes for høretab kort efter fødslen, og at behandling med høreapparat begynder, inden barnet er seks måneder. Hvis barnet er kandidat til høreimplantatet CI, skal det opereres, inden det fylder et år.

Derudover får børn med alle former for høretab tre års genoptræning inden skolestart, hvor de sammen med forældrene arbejder med hørelse og sprog. For en gruppe børn har man i to projekter også givet auditiv og verbal vejledning i indskolingen og træning af visuelle og rummelige færdigheder på mellemtrinnet. Denne gruppe børn repræsenterer fremtidens generation af børn med høretab.

”Et foster kan normalt høre efter tre måneder, så børn med høretab har meget at indhente”, siger adjungeret professor Lone Percy-Smith fra Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet.

Lærere skal kende den nye generation

Lone Percy-Smith står i spidsen for projektet Lyt Igen, som i de seneste to år har gjort 22 børn mellem ni og 12 år mere bevidste om deres høretab, så de kan optimere deres vilkår for at følge med i både undervisning og det sociale liv.

”Det er vigtigt, at lærere hører om den nye generation af børn med høretab. Ellers går det som den lærer, der skulle have en pige med høretab i sin klasse efter sommerferien. Læreren havde lært på seminariet, at eleven ville få en tegnsprogstolk med i skolen, så læreren blev meget overrasket over, at eleven kunne tale. Det er vigtigt at kunne differentiere mellem tidligere tiders børn med høretab og den nye generation, som er på vej”, siger Lone Percy-Smith.

VR-brille gør børnene bevidste

Børnene kommer aldrig til at høre normalt, så de skal have teknikker til at begå sig i baggrundsstøj, og når lyd præsenteres over afstand, for eksempel i udeskole og åben skole. Derfor har projektet udviklet en app til VR-briller, som kan lære børnene, hvad de med fordel kan gøre i forskellige situationer.

I en af funktionerne opholder barnet sig i en skolegård, hvor nogle skændes, mens andre hører høj musik. I spillet bliver barnet belønnet for at fjerne sig fra støjen og gå tættere på dem, der snakker, så barnet kan høre, hvad de siger.

I et andet scenarie er barnet med sin klasse på museum og bliver belønnet for at give den mikrofon, som er forbundet til hans høreapparat, til guiden fremfor til sin lærer.

”Børnene i projektet har trænet med app’en i 15 minutter to gange om ugen i tre måneder, og det er tydeligt at se, at jo flere timer de træner, desto flere trofæer vinder de i spillene”, fortæller Lone Percy-Smith.

Elev stiller sig tættere på i idræt

Børnene lærer altså at flytte sig fra baggrundstøj og placere sig mere hensigtsmæssigt. En elev siger:

”I dag til idræt stod vi i en form for cirkel eller gruppe, hvor en voksen skulle fortælle om et spil, vi skulle spille. Der tænkte jeg over, hvor jeg skulle stå. Jeg tror, jeg tog den bedste plads, det synes jeg i hvert fald”.

Børn med høretab har det lod med sig i livet, at de skal være opmærksomme på deres placering, når de skal have en fælles besked”, sammenfatter professoren. De skal også være den, der siger ”Én ad gangen”, når de har gruppearbejde, og de andre snakker i munden på hinanden.

”Det er også en klog taktik at have en høremakker, som kan fortælle, at læreren vil have eleverne til at slå op på side 33, og når de har lavet opgaverne, må de gå ud”.

Eleven skal få læreren til at tænde mikrofonen

Ifølge børnene i projektet går det som regel godt med at høre i undervisningen, og det viser observationer i deres klasser også. Der er ro, læreren styrer, og børnene bruger deres høreteknologiske hjælpemidler. Alligevel er det vigtigt, at børnene forstår deres handicap.

”Hvis lærerne husker at have mikrofonen på sig, tegner det godt, men jo ældre eleverne bliver, desto flere lærere får de. Derfor ruster vi børnene til, at de skal sige til, når en lærer glemmer at tænde for mikrofonen til deres høreapparat. Børnene skal også huske selv at bruge elevmikrofonerne, så de sammen med klassekammeraterne er med til at sikre klassens gode lyd”, siger Lone Percy-Smith.

En medarbejder i Lyt Igen-projektet skal nu i gang med en ph.d., hvor hun vil følge de 22 børn i udskolingen.

”Teenagere vil ikke skilte med deres handicap, og de gider ikke tage på hospitalet for at få justeret deres teknologi. Vi vil give dem et ordforråd til at blive specifik på, hvad der skal rettes til, så de kan tale med audiologen online. Det kan være, at de ikke kan høre s’erne i engelsk”, siger Lone Percy-Smith og tilføjer, at udviklingen af træningsmaterialer til unge også indgår i forskningen.

Eleverne skal selv tage ansvar

Der bliver født 250 børn om året med et behandlingskrævende høretab. 25 procent vil have andre vanskeligheder som autisme, cerebral parese, nedsat syn og ordblindhed i en grad, så de får behov for specialundervisning, men størstedelen kan inkluderes i almenskolen, vurderer Lone Percy-Smith.

”Mange børn med høretab har været inkluderet på godt og ondt, men fremover kommer børnene med et helt andet udgangspunkt. Det kræver stadig høreteknologi, og forældrene synes, at lærerne skal blive bedre til at inddrage teknologien, men børnene skal også selv tage ansvar for en vellykket inklusion”, siger hun.

Det er vigtigt at differentiere mellem tidligere tiders børn med høretab og den nye generation.

”Børnene kan ikke udvikle sig, hvis man siger: ’Nå, du kan ikke høre. Så kan du ikke være med’. Det er stadig udfordrende for børnene at lære to fremmedsprog, men det er ikke så svært som tidligere. Hvis de ikke lærer to sprog, fratager man dem muligheden for at komme i gymnasiet, så det er vigtigt, at de får samme undervisning som alle andre. Det perspektiv vil vi gerne have frem”.

Børnene trives bedre end tidligere

Et andet perspektiv er, at børnene i den nye generation ser ud til at trives med at være inkluderet.

”Vi har observeret de 22 børn i projektet i deres klasser før og efter, at de har trænet i app’en, vi har målt deres trivsel før og efter, og vi har talt med dem og deres forældre i fokusgrupper. På sociale styrker og svagheder ligger de på niveau med deres jævnaldrende med normal hørelse, og de ligger også godt placeret i forhold til mobning”, fortæller Lone Percy-Smith.

Observationerne i klasserne har vist, at der er en ’meget positiv’ indstilling til eleven med høretab, og at eleven beder om gentagelser og tænker over sin placering og for eksempel trækker ind i stille rum. De fleste deltager også uproblematisk i frikvarterets leg med kammeraterne

Det står i kontrast til tidligere undersøgelser af trivslen blandt børn med handicap.

”Vi behøver ikke være ekstra bekymret for børn med høretab, men hvis inklusion skal lykkes, kræver det vedholdende træning, så de lærer at begå sig i alle undervisningsscenarier”, siger professoren.

Lyt Igen er et partnerskab mellem Center for Hørelse og Balance, Multisensory Expericence Lab og Decibel – Landsforeningen for Børn og Unge med Høretab. På onsdag fremlægger de resultaterne af projektet på et afslutningsseminar på Rigshospitalet.