Legende børn i flyverdragter på legepladsen. Herefter klip til skoleleder, der udtaler:¨”I forhold til inklusion, så er vi som skole meget optagede af, at det ikke er et redskab eller en metode, men at det faktisk er en tænkning …”. Sådan indledes filmen ”Inklusion i praksis på Tåsingeskolen”.

Som seer præsenteres man for flere nedslag i Tåsingeskolens inklusionspraksis. Vi følger inklusionsvejlederen skabe inkluderende læringsmiljø i 2. klasse med eksemplificering af værktøjer og metoder. På mellemtrinnet er der fokus på cooperative learning i danskundervisningen hos 5.a og SP-modellen i teamets arbejde. Og så møder vi Daniel i udskolingen, som efter syv år i skolens centerafdeling, nu er elev i almenklassen. Herudover får vi indblik i forskerens, lærerens, elevens og skolelederens viden, refleksioner, oplevelser og holdninger til skolens inkluderende praksis og synet på eleverne.

Filmen er produceret for Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) og har en varighed af 32 minutter. Den kan ses gratis på internettet for eksempel via NVIE’s hjemmeside og henvender sig blandt andet til pædagoger, lærere og skoleledere – og andre med interesse for inklusionspraksis.

Omdrejningspunktet for filmens handling er de gode historier med afsæt i en inkluderende praksis. Som seer kommer man på besøg i Tåsingeskolens praksis, i klasselokalerne og ved teammødet. Man møder holdninger og tanker om inklusion og overværer praksis i klasseværelset, som også kunne finde sted mange andre steder i landet.

Som seer var jeg indfanget og inspireret fra start til slut. Selvom mange af filmens praksiseksempler for mig er velkendte værktøjer og metoder, er mødet med den gode praksis og fortællingen om den gode historie altid fængslende. Min bekymring for en forherliget og unuanceret praksisfilm om inklusion blev gjort til skamme, da der flere gange undervejs understreges, at ikke alt kan lade sig gøre i skolen uden hjælp udefra. Desuden fremhæves der i filmen, at ”inklusion altid er situeret” og derved forskellig fra skole til skole.

Gode historier giver god energi! Som inklusionsvejleder glæder jeg mig derfor til at se filmen sammen med mine kolleger som afsæt for samtalen om inklusion på netop min skole.