Tre fjerdedele af lærerne i Underviseres panel har kendskab til støttekrævende elever, som vil få mindre støtte efter sommerferien, end de har fået i dette skoleår. Vel vidende at det kan betyde, at der er elever, der får det så skidt i folkeskolen, at både deres forældre og skolen ender med at gøre, hvad de kan for at få dem visiteret til en specialskole, vælger kommunalpolitikerne at spare her og nu. Menneskeligt og økonomisk er det tåbeligt. Men det finder sted. Præcis som kommunalpolitikere i årtier har sparet på vedligeholdelsen af bygningerne og for eksempel undladt at betale for at få malet skolernes vinduer eller tætnet tagene, vel vidende at det betyder enorme udgifter, når både vinduer og tagkonstruktion til sidst skal udskiftes efter at have suget regn i årevis.

Nu skal kommunerne så have endnu mere frihed til selv at styre deres udgifter til specialundervisning. Der står ikke direkte i weekendens aftale mellem KL og regeringen, at det skal være slut med forældres ret til at klage over specialundervisningen - men der står, at det slet ikke skal hedde specialundervisning, hvis eleven får mindre end 12 timer om ugen, og der står, at der ikke skal være nogen automatisk ret til specialundervisning, fordi et barn får en diagnose. Når man læser Underviseres tema, kan man meget let få en fornemmelse af, at det er Klagenævnet med al dets bureaukrati, som har forhindret kommuner som Sønderborg i at skippe alt for mange problembørn ud af folkeskolen og ind i specialsystemet og kommuner som Egedal i at lade børn med Asperger og andre diagnoser sejle deres egen sø i en folkeskole, der ikke kan rumme dem.

Så det er desværre svært at tro, at en fjernelse af retskravet på specialundervisning til børn med diagnoser er det, der vil få alle landets kommuner til at leve op til de smukke intentioner om en meget mere rummelig folkeskole. Hverken KL eller undervisningsministeren har forsømt en lejlighed til at fortælle, hvor mange penge der går til specialskolerne og segregering, og at man i stedet bør styrke rummeligheden i folkeskolen. Der skal være plads, støtte og ekspertise til at hjælpe børn med et sart sind eller et mindre handicap til at passe ind i undervisning og samvær med jævnaldrende på den lokale folkeskole. Men i den aftale, som kommunerne har indgået med regeringen i den forløbne weekend, står der ingenting om, at de specialuddannede lærere skal med over i folkeskolen sammen med eleverne. Der står heller ikke noget om, at der skal en investering til, før folkeskolerne står klar til at tage imod flere elever med diagnoser. Alt kan ikke klares med økonomiske styringsincitamenter, og hvis ikke folkeskolen virkelig er klar til at rumme mange flere børn med diagnoser, før de kommer, så ender det med, at forældrene til de andre børn i klassen mister tålmodigheden og sætter deres børn i privatskole. |