Det har længe ligget i kortene, at specialpædagogik ville blive genindført som undervisningsfag (det, der tidligere hed linjefag, red.) på læreruddannelsen. Nu er det en realitet. Det fremgår af den aftale om en ny læreruddannelse, som et politisk flertal på Christiansborg er blevet enige om, og som blev præsenteret i går.

Selv om lærerstuderende ikke har kunnet vælge specialpædagogik siden 2013, kan man på Københavns Professionshøjskole læse dansk med en specialpædagogisk profil. Det gør Aske Boelt Bagge-Petersen, og han hilser det nye undervisningsfag velkomment.

”Det lyder fornuftigt, at specialpædagogik bliver genindført, for alle lærere har brug for at vide noget om elever med anderledes behov. Vi har for eksempel socialpædagogik, hvor vi lærer, hvordan man opbygger tryghed i klasserummet og styrker trivslen, og vi lærer, hvordan vi kan hjælpe eleverne med klare strukturer, så de ved, hvad de skal i undervisningen. Det gavner alle elever, at deres lærere har kendskab til det”, siger Aske Boelt Bagge-Petersen fra syvende semester.

Linjen fik valget til at falde på lærer

Ida Stenbæk Andersen læser også på den specialpædagogiske linje og er nået til femte semester. Hun bifalder også, at specialpædagogik bliver genindført.

”Det er en rigtig god ide, både i forhold til inklusion, og til at flere og flere elever får brug for støtte og specialpædagogisk undervisning. Vi har haft meget om undervisningsdifferentiering på studiet, for eleverne har brug for forskellige tilgange til læring. Det er en god ide, at man kan vælge specialpædagogik, uanset hvor man tager sin læreruddannelse”, siger hun.

Ida Stenbæk Andersen har altid haft en interesse for børn med særlige behov, hvad enten behovet er socialt betinget eller skyldes en diagnose.

”Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle læse til psykolog eller pædagog, og så endte jeg midt imellem, fordi jeg fik øje på den specialpædagogiske profil på læreruddannelsen. Indholdet består af en god blanding af almen pædagogik og faglighed i dansk, men hele tiden med et perspektiv på, at eleverne kan være ordblinde eller have diagnoser”, fortæller hun.

Specialpædagogik giver god mening

Aske Boelt Bagge-Petersen blev sporet ind på det specialpædagogiske felt, inden han valgte at læse til lærer. Han var vikar på Kastrupgårdsskolen på Amager, hvor han endte med fast ansættelse i to specialklasser.

”Det gav mig lyst til at blive lærer, og da jeg fandt den specialpædagogiske profil i dansk på Københavns Professionshøjskole, gav det god mening for mig at vælge den. Et af de første begreber, vi lærte om, var low arousal, som handler om at tale stille og roligt, når eleverne begynder at skeje ud. Det har jeg taget til mig”.

Aske Boelt Bagge-Petersen er stadig ansat på Kastrupgårdsskolen. Det giver ham mulighed for at prøve det af, han lærer på studiet.

”Vi får greb til, hvordan vi kan tilpasse undervisning og læremidler til elever med anderledes behov. En del af vores undervisning på studiet er diagnosebaseret, så vi lærer både om børn med ADHD, autisme og indlæringsvanskeligheder. For eksempel har nogle børn med autisme brug for en stram struktur med piktogrammer. Det har nogle børn med ADHD også gavn af. På den måde går nogle metoder på tværs af diagnoser”.

Praktik på specialskoler giver erfaringer

Undervejs kommer de studerende på den specialpædagogiske profil i praktik på specialskoler eller i specialklasser. Ida Stenbæk Andersen har været i praktik på Helhedstilbuddet Skovmoseskolen i Rødovre.

”Jeg har arbejdet som medhjælper i fem år på Bakkeskolen i Bagsværd, som er for elever med autisme, så jeg har erfaring fra området. Men jeg havde et helt andet ansvar i min praktik, hvor jeg kunne se, om mit undervisningsmateriale og mine læringsmål fungerede. Skovmoseskolen inddeler eleverne i klasser efter alder, så jeg skulle finde ud af at undervise elever, som var på meget forskellige niveauer”, fortæller hun.

Aske Boelt Bagge-Petersen har været i praktik på Gl. Hjortespringskole i Herlev. Det er også en specialskole.

”Jeg fik et rigtig godt indblik i, hvordan en specialskole fungerer. For eksempel skal eleverne hver morgen vurdere på en skala fra et til ti, hvordan de har det. Er de klar til at være i skole, eller har de haft en urolig morgen? Jeg fik også set, hvordan strukturen er bygget op med undervisning i korte sekvenser afbrudt af pauser, hvor der foregår meget tillidsopbyggende arbejde mellem eleverne og mellem elever og lærere. Det gjorde mig endnu mere interesseret i specialundervisning”, siger han.

Specialpædagogisk indsigt styrker bredt

Aske Boelt Bagge-Petersen går 100 procent efter at blive speciallærer. Men det behøver ikke være med det mål, at kommende lærerstuderende vælger specialpædagogik som undervisningsfag.

”De skal vælge faget, fordi de vil eleverne det bedste. De kan se frem til at lære at se, hvordan eleverne udvikler sig og lærer bedst i skolen, og de vil få et blik ind i, hvordan almen undervisning også kan være. De kan glæde sig til at lære om, hvordan de tager højde for differentiering i deres undervisning. For os er undervisningsdifferentiering et alment begreb, men jeg kan høre på mine medstuderende i andre fag, at det er et diffust begreb for dem”, siger Aske Boelt Bagge-Petersen.

Ida Stenbæk Andersen kan godt se sig selv som lærer på en almen skole, men det bliver ikke som almindelig lærer.

”Jeg er ikke særligt interesseret i at undervise i almenskolen, men jeg vil gerne arbejde med inklusion. Jeg vil kunne tage min viden om undervisningsdifferentiering med videre og vejlede i, hvordan man som lærer rammer bredere med sin undervisning, og hvordan man kan stille eleverne en opgave, så den både ser forskelligt ud og kan forklares på forskellige måder”.

Hun vil også gerne arbejde på en specialskole.

”Vi har samme undervisning i danskfaget som alle andre, men vi taler tit om, hvad det vil betyde, hvis vi skal undervise i et emne på en specialskole, eller hvis eleverne er ordblinde. Kan vi lave undervisningsmaterialet, så det rammer bredere?”, siger Ida Stenbæk Andersen.