Bogen her er målrettet læreruddannelsen og kan ses som en grundbog i faget lærerens grundfaglighed, som i den nye læreruddannelse dækker specialpædagogik – et fag, der tidligere i kortere tid har været et linjefag.

Bogen er en række enkeltstående kapitler, der er bygget over den samme struktur, således at der i hvert kapitel er for eksempel lovstof, historisk baggrund eller en grundantagelse, derefter en redegørelse for teoretisk ståsted, for mulige positioner - og endelig en dybere redegørelse og diskussion af temaet. Hvert kapitel er efterfulgt af cases, opgaver og en grundig litteraturliste.

Temaerne dækker overordnede titler som normalitet, definitioner af specialpædagogik og specialundervisning og mere specifikke titler som elev- og handleplaner, deltagelsesbegrebet, samarbejde, kommunikation og relation.

Temaerne er dybt relevante – normalitetsdiskussionen er hele forudsætningen for, hvorledes børn i dag positioneres som personlige indehavere af vanskeligheder eller som placeret i vanskelige læringssituationer. Disse to positioner bliver afgørende for lærerens didaktiske indsats, og det er da også et tema, der indgår i bogens resterende kapitler.

Forfatteren påpeger, at 96 procent af skolens elever skal være inkluderet i den almene folkeskole i 2015, og så må jeg påpege, at der er fire procent som ikke er, og de har også brug for uddannelse, der retter sig mod det specialpædagogiske. Og de rammes kun perifert af denne bogs materiale.

Som praktiker kan jeg pege på, at enkelte afsæt er lidt tynde – arbejdet med relationskompetence kræver at man øver sig en hel del, hvis ikke man er opvokset i en relationskompetent familie. Ligesom observationsteori er interessant, men der er rigtig mange flere perspektiver i det område, som kan give læreren et rigtig godt afsæt for læringsindsatser – herunder relationskompetence, kompetencesynet på elever og klasser, afsæt for elev- og handleplaner med mere.

Men alt i alt en yderst relevant bog til undervisning på læreruddannelsen.