Debat

Hurra for den inkluderende folkeskole

Sandheden er, at vi stadig har en folkeskole, der langt hen ad vejen klarer sig fantastisk. En folkeskole som arbejder med et inkluderende afsæt, og som derfor hele tiden gør nye generationer klar til livet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hurra for den inkluderende folkeskole!

Det blev i 2012 via inklusionsloven pålagt folkeskolen, at den skal arbejde inkluderende.

Heldigvis!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er en styrke for hele samfundet, hvis børnefællesskaber og de professionelle, der arbejder her, hele tiden vurderer, hvordan de kan arbejde mere inkluderende. Det har desværre menneskelig social slagside, når grupper af børn bliver permanent segregerede væk fra fællesskaberne. Og når mennesker bliver marginaliseret, får det desværre omfattende økonomiske konsekvenser for et land.

Derfor er det også rart at konstatere, at langt de fleste folkeskoler er kommet langt med at arbejde inkluderende, og det viser sig på følgende vis:

Skolerne organiserer sig, således at der hver dag er muligheder for alle børn på skolen.

Inklusion virker kun, hvis skoleledelsen går foran og viser vejen!

De professionelle ved, at inkluderende tilgange ikke er en metode, men et mind-set.

Man tænker pædagogiske forebyggende.

Man arbejder helt bevidst med sociale færdselsregler helt fra 0-klasse.

Man arbejder tværprofessionelt.

Man undervisningsdifferentierer.

Man etablerer tæt forældresamarbejde.

Man er bevidste om, at omgivelserne er medskaber af de reaktionsmønstre børn har. 

Børn har ikke ondt i sinde, børn reagerer på de kontekster, de befinder sig i!

Man tilgodeser forskellige faglige niveauer hos børnene, så de kan blive nøjagtigt så dygtige, som de kan.

Man er bevidste om, at skæld ud og negative voksne ikke hører hjemme i inkluderende børnefællesskaber.

Man er bevidst om, at relationsskabelse er pædagogikkens ilt.

Lærere, pædagoger og ledere arbejder tæt sammen, og bakker hinanden op, således at en professionel ikke bliver presset til at komme i ”sine følelsers vold” i mødet med børn.

De professionelle er bevidste om, at de er der for børnenes skyld.

De professionelle holder af deres arbejde og deres arbejdsplads.

De professionelle holder sig fagligt opdaterede.

De professionelle er bevidste om, at skal omverden fortsat respektere skolen og de ansatte her, så kræver det, at man står på mål for den faglighed man har – også når der er modvind, og når arbejdet til tider er udfordrende.

Ren science fiction vil en del deltagere i verserende ”www.folkeskolen.dk - debatter” sikkert postulere. 

Men i realiteten er ovenstående netop en beskrivelse af, hvordan der hver eneste dag i dette land arbejdes stædigt for at folkeskolen kan blive endnu mere inkluderende. 

Af og til kan negative historier om folkeskolen komme til at fylde på en måde, så omverden kan ende med at tro, at disse historier omfatter hele folkeskolen. 

Sandheden er, at vi stadig har en folkeskole, der langt hen ad vejen klarer sig fantastisk. En folkeskole som arbejder med et inkluderende afsæt, og som derfor hele tiden gør nye generationer klar til livet.

Hurra for den inkluderende folkeskole!

Anette Schleicher & Søren Bøjgård