Den gode nyhed er, at det faktisk er muligt at få inklusion til at lykkes. Netop derfor finder den sjældent vej til medierne, fordi journalistikken i et demokrati skal påpege alt det, som ikke lykkes, så offentligheden kan vide det - og gøre noget for at ændre det.

Den dårlige nyhed er, at listen over problemer ikke ser ud til at blive kortere. Der er for eksempel ikke sket ret meget, siden ekspertgruppen bag inklusionseftersynet kom med sine over 90 anbefalinger. Spørgsmålet er, om nogen har fået læst sig gennem hele bunken? Kommuner sparer stadig på folkeskoleområdet, og skolelederne spejder forgæves efter pengene fra de specialtilbud, som er nedlagt.

Hver anden lærer oplever vold og trusler, især fra de mindste elever. Klasserne bliver større, samtidig med at lærerne efterspørger viden om, hvordan man håndterer 28 elever, hvoraf syv-otte stykker har særlige udfordringer. Mange giver op og smider håndklædet i ringen. For slet ikke at tale om, at eleverne tager skade.

Som en frustreret forsker siger inde i bladet: I 20 år har jeg talt om nødvendigheden af specialpædagogisk viden og indsigt på skolerne. Vi ved, hvad der skal til. Men forholdene er kun blevet forringet!

Her på Folkeskolen har vi også skrevet rigtig mange sider om inklusionsproblemer i de seneste syv år. Det vil vi blive ved med. Men efter at vi siden november har stablet eksempel på eksempel i en kæmpestor stak af hjerteskærende fortællinger, synes vi, at det er på tide også at se på, om der er steder, hvor man har haft succes med inklusion.

Og det fandt vi faktisk. Ikke at de skoler så lever i en rosenrød hverdag uden problemer og bøvl og ballade. Men i dette særnummer om inklusion, som du sidder med i hånden, besøger vi skoler, som på hver deres måde har gode resultater med inklusion. De gør det vidt forskelligt, men der er alligevel nogle fællestræk.

Det handler blandt andet om resurser. Og om prioriteringer.

Det drejer sig om at være flere voksne til stede i både forberedelse og klassen. Men også om specialpædagogisk indsigt. En ledelse, som bakker op og prioriterer fælles forberedelse. Lærere og andre faggrupper, som tager det lange, seje træk med at give eleverne gode vaner. Fælles regler på tværs af klasserne. Og et godt forældresamarbejde.

Når Folkeskolen den 14. marts er vært for et debatmøde om inklusion, vil der derfor være fokus på løsninger. Blandt andet vil en af skolerne fortælle, hvordan de gør der - og hvilke valg og fravalg det har betydet.

Det er på tide, at skoleverdenen samler sig om at råbe politikerne op, så vi sammen kan begynde at løse problemet. Det sker helt sikkert ikke i et hug, for hvis der var en simpel opskrift, der passer alle steder, ville den være sat i værk for længst. Men det nytter ikke kun at råbe på flere resurser, selv om det ved gud også er nødvendigt. Man skal også kunne forklare, hvad de skal bruges til.

Læs med på folkeskolen.dk, hvor en video fra debatmødet vil blive lagt ud. Vi håber, at der kommer nogle løsninger på bordet.