Munkebo Skole gennemfører sammen med Kerteminde Byskole et projekt, der skal få flere elever til at opdage, at gymnasiet ikke er den eneste ungdomsuddannelse. Den brede vifte af erhvervsuddannelser skal ind i billedet hos børn og unge.  Projektet hedder EUD i skolen - skolen i EUD, og det gennemføres med midler fra Region Syddanmark.

"Projektet har fokus på 8. og 9. klassetrin", fortæller projektkoordinator Marlene Andersen.  "Vi arbejder med særlige undervisningsforløb og erhvervspraktikker. I I 2025 skal 30% af en årgang vælge en erhvervsuddannelse, i Kerteminde Kommune er tallet i dag 26%". 

"En af erfaringerne fra projektet er imidlertid, at indsatsen i afgangsklasserne  faktisk kommer for sent. Vi vil meget gerne opnå, at børnene meget tidligere får øjnene op for de mange muligheder. Det har vi taget konsekvensen af, og i 2016 tog vi for første gang fat i emnet erhverv og uddannelse med de aller yngste".

Vejledningen til unge er blevet dårligere efter EUD-reformen

Fantastisk mange muligheder

"Vi forsøger at åbne børnenes øjne for, at verden er åben, og at der er fantastisk mange muligheder, når de en dag skal vælge uddannelse og job", siger lærerne Tina Olsen og Jimmy Lillesø, der sammen med fire kolleger har udviklet et undervisningskoncept, der har fokus på job og uddannelse, for såvel indskoling som mellemtrin.

"Vi mødtes til en brainstorm, så vi fik styr på en række elementer i undervisningen. Vi bestræber os på at tilrettelægge det, så der er en progression fra årgang til årgang. Vi begynder med at præsentere forskellige former for job og bygger gradvis informationer på om, hvad de forskellige job indebærer, og hvilke uddannelser der ligger bag".

"Når vi spørger de yngste om, hvad de vil være engang, så svarer de jo typisk brandmand, politibetjent eller ekspedient i Rema 1000", siger Jimmy Lillesø med et stort smil.

"Forældrene peger vel også på det, de kender.  Min far arbejdede på Lindø-værftet som de fleste andre her i byen", fortæller Jimmy Lillesø. - "Det lå nok også i kortene, at jeg skulle samme vej, men jeg valgte helt anderledes, og så lukkede værftet jo også".

Det er ikke kun dyrlæger, der arbejder med dyr

"Voksne kan måske have en tendens til at pege på gymnasiet, hvis det er det, de selv kender bedst", supplerer Tina Olsen. "Eller måske kender de heller ikke de mange muligheder, der faktisk er. Kommer ens barn fx og fortæller, at han eller hun gerne vil have et arbejde med dyr, så vil mange uvilkårligt tænke dyrlæge, men faktisk er der rigtig mange job, hvor man arbejder med dyr".

"De yngste skal naturligvis ikke lægge sig fast på et fag, men de må meget gerne få indsigt i, at der er en fremtid, hvor de skal vælge uddannelse og job", siger Tina Olsen. "Det vigtigste for mig at se er, at de vælger efter interesse, og at de ikke vælger gymnasiet, fordi de kan, og fordi de ikke ved, hvad de vil, eller fordi det er det, de andre gør. Vi vil meget gerne, at de selv bliver mere bevidste om deres styrker og muligheder, og at de finder en uddannelse og et job, der interesserer dem. Vi vil meget gerne, at de får succes".

"I undervisningen lægger vi fx ud med at fokusere på de forskellige jobs i børnenes egen verden. Det kan handle om de job, der er repræsenteret på skolen - lærere, pædagoger, pedeller, rengøringsassistenter, sekretærer osv.  Senere inviterer vi repræsentanter fra de forskellige jobs på besøg i klassen og beder dem fortælle om, hvad deres arbejde går ud på, og hvordan de er blevet det, de er".

"Næste trin kan være at udforme et mindmap om de enkelte uddannelser", fortæller Tina Olsen. "Gerne med fotos af de mennesker, som har været på besøg i klassen for at fortælle".

Quiz og byt

"Vi har en "quiz og byt" leg, hvor børnene trækker nogle kort. På nogle kan der være et billede af et arbejdsredskab eller lignende, og på andre kort står der betegnelser på jobs. Børnene skal så forsøge at parre de kort, der passer sammen. Fx et kort med en blomst med et kort, hvor der står gartner".

"Selvfølgelig er forældrenes arbejde altid en god indfaldsvinkel, og vi arbejder på at opbygge forældrebanker ved hver klasse. Vi inviterer forældre til at komme i klassen og fortælle om deres arbejde. Sidste  år havde vi fx besøg af en dommer. I børnehaveklassen beder vi også børnene om at tegne deres forældres arbejdstøj".

"På mellemtrinet har vi et element, hvor de arbejder med uddannelsesguiden", forklarer Jimmy Lillesø. "Gruppevis får de hver en uddannelse at sætte sig ind i, og bagefter interviewer grupperne hinanden om de uddannelser, de har arbejdet med".

Beriger undervisningen

"Jeg ser det som et vigtigt projekt i sig selv, og samtidig giver de mig en kærkommen lejlighed til at berige min undervisning i fag som dansk, samfundsfag og matematik", siger Tina Olsen.

"Når vi fx snakker om forældrenes og bedsteforældrenes arbejde, så viser det sig, at bedsteforældrene hos os typisk havde det sådan, at bedstefaderen var landmand og bedstemor var hjemmegående. Det giver anledning til en fantastisk god snak i klassen om, hvordan samfundet har udviklet sig siden dengang. Det bliver meget nærværende for børnene, og det ville være rigtig svært at opnå på anden måde".

"For at give børnene en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde, samarbejder vi også med lokale virksomheder", forklarer Jimmy Lillesø. "Hvis lille Lukas drømmer om at blive kok, eller hvis vi beskæftiger os med madkundskab på klassen, så giver det da mening at besøge en lokal restaurant eller fødevarevirksomhed. Heldigvis møder vi stor forståelse hos virksomhederne, som gerne vil bruge tid og kræfter på sagen".

Emnet job og uddannelse er ikke et særskilt fag på skemaet, men bliver inddraget i andre fag, forklarer Tina Olsen og Jimmy Lillesø samstemmende. "Vi har mange såkaldte "timeløse" fag, og det er bare et af de områder folkeskolen påtager for at give vores elever den bedst mulige baggrund for at vælge efter grundskolen".