Indeklima

”Som jeg læser mailen, svarer ministeren ikke på spørgsmålene”, siger Enhedslistens børneordfører Anne Hegelund efter at have set Mattias Tesfayes svar på en række kritiske spørgsmål om indeklima. Hun glæder sig dog over, at ministeren får mulighed for at svare på spørgsmålene en gang til i Folketinget.

Foto: enhedslisten.dk

Skuffet politiker: Tesfaye taler igen udenom i spørgsmål om indeklima

”Ingen børn skal gå i skole i dårligt indeklima”, siger Mattias Tesfaye og understreger, at udfordringerne med indeklima ikke er løst. Men når han bliver spurgt, hvad han har tænkt sig at gøre ved det, svarer han ikke, lyder kritikken.

Jesper Knudsen Journalist

Offentliggjort 27.02.2024 - 04:30

Sådan lyder indledningen på en mail, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har sendt til Folkeskolen.

Mailen er svar på en række spørgsmål, som Folkeskolen stillede, efter at undervisningsministeren i en artikel blev kritiseret for ”vild udenomssnak”, når det kommer skolernes dårlige indeklima.

Det kan jo lyde, som en lovende start, hvis man håber på at se noget handling fra ministerens side. Ikke mindst fordi, at han i næste linje skriver:

”Jeg vil godt understrege, at det ikke er min opfattelse, at udfordringerne med indeklima i skolerne er løst”.

Men efter at have læst hele ministerens svar er det ikke håb men skuffelse, der fylder hos Anne Hegelund, der er børne- og undervisningsordfører for Enhedslisten. Hun har sammen med partifællen Victoria Velasquez kritiseret ministeren for hans ”udenomssnak”, og for nylig sendte hun de samme spørgsmål afsted til ministeren, efter at han i Folketingssalen afviste at bakke op om et forslag, der skulle sætte skub i forbedringen af indeklimaet.

Kritiseres for 'vild udenomssnak': ”Argumenterne har jo ikke hold i virkeligheden”

”Som jeg læser mailen, svarer ministeren ikke på spørgsmålene”, siger Anne Hegelund.

"Det virker som om, at han tørrer ansvaret af på kommunerne"

Især de sidste spørgsmål i rækken, savner Anne Hegelund svar på. De lyder,

Har ministeren planer om at gøre noget for at forbedre indeklimaet i de danske klasselokaler? I så tilfælde, hvad har ministeren tænkt sig at gøre, og hvornår?

I stedet for et direkte svar peger ministeren på, at loven siger, at det er kommunernes og skoleledernes ansvar at løse indeklimaproblemer på skolerne. Han skriver derefter,

”Jeg har tillid til, at kommunerne og skolelederne tager ansvar for skolens indeklima i dialog med skolens medarbejdere og elever”.

Det svar giver Anne Hegelund ikke meget for.

”Når han bare siger, at han har tillid til kommunerne uden at ville sende flere resurser eller på anden måde hjælpe dem med opgaven, så virker det mere som om, at han prøver at tørre ansvaret af på kommunerne”, siger hun.

Håber på et bud på en løsning

Spørgsmålene fra Folkeskolen er kraftigt inspirerede af de spørgsmål, som Enhedslistens børne- og undervisningsordfører netop har sendt afsted til Mattias Tesfaye, og efter at have set hans til Folkeskolen svar vil hun nu sende ham en personlig mail.

”Jeg vil skrive, at jeg håber, at han kan komme med et hurtigt svar, men helst ikke det samme, som han har givet her. Jeg håber, at han faktisk har et bud på, hvad vi skal stille op med det dårlige indeklima i skolerne”, siger hun og påpeger, at strategien med at stole på, at kommunerne af sig selv finder en løsning, er blevet afprøvet i årtier med det samme resultat – ”en udvikling, der går alt for langsomt”.

Debatten om skolernes indeklima dukkede igen op til overfladen, da Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF i efteråret stillede et beslutningsforslag, der kort fortalt skulle sætte gang i en undersøgelse af mulighederne for- og potentialerne i et styrket tilsyn med indeklimaet på skolerne.

Under førstebehandlingen af forslaget fejede regeringen forslaget af bordet med en argumentation, som nu altså har fået Enhedslistens politikere til at stille spørgsmål.

Stod det til Anne Hegelund ændrede regeringen sin politik og fandt midler til at hjælpe kommunerne med at forbedre indeklimaet i folkeskolerne. Og næstøverst på ønskelisten står et ønske om, at de ville bakke op om det stillede beslutningsforslag.

”Ministeren kommer nok ikke til at svare, ’Tak for din mail, jeg har tænkt mig om, og vi er nu med på jeres forslag’. Men det kunne da være dejligt", siger hun.

Læs selv Folkeskolens spørgsmål og ministerens svar:

Folkeskolens spørgsmål (kraftigt inspireret af Enhedslistens §21-spørgsmål) til undervisningsministeren:

Forleden bragte vi en artikel, hvor tre forslagsstillere kritiserer Mattias Tesfayes argumentation i afvisningen af beslutningsforslag B 64 Forslag til folketingsbeslutning om bedre indeklima i skolerne.

I den forbindelse vil jeg høre, hvad ministerens kommentar er til kritikken, samt hvad hans svar er på følgende spørgsmål:

a) Ministeren siger i sin tale i Folketingssalen: "Kollegerne i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser også, at der med finansloven for 2021 blev afsat lige knap 300 mio. kr. til en tilskudsordning, hvormed kommuner og regioner kunne søge om tilskud til energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger, herunder skoler. Energirenovering af bygninger kan ofte sikre en forbedring af indeklimaet". (...) "Investeringerne i et bedre indeklima er altså i gang og har været det et lille stykke tid". En aktindsigt givet til Fagbladet Folkeskolen viser, at der fra den nævnte pulje, er tildelt omkring 40,5 millioner til knap 70 skoler.

1. Mener ministeren på den baggrund stadig, at der er tale om en nævneværdig investering i bedre indeklima i folkeskolen? 2. Er ministeren blevet gjort opmærksom på, hvor mange af pengene fra dén pulje, der faktisk er gået til grundskoler?

b) Det fremgår desuden af udtalelser fra Professor Jørn Toftum, (der blandt andet står bag rapporten fra masseeksperimentet 2021, som ministeren selv refererer til i sin tale), at energirenovering erfaringsmæssigt ”meget sjældent er noget, der hjælper på ventilationen”. Energirenovering er ofte noget med at isolere tage og udskifte vinduer, og i flere tilfælde har sidstnævnte faktisk resulteret i dårligere ventilation. (Kilde: artikel bragt på folkeskolen.dk den 5. februar 2024)

3. På hvilken baggrund vurderer ministeren, at energirenovering af bygninger "ofte" kan sikre en forbedring af indeklimaet? Mener ministeren, at dette udsagn er retvisende?

4. På baggrund af oplysningerne i punkt a) og b) mener ministeren så, at han i sin tale tegner et retvisende billede af, i hvor høj grad "investeringerne i bedre indeklima er i gang"?

Regeringen har i det seneste udspil på folkeskoleområdet afsat 2,6 milliarder til fornyelse af faglokaler, men når det kommer til indeklimaet i klasselokale generelt, henviser ministeren til, at det er kommunernes opgave.

5. Hvorfor afviser ministeren at, det er Christiansborgs ansvar at skabe bedre rammer klasselokaler generelt på skolerne, når man gerne tager ansvar for rammerne i faglokaler?

Ministeren afviser at støtte op om B 64 Forslag til folketingsbeslutning om bedre indeklima i skolerne, og det lader til at investeringerne i bedre indeklima ikke er så store, som ministeren gav udtryk for.

6. Har ministeren planer om at gøre noget for at forbedre indeklimaet i de danske klasselokaler? I så tilfælde, hvad har ministeren tænkt sig at gøre, og hvornår?

Svar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye:

”Jeg anerkender fuldt ud, at indeklima er enormt vigtigt for undervisnings- og arbejdsmiljøet, og at det har betydning for både indlæring og trivsel i folkeskolen. Ingen børn og unge skal gå i skole i dårligt indeklima. Jeg vil godt understrege, at det ikke er min opfattelse, at udfordringerne med indeklima i skolerne er løst. Men jeg nævnte i min tale blot flere af de tiltag, der allerede er blevet sat i gang, og understregede samtidig, at der også er klare lovgivningsmæssige rammer for håndteringen af indeklimaet i folkeskolerne. I langt de fleste tilfælde ejer kommunerne folkeskolebygningerne, og det er dermed kommunernes ansvar at sikre, at bygningen er egnet til undervisningsbrug og lever op til gældende regler.

Det er kommunen og skolelederens ansvar at sikre, at undervisnings- og arbejdsmiljøet på den enkelte folkeskole er tilfredsstillende. Lovgivningen fastsætter også, at undervisningen skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der er problemer med undervisningsmiljøet fx med dårlig luftkvalitet, er det lovpligtigt, at skolens leder udarbejder en handlingsplan, der tager hånd om problemerne. Jeg har tillid til, at kommunerne og skolelederne tager ansvar for skolens indeklima i dialog med skolens medarbejdere og elever.”

Børne- og Undervisningsministeriet kan derudover oplyse:

”Med finansloven for 2021 blev der afsat 295 mio. kr. til en tilskudsordning, hvor kommuner og regioner i 2021 og 2022 kunne søge om tilskud til energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger. Her kunne midlerne fx benyttes til energirenovering af skolerne, men kunne lige så vel prioriteres til andre kommunale og regionale bygninger med behov for energirenoveringer. Børne- og Undervisningsministeriet er bekendt med, at puljen kørte i 2021 og 2022, og at der stadig var midler i puljen efter ansøgningsrunderne. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at kommunerne og regionernes brug af tilskudspuljen ledte til, at der blev tildelt tilsagn for 117,9 mio. kr. ud af 295 mio. kr. Ud af disse midler er 40,2 mio. kr. tildelt det, som kommunerne har angivet som ”offentlige uddannelser”. Hvorvidt der er tale om folkeskoler eller andre uddannelsesinstitutioner, kan ikke verificeres.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser derudover, at energirenoveringer af bygninger kan bidrage til en forbedring af indeklimaet. I forbindelse med puljen til energirenoveringer i kommuner og regioner var det dog op til kommunerne selv at prioritere anvendelsen af midlerne, herunder om de blev anvendt til energirenoveringer, der sikrer forbedring af indeklimaet i skolerne, eller til øvrige energirenoveringstiltag, der ikke påvirker indeklimaet.”