Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

De unge vikarer gør det generelt godt. Hvis de gennem nogle måneder kan holde til at blive smidt rundt mellem forskellige fag og klasser og stadig holde fanen højt, har de potentiale til at blive meget dygtige lærere. Og hvis vi samtidigt viser dem, hvor fantastisk et sted folkeskolen også kan være med glade børn og unge, så er der håb for fremtidens folkeskole.

Det er ikke længe siden, at jeg her på folkeskolen.dk kunne læse, at Danmarks Lærerforening vil gøre op med 4.g’erne i folkeskolen. Der er angiveligt kvalificerede lærere, der mangler arbejde, og som kan gøre jobbet meget bedre end de unge ikke-læreruddannede vikarer.

Der er ofte en årsag til, at netop denne gruppe lærere ikke har fået fast job til trods for den store lærermangel. Jeg har svært ved at forestille mig, at de mindst gode lærere er en bedre investering til et vikariat end en 4.g’er, der potentielt får smag for lærergerningen.

Vikaren kan nogle gange være bedre end læreren

Jeg ved, at sådan en betragtning næsten er at regne for blasfemi hos Danmarks Lærerforening, men min egen erfaring med vikarer taler deres tydelige sprog. For nogle år siden delte jeg klasselærertjans med en mega dygtig lærer, der desværre kæmpede med alvorlig sygdom.

Det betød, at jeg tre gange på kort tid fik forskellige uddannede lærere ind, der hverken kunne løse den faglige, pædagogiske eller den relationelle opgave. Alle tre gange stoppede lærerne i utide. Herefter trådte en ikke-uddannet vikar til og løste opgaven. Det var en person, der efterfølgende valgte at starte på læreruddannelsen.

I min skoles nuværende vikarkorps er der primært ansat 4.g’ere og lærerstuderende, og netop blandt vores 4.g’ere er der mindst to af dem, som starter på lærerstudiet efter sommerferien. Jeg er helt sikker på, at de vil være meget bedre rustet til studiet og jobbet som lærer efter endt uddannelse, end de af deres studiekammerater uden den samme vikarerfaring.

Lærerjobbet er nemlig et håndværk. Det mestres ikke ved, at man læser om det eller ser andre gøre det. Man er nødt til at gøre sig sine egne erfaringer med relationsdannelse, struktur og alt det andet, der hører til lærergerningen.

Mon ikke også de nyuddannede lærere ville slippe for en stor del af praksischokket efter endt uddannelse, hvis de allerede har prøvet at stå med mere end 20 lektioner om ugen og vikarplaner, som ikke holder vand i virkelighedens verden.

4’gere kan blive dygtige lærere

Selvfølgelig skal man være kritisk, når man hyrer vikarer og ikke blot hive en tilfældig 20-årig ind og i et fuldt skema. Men når en vikar har vist, at de kan løse en opgave som tilkaldevikar, er det da kun logisk at prøve dem af i kortere vikariater.

På min skole har vi gennem de sidste år haft mange tidligere elever, der vender tilbage for at tjene lidt penge i sabbatåret og prøve kræfter med at undervise. Jeg hilser hver og en af dem velkommen “hjem”, og glæder mig over at se dem gå til opgaverne med ansvar, empati, højt humør og troen på, at skolen er et godt sted for os alle.

De glade og dygtige unge mennesker skal vi tage os godt af, så flere af dem kan få smag for lærerlivet. Jeg tror nemlig på, at den korteste vej til at løse nogle af rekrutteringsproblemerne i folkeskolen er at få 4.g’ere til at prøve kræfter med lærergerningen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk