”Jeg vidste godt, at det stod slemt til, men at vi var den kommune i landet med flest ikke-læreruddannede nyansatte, det er jeg overrasket over”.
Sådan siger Tina Beck-Nilsson, der er formand i Greve Lærerforening, efter en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tildelt kommunens folkeskoler en bundplacering.
I skoleårene 2019/20 og 2020/21 startede i alt 125 lærere i nyt job på en folkeskole i Greve Kommune. Kun 45 af dem havde en læreruddannelse og 80 havde altså ikke. De ikke-læreruddannede udgør altså 64 procent af de nyansatte i lærerstillinger i Greve.
Og selvom tallene stammer fra tidligere skoleår, mener Tina Beck-Nilsson ikke, at der siden er sket en positiv ændring.
”Vi har længe gjort opmærksom på det her problem, og jeg tror, at hvis man lavede undersøgelsen lige nu, ville tallene være de samme”, vurderer hun.
Store geografiske forskelle
Greve er langt fra den eneste kommune, hvor folkeskolernes ansætter en stor andel af ikke-læreruddannede til at undervise.
Ifølge undersøgelsen, der udkom i dag, er det i gennemsnit hver tredje nyansatte underviser på de danske folkeskoler, der ikke har en læreruddannelse. Men tallet dækker over store geografiske forskelle, fremgår det af undersøgelsen.
I mange kommuner på Sjælland er det mere end 45 procent af de nyansatte, der ikke har en læreruddannelse, mens det i andre kommuner (primært i Jylland) er under 20 procent.
København er en af de kommuner, hvor andelen af nyansatte med en læreruddannelse er allerlavest, fremgår det.
Kommunen ligger i bunden sammen med Nord- og Østsjælland, imens Nord- , Øst- og Vestjylland har flere uddannede lærere, viser undersøgelsen.
Lærerformand: Skolelederne i Greve skal lære af hinanden
Men allerværst står det altså til i Greve, og her mener Tina Beck-Nilsson, at skolelederne sidder med en del af ansvaret.
”Vi oplever, at nogle skoleledere ikke er så insisterende i forhold til at ansætte uddannede lærere. De kigger mere på, hvem de lige kan få til at lukke de huller, de har i skemaet”, siger Tina Beck-Nilsson
Hun mener, at skolerne skal blive bedre til at slå stillinger op igen, hvis de ikke får de rette ansøgere, og generelt skal skolelederne blive bedre til at lære af hinanden på det punkt, mener hun.
Hun understreger dog, at det ikke kan løse hele problemet:
”Vi har et problem. Desværre”.
Den lokale skolelederformand for lederne på kommunens skoler Leon Mitchell genkender ikke resultaterne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
”Jeg genkender, at det er blevet sværere at rekruttere uddannede lærere. Tidligere kunne vi sagtens få 35 ansøgere, når vi slog en stilling op, og mange af dem ville være uddannede lærere. I dag får vi måske 8 ansøgere, og kun fire har en læreruddannelse. Men at der skulle være så mange uden en læreruddannelse, det genkender jeg ikke”, siger Leon Mitchell.
Greve Kommune vil kigge bag tallene
I Greve kommune har tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med dags varsel sat gang i en nærmere undersøgelse.
Det fortæller centerchef for Center for Dagtilbud og Skoler i kommunen Klaus Øvre Bentsen.
"Når vi ser sådan et tal, tager vi det alvorligt og går i gang med at undersøge nærmere. Vi havde et møde med skolelederne i morges, og der er ikke nogle af dem, der kan genkende den her tendens. I hvert fald ikke, når vi taler om lærere, der er fastansat i skema", siger Klaus Øvre Bentsen.
Han vil gerne have lov til at undersøge, hvad der gemmer sig bag tallene, men siger:
"Vi ved, at når man laver den her slags undersøgelser, kommer vikarer i kortere ansættelser med i opgørelserne, og derfor kan det jo godt være, at undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke for os i Greve Kommune giver et retvisende billede".
Til opfordringen fra Tina Back-Nilsson siger han:
"Der er ikke nogle af vores skoleledere, der har en anden ambition end at ansætte uddannede lærere. Vi har et godt samarbejde med lærerforeningen, og vi deler ofte tal og bekymringer, så jeg vil sætte mig ned og tale med formanden om, hvad der ligger bag hendes udtalelser".
