Malene Vissing Tønder er forkvinde for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg. Finn Kristensen er formand for Dansk Skoleidræt

Snart slut med finanslovspenge:
"Vi sover med støvlerne på"

Som den eneste faglige forening tilbyder Dansk Skoleidræt slet ikke individuelle medlemskaber. Kommuner melder deres skoler kollektivt ind i foreningen, som også henter indtægter via en aftale med Børne- og undervisningsministeriet om indsatser for bevægelse i folkeskolen.

Offentliggjort

Der findes 27 såkaldte faglige foreninger, der dækker fag og faggrupper i folkeskolen. Når det kommer til synlighed, er der næppe nogen, der kan konkurrere med Dansk Skoleidræt.

Hvert år blafrer bannere med foreningens navn i vinden, når godt en halv million elever deltager i flagskibet Skolernes Motionsdag. Dertil kommer stævner og arrangementer, som de i alt 15 lokalkredse står for at arrangere.

Foreningen har sekretariat med 27 ansatte i Nyborg og en flittigt brugt database med mere end 900 aktiviteter til fri afbenyttelse for idrætslærere og andre interesserede.

Som idrætslærer kan man dog ikke melde sig individuelt ind i Dansk Skoleidræt. 

Det er skoler, der er medlemmer af foreningen - oftest meldt ind kollektivt af kommunen. Og selvom medlemstallet er en smule for nedadgående, er der fortsat godt 1.200 skoler, som i skrivende stund betaler kontingent.

”Vi har et lidt anderledes setup end andre faglige foreninger. Vores styrke som organisation er, at vi er fordelt i i alt 15 kredse, som er tæt på kommunerne, og som har som hovedopgave at lave konkrete aktiviteter for eleverne. Derfor er det ret tydeligt for skolerne, hvad de får for pengene”, siger formand for Dansk Skoleidræt Finn Kristensen.

Dansk Skoleidræt overtog funktionen som faglig forening for idrætsfaget i folkeskolen, efter Danmarks Idrætslærerforening blev nedlagt i 2013.

Nærmere bestemt er det foreningens idrætsfaglige udvalg, der nu løfter opgaverne relateret til at være idrætslærernes faglige forening – for eksempel ved at afgive høringssvar til politiske udspil, der vedrører faget.

Men det er altså som del af den store organisation Dansk Skoleidræt, der siden stiftelsen i 1946 har haft samme sigte: At fremme idræt og bevægelse i alle afskygninger i skolen.

Forkvinden for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige hedder Malene Vissing Tønder, og hun er til daglig idrætslærer på Tallerupskolen i Tommerup på Fyn.

”I udvalget nørder vi meget fagdidaktik og fagets vilkår og lægger blandt andet en stor indsats i at være synlige i den offentlige debat om idrætsfagets vilkår. Men samtidig arbejder Dansk Skoleidræt også bredt for at lave meget konkrete aktiviteter. Det, tror jeg, er en fordel”.

På finansloven - to steder

Dansk Skoleidræts finansiering adskiller sig også fra de fleste andre faglige foreninger ved, at foreningen har opnået plads på finansloven. Og det endda to steder.

Dels skæpper Kulturministeriet, hvor foreningen resortmæssigt hører til, i kassen med en bevilling.

Men Dansk Skoleidræt er desuden udset en nøglerolle i at understøtte en aktiv og varieret skoledag - herunder lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse, der fulgte med vedtagelsen af skolereformen i 2013.

Dén opgave har foreningen fået aktivitetsmidler af Børne- og undervisningsministeriet til at løfte.

”Der er ingen tvivl om, at 2013 er en markant skillelinje og også medførte de største ændringer i foreningen, jeg har set i mine 14 år som formand”, siger Finn Kristensen.

Med overtagelsen af Danmarks Idrætslærerforenings opgaver kom Dansk Skoleidræt både tættere på ministeriet og Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, pointerer han:

”Vi er blevet betydeligt større og en mere og mere integreret del af idrætsfagets udvikling. Det ser jeg som en god udvikling for vores organisation. Og bevægelseskravet var jo en gave for os. Hvis ikke vi havde kunnet bevise vores berettigelse der, så var vi nok lukket og slukket”.

Med den nye folkeskoleaftale bortfalder bevægelseskravet dog – og Dansk Skoleidræts finanslovsbevilling under Børne- og undervisningsministeriet udløber i 2024.

Finn Kristensen lægger ikke skjul på, at der arbejdes på højtryk i disse måneder med at afklare, hvordan det stiller Dansk Skoleidræt.

”Ellers ville vi sove i timen. Vi har ikke fået lovning på noget, men vi har fået tilkendegivelser af, at intentionen ikke er, at der være mindre bevægelse i skolen, bare fordi lovkravet bortfalder”, siger Finn Kristensen og tilføjer:

"Det er vores opfattelse, at vi også fremadrettet er udset til en nøglerolle i implementeringen af en aktiv og varieret skoledag med idræt, leg og bevægelse, og at tilskuddet derfor forhåbentlig kan forlænges. Ellers er der i hvert fald mange bevægelsesindsatser, der får helt andre vilkår. Men vi sover med støvlerne på".

"Ikke alt er vores kop te - men vi bliver hørt"

Malene Tønder Vissing blev medlem af Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg i den periode, hvor afgangsprøven i idræt skulle indføres. Hun har været forkvinde for udvalget i fire år.

Og spørger man hvad hun er mest stolt af at have opnået, så er det netop arbejdet med idrætsprøven og de nye Fælles Mål for idrætsfaget, fortæller hun og tilføjer, at hun stadig oplever lydhørhed fra politikerne, selv om der i øjeblikket tages beslutninger om idræt og bevægelse, som Dansk Skoleidræt ikke er enige i:

”Jeg er stolt af, at vi bliver inviteret med. De vil høre vores stemme. Det er tydeligt at mærke, at de rigtig gerne vil høre, hvad vi har på hjerte. Jeg er også stolt af, at vores hårde arbejde for at blive mere synlige har båret frugt. Folk er næppe i tvivl om, hvad vi mener om ændringerne”.

Finn Kristensen mener heller ikke, at det er et udtryk for, at Dansk Skoleidræt har mistet indflydelse, at der for tiden tages politiske beslutninger, der ikke er groet i foreningens baghave.

”Da jeg blev formand, var vi inviteret med på et af de yderste mandater omkring mødebordet i ministeriet, hvis der var noget på bedding omkring idrætsfaget i skolen, mens foreningslivet og idrætsorganisationerne – som vi har et fit samarbejde med, skal det understreges - sad centralt. Vi er rykket noget tættere midten”, siger han og tilføjer:

”Ikke alt, der besluttes, er vores kop te. Det siger sig selv, at vi ikke er jublende lykkelige over, at der med den nye skoleaftale bliver skåret i timetallet på idrætsfaget og afskaffet både bevægelseslovkrav og afgangsprøven. Men vi har siddet med ved bordet og er blevet inviteret med ind i drøftelserne af, hvordan man forsat kan sikre bevægelsen i skolen og kvaliteten i idrætsundervisningen. Det er dét, vi ser som vores berettigelse”.

Dalende tilmeldingstal til kurser

Fagbladet Folkeskolen har netop i samarbejde med Danmarks Lærerforening gennemført en undersøgelse af lærernes tilknytning til de faglige foreninger.

Den viser, at 36 procent af Danmarks Lærerforenings medlemmer med job som folkeskolelærer er medlem af mindst én faglig forening, mens 23 procent har meldt sig ud. 34 procent har aldrig været medlem af en faglig forening.

Blandt dem, der er medlem af en faglig forening, svarer 83 procent at det er for at holde sig opdateret på faget, 33 procent at de ønsker et netværk af andre faglærere, og 32 at det er for at få efteruddannelse og kursustilbud. Kun 12 procent svarer, at det er for at styrke fagets politiske interessevaretagelse.

Blandt dem, der har meldt sig ud, lyder de to altoverskyggende grunde, at de finder inspiration til deres fag andre steder - 35 pct - eller ønsker at spare kontingentet - 28 pct.

I Dansk Skoleidræt kan de nikke genkendende til det billede, tallene tegner. Og spørger man Malene Vissing Tønder er nøglen til at være en faglig forening for alle, at man spænder vidt.

”Vi skal som faglig forening arbejde på de bonede gulve med store politiske temaer, men vi skal også helt ned på gulvet og opleve børnenes glæde ved at bevæge sig, hvad end det er gennem høvdingebold eller ballet. Her spiller vores dygtige og engagerede frivillige i kredsene en stor rolle”, siger hun.

Mens der opleves større efterspørgsel på, at foreningen faciliterer netværk, der får bevægelsesindsatser til at fungere på tværs af kommunale sektorer, daler tilmeldingstallene til foreningens lokalt forankrede kurser, hvor særligt kurset i at føre eleverne op til idrætsprøve ellers tidligere var lidt af et tilløbsstykke.

”Man sender ikke hele lærergruppen afsted længere, fordi vikardækningen skal gå op. Så man sender én eller to – eller siger at der simpelthen ikke er råd i år”, siger Finn Kristensen.

Vil udfordre - ikke bare inspirere

Er man på udkig efter inspiration til sin undervisning, besøger man ikke Dansk Skoleidræts hjemmeside forgæves.

Som led i den resultataftale Dansk Skoleidræt for nuværende har med Børne- og Undervisningsministeriet skal foreningen stille materiale til rådighed frit tilgængeligt for alle interesserede – medlem eller ej.

Medlemsbladet er blevet sat ned i frekvens, mens der til gengæld pågår et arbejde for at gøre Dansk Skoleidræt mere synlig i den offentlige debat.

”Vi vil gerne vise, at vi er der. Vi vil både være der med reaktioner, når der kommer nogle udspil, men vi vil faktisk også gerne være meningsdannere. Både når det kommer til idrætsfagets rammer, men også når det kommer til didaktikken”, siger Malene Vissing Tønder og tilføjer:

”Det er dejligt at få inspirationsmateriale til sit fag. Men er det ikke vigtigere at blive udfordret? At få nogle refleksioner i gang om egen praksis? Vi skal som udvalg være skarpe på, at vores opgave også er at skabe en debat, hvor vi gør gøre hinanden skarpere didaktisk og pædagogisk. At gå ind og pille der, hvor det måske også gør lidt ondt”.

Desuden understreger Malene Vissing Tønder vigtigheden af, at foreningen kommer tæt på skolerne – særligt når man ikke er afhængig af individuelle medlemskaber.

Idrætsfagligt udvalg består af en række aktive idrætslærere, herunder formanden for udvalget. Desuden er der deltagelse af en underviser fra læreruddannelsen samt mulighed for tilknytning af en lærerstuderende, hvilket er tilfældet for nuværende.

”Vi skal gøre noget andet for at være virkelig skarpe på at repræsentere idrætslærerne bredt”, siger hun og fortæller, at der for nylig skulle besættes to pladser i det idrætsfaglige udvalg.

Her fandt man det ene nye medlem ved at spørge ud i kredsene, om de kunne pege på en kandidat.

”Det er lidt den sædvanlige vej. Men den anden plads valgte vi faktisk at forsøge besat ved at lave et opslag på Facebook. Vi fik 12 ansøgere. Sådan noget tror jeg både skaber synlighed og sikrer, at vi får stemmer med ind i vores arbejde, vi ellers ikke ville få. Man kan som faglig forening hurtigt komme til at lukke sig om sig selv. Vi skal være meget bevidste om at åbne op”.