Der findes 27 såkaldte faglige foreninger, der dækker fag og
faggrupper i folkeskolen. Når det kommer til synlighed, er der næppe nogen, der
kan konkurrere med Dansk Skoleidræt.
Hvert år blafrer bannere med foreningens navn i vinden, når godt en halv million elever deltager i flagskibet Skolernes Motionsdag. Dertil kommer stævner og arrangementer, som de i alt 15 lokalkredse står for at arrangere.
Foreningen har sekretariat med 27 ansatte i Nyborg og en
flittigt brugt database med mere end 900 aktiviteter til fri afbenyttelse for
idrætslærere og andre interesserede.
Som idrætslærer kan man dog ikke melde sig individuelt ind i
Dansk Skoleidræt.
Det er skoler, der er medlemmer af foreningen - oftest meldt ind kollektivt af kommunen. Og selvom
medlemstallet er en smule for nedadgående, er der fortsat godt 1.200 skoler,
som i skrivende stund betaler kontingent.
”Vi har et lidt anderledes setup end andre faglige
foreninger. Vores styrke som organisation er, at vi er fordelt i i alt 15 kredse,
som er tæt på kommunerne, og som har som hovedopgave at lave konkrete aktiviteter
for eleverne. Derfor er det ret tydeligt for skolerne, hvad de får for pengene”,
siger formand for Dansk Skoleidræt Finn Kristensen.
Dansk Skoleidræt overtog funktionen som faglig forening for
idrætsfaget i folkeskolen, efter Danmarks Idrætslærerforening blev nedlagt i
2013.
Nærmere bestemt er det foreningens idrætsfaglige udvalg, der
nu løfter opgaverne relateret til at være idrætslærernes faglige forening – for
eksempel ved at afgive høringssvar til politiske udspil, der vedrører faget.
Men det er altså som del af den store organisation Dansk Skoleidræt, der siden stiftelsen i 1946 har haft samme sigte: At fremme
idræt og bevægelse i alle afskygninger i skolen.
Forkvinden for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige hedder Malene
Vissing Tønder, og hun er til daglig idrætslærer på Tallerupskolen i Tommerup på Fyn.
”I udvalget nørder vi meget fagdidaktik og fagets vilkår og
lægger blandt andet en stor indsats i at være synlige i den offentlige debat om
idrætsfagets vilkår. Men samtidig arbejder Dansk Skoleidræt også bredt for at
lave meget konkrete aktiviteter. Det, tror jeg, er en fordel”.
På finansloven - to steder
Dansk Skoleidræts finansiering adskiller sig også fra de fleste andre faglige foreninger ved, at foreningen har opnået plads på finansloven. Og det endda to steder.
Dels skæpper Kulturministeriet, hvor foreningen resortmæssigt hører til, i kassen med en bevilling.
Men Dansk Skoleidræt er desuden
udset en nøglerolle i at understøtte en aktiv og
varieret skoledag - herunder lovkravet om gennemsnitligt
45 minutters daglig bevægelse, der fulgte med vedtagelsen af
skolereformen i 2013.
Dén opgave har foreningen fået
aktivitetsmidler af Børne- og undervisningsministeriet til at løfte.
”Der er ingen tvivl om, at 2013 er en markant skillelinje og også medførte de største ændringer i foreningen, jeg har set i mine 14 år
som formand”, siger Finn Kristensen.
Med overtagelsen af Danmarks Idrætslærerforenings opgaver
kom Dansk Skoleidræt både tættere på ministeriet og Danmarks Lærerforenings
undervisningsudvalg, pointerer han:
”Vi er blevet betydeligt større og en mere og mere
integreret del af idrætsfagets udvikling. Det ser jeg som en god udvikling for
vores organisation. Og bevægelseskravet var jo en gave for os. Hvis ikke vi havde
kunnet bevise vores berettigelse der, så var vi nok lukket og slukket”.
Med den nye folkeskoleaftale bortfalder bevægelseskravet dog –
og Dansk Skoleidræts finanslovsbevilling under Børne- og
undervisningsministeriet udløber i 2024.
Finn Kristensen lægger ikke skjul på, at der arbejdes på
højtryk i disse måneder med at afklare, hvordan det stiller Dansk Skoleidræt.
”Ellers ville vi sove i timen. Vi har ikke fået lovning på
noget, men vi har fået tilkendegivelser af, at intentionen ikke er, at der være
mindre bevægelse i skolen, bare fordi lovkravet bortfalder”, siger Finn
Kristensen og tilføjer:
"Det er vores opfattelse, at vi også fremadrettet er udset til en nøglerolle i implementeringen af en aktiv og varieret skoledag med idræt, leg og bevægelse, og at tilskuddet derfor forhåbentlig kan forlænges. Ellers er der i hvert
fald mange bevægelsesindsatser, der får helt andre vilkår. Men vi sover med støvlerne
på".
"Ikke alt er vores kop te - men vi bliver hørt"
Malene Tønder Vissing blev medlem af Dansk Skoleidræts
idrætsfaglige udvalg i den periode, hvor afgangsprøven i idræt skulle indføres. Hun har
været forkvinde for udvalget i fire år.
Og spørger man hvad hun er mest stolt af at have opnået, så
er det netop arbejdet med idrætsprøven og de nye Fælles Mål for idrætsfaget, fortæller hun og tilføjer, at hun stadig oplever lydhørhed fra politikerne, selv om der i
øjeblikket tages beslutninger om idræt og bevægelse, som Dansk Skoleidræt ikke
er enige i:
”Jeg er stolt af, at vi bliver inviteret med. De vil høre
vores stemme. Det er tydeligt at mærke, at de rigtig gerne vil høre, hvad vi
har på hjerte. Jeg er også stolt af, at vores hårde arbejde for at blive mere
synlige har båret frugt. Folk er næppe i tvivl om, hvad vi mener om ændringerne”.
Finn Kristensen mener heller ikke, at det er et udtryk for,
at Dansk Skoleidræt har mistet indflydelse, at der for tiden tages politiske
beslutninger, der ikke er groet i foreningens baghave.
”Da jeg blev formand, var vi inviteret med på et af de
yderste mandater omkring mødebordet i ministeriet, hvis der var noget på
bedding omkring idrætsfaget i skolen, mens foreningslivet og idrætsorganisationerne
– som vi har et fit samarbejde med, skal det understreges - sad centralt. Vi er
rykket noget tættere midten”, siger han og tilføjer:
”Ikke alt, der besluttes, er vores kop te. Det siger sig
selv, at vi ikke er jublende lykkelige over, at der med den nye skoleaftale
bliver skåret i timetallet på idrætsfaget og
afskaffet både bevægelseslovkrav og afgangsprøven. Men vi har siddet med ved
bordet og er blevet inviteret med ind i drøftelserne af, hvordan man forsat kan
sikre bevægelsen i skolen og kvaliteten i idrætsundervisningen. Det er dét, vi
ser som vores berettigelse”.
Dalende tilmeldingstal til kurser
Fagbladet Folkeskolen har netop i samarbejde med
Danmarks Lærerforening gennemført en undersøgelse af lærernes tilknytning til
de faglige foreninger.
Den viser, at 36 procent af Danmarks Lærerforenings medlemmer
med job som folkeskolelærer er medlem af mindst én faglig forening, mens 23
procent har meldt sig ud. 34 procent har aldrig været medlem af en faglig
forening.
Blandt dem, der er medlem af en faglig forening, svarer 83
procent at det er for at holde sig opdateret på faget, 33 procent at de ønsker et
netværk af andre faglærere, og 32 at det er for at få efteruddannelse og
kursustilbud. Kun 12 procent svarer, at det er for at styrke fagets politiske
interessevaretagelse.
Blandt dem, der har meldt sig ud, lyder de to altoverskyggende
grunde, at de finder inspiration til deres fag andre steder - 35 pct - eller
ønsker at spare kontingentet - 28 pct.
I Dansk Skoleidræt kan de nikke genkendende til det billede, tallene tegner. Og spørger man Malene Vissing Tønder er nøglen til at være en faglig
forening for alle, at man spænder vidt.
”Vi skal som faglig forening arbejde på de bonede gulve med
store politiske temaer, men vi skal også helt ned på gulvet og opleve børnenes
glæde ved at bevæge sig, hvad end det er gennem høvdingebold eller ballet. Her
spiller vores dygtige og engagerede frivillige i kredsene en stor rolle”, siger
hun.
Mens der opleves større efterspørgsel på, at foreningen faciliterer
netværk, der får bevægelsesindsatser til at fungere på tværs af kommunale sektorer,
daler tilmeldingstallene til foreningens lokalt forankrede kurser, hvor særligt
kurset i at føre eleverne op til idrætsprøve ellers tidligere var lidt af et
tilløbsstykke.
”Man sender ikke hele lærergruppen afsted længere, fordi
vikardækningen skal gå op. Så man sender én eller to – eller siger at der
simpelthen ikke er råd i år”, siger Finn Kristensen.
Vil udfordre - ikke bare inspirere
Er man på udkig efter inspiration til sin undervisning, besøger man ikke Dansk Skoleidræts hjemmeside forgæves.
Som led i den resultataftale Dansk Skoleidræt for nuværende
har med Børne- og Undervisningsministeriet skal foreningen stille materiale til rådighed frit tilgængeligt for alle interesserede – medlem eller ej.
Medlemsbladet er blevet sat ned i frekvens, mens der til
gengæld pågår et arbejde for at gøre Dansk Skoleidræt mere synlig i den offentlige
debat.
”Vi vil gerne vise, at vi er der. Vi vil både være der med
reaktioner, når der kommer nogle udspil, men vi vil faktisk også gerne være
meningsdannere. Både når det kommer til idrætsfagets rammer, men også når det
kommer til didaktikken”, siger Malene Vissing Tønder og tilføjer:
”Det er dejligt at få inspirationsmateriale til sit fag. Men er det ikke
vigtigere at blive udfordret? At få nogle refleksioner i gang om egen praksis? Vi
skal som udvalg være skarpe på, at vores opgave også er at skabe en debat, hvor vi
gør gøre hinanden skarpere didaktisk og pædagogisk. At gå ind og pille der,
hvor det måske også gør lidt ondt”.
Desuden understreger Malene Vissing Tønder vigtigheden af,
at foreningen kommer tæt på skolerne – særligt når man ikke er afhængig af
individuelle medlemskaber.
Idrætsfagligt udvalg består
af en række aktive idrætslærere, herunder formanden for udvalget. Desuden er
der deltagelse af en underviser fra læreruddannelsen samt mulighed for
tilknytning af en lærerstuderende, hvilket er tilfældet for nuværende.
”Vi skal gøre noget andet for at være virkelig skarpe på at
repræsentere idrætslærerne bredt”, siger hun og fortæller, at der for nylig
skulle besættes to pladser i det idrætsfaglige udvalg.
Her fandt man det ene
nye medlem ved at spørge ud i kredsene, om de kunne pege på en kandidat.
”Det er lidt den sædvanlige vej. Men den anden plads valgte
vi faktisk at forsøge besat ved at lave et opslag på Facebook. Vi fik 12
ansøgere. Sådan noget tror jeg både skaber synlighed og sikrer, at vi får
stemmer med ind i vores arbejde, vi ellers ikke ville få. Man kan som faglig
forening hurtigt komme til at lukke sig om sig selv. Vi skal være meget
bevidste om at åbne op”.