Debat
Fællesbadet kan lære os mange ting, og derfor er det ikke nok at sige, at man ikke har lyst, skriver idrætslærer Thomas Hahn.
Foto: Dan Mortensen
Lærer: Her er det ikke svært at få eleverne i bad efter idræt
Lærer Thomas Hahn mener, at eleverne skal i bad efter idrætsundervisningen. Han er derfor glad for, at både forældre og skoleledelsen bakker op om badet på hans skole.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Må eleverne deltage i idrætsundervisning, uden at tage et bad bagefter?
Spørgsmålet
deler vandene: Enten er fællesbadet med til at danne eleverne, eller også
krænker det ligefrem deres frihed over egen krop. Jeg anerkender, at emnet skal diskuteres, og at bad efter idræt ikke bør foregå
under tvang.
Jeg har også lært, at mange har dårlige erfaringer fra
omklædningsrummene fra deres egen skoletid. Det skal vi selvfølgelig undgå, at
eleverne oplever i dag.
Men
jeg har stadig den holdning, at badet skal være en fast del af
idrætsundervisningen, og det er der mange gode grunde til.
Det er ikke nok at sige, at man ikke har lyst
Fællesbadet
kan lære os mange ting, og derfor er det ikke nok at sige, at man ikke har
lyst. Som mennesker møder vi mange ting i livet, vi ikke bryder os om, men som
vi må og skal forholde os til.
I
skoleregi kan en fremlæggelse være mindst lige så skræmmende for nogle elever,
som badet efter idræt er for andre. Men vi fritager ikke eleverne for at
fremlægge i skoletiden.
Her
skal vi som de voksne være det gode eksempel, der hjælper eleven med at magte
opgaven. Det gælder både, når det handler om fremlæggelser, badet efter idræt
eller noget helt tredje, som barnet er utrygt ved. Det er kernen i dannelsen af
eleverne.
Det
kan man blandt andet støtte op om som idrætslærer ved at være synlig i
omklædningsrummet og sørge for, at tingene forløber, som de skal. Mobiler,
trælse kommentarer og andre situationer, der kan være ubehagelige for eleverne,
må ikke komme til at fylde.
I
kølvandet på debatten har jeg spurgt flere af mine klasser om problematikken.
Ganske få taler om nøgenhed som et problem. De fleste kommenterer på, at
brushovederne på vores gamle skole får vandet til at ”stikke”, eller at badene
enten er for kolde eller for varme.
Selvfølgelig går vi i bad – ellers er det ulækkert
Hygiejne
er unægtelig også et argument for at sende eleverne i bad. Personligt ville jeg
ikke bryde mig om at sidde i en klasse med 25 børn der lige har svedt, men ikke
har vasket sig – og tænk, hvad det ikke kunne medføre af mobning og øgenavne.
Jeg
har også snakket med en gruppe drenge fra 9. klasse. Da jeg spurgte dem, om de
går i bad efter idræt, svarede de ”selvfølgelig, ellers er det ulækkert”.
Derudover
er jeg også tilhænger af fællesbadet, fordi jeg synes det er vigtigt, at
eleverne ikke kun oplever andres kroppe på sociale medier, i magasiner og på
tv. Det evige fokus på de opnåelige kropsidealer giver et uheldigt selvbillede
hos mange unge mennesker. Her kan badet efter idræt være med til at lære
børnene, at vi alle ser forskellige ud, og at det er helt okay.
Vi tager snakken, hvis en elev er utryg
På min skole stiller størstedelen af eleverne sig ind under
bruseren uden problemer. De steder, hvor der er behov for lidt ekstra støtte, taler
vi med eleven og forældrene.
Vi har omkring 38 procent tosprogede elever, for hvem det
kan være nyt og ukendt med et fællesbad. Sommetider får en elev lov til at gå i
bad fem minutter før de andre. Her sker det ofte, at eleven hen ad vejen
oplever, at badet er ganske harmløst, og til sidst ender med at bade på lige
vilkår med alle andre.
Generelt oplever vi stor opbakning fra hjemmene. Det kan
skyldes, at ledelsen og skolebestyrelsen sender en besked ud, hvor de skriver, badet
efter idræt er en fast del af idrætsundervisning for vores elever, og at drenge
og piger klæder om og bader hver for sig.
Vi skriver også, at hvis man som forældre har spørgsmål, kan
man kontakte vores skoleleder eller barnets idrætslærer.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk