Med seks-syv elever i en specialklasse kan det være svært at udfordre eleverne i idræt. Ikke mindst i idrætsgrene som kræver to hold. Så da Heidi Sejr Sørensen i 2013 blev ansat i Specialcenter Vonsild syd for Kolding, så hun muligheden for at lave idræt på tværs af klasserne i udskolingen.

”Jeg kom fra en skole, hvor jeg både underviste i normalområdet og i klasser for elever med autisme. Vi underviste på klasseniveau, så jeg havde kun seks-syv elever med autisme til idræt. Her i Vonsild har vi et stort hold med 17 elever og et lille med 11 elever med lavere funktionsniveau”, fortæller Heidi Sejr Sørensen.

Hun som underviser det store hold sammen med en kollega og to pædagoger, og det har krævet mange justeringer at få eleverne til at indgå på holdet.

”Vi har skullet finde ind til, hvad vi vil med undervisningen. Vi vil gerne have, at elevene indgår i et fællesskab, hvor de bliver udfordret i forskellige idrætsgrene og bevægelsesaktiviteter”.

Eleverne har brug for at begynde ens hver gang

Nogle elever har svært ved at håndtere mange skift, så de blev tabt, når de efter et forløb med for eksempel basket i tre uger skulle videre med en ny idræt.

Det fandt idrætsteamet en løsning på.

”Eleverne har brug for, at vi laver den samme start og den samme slutning hver gang. Det giver dem ro og tryghed, at de ved, hvad de skal, når de kommer over i hallen eller ud på idrætsbanen. Samtidig forbereder vi dem på, hvad de skal arbejde med imellem start og slutning”, fortæller Heidi Sejr Sørensen.

Den ugentlige dobbeltlektion i idræt begynder med, at eleverne står i rundkreds. Til musik skiftes de til at komme ind i midten, hvor de viser en bevægelse, som de andre skal udføre. Heidi Sejr Sørensen har for eksempel hjulpet to gamer-drenge med at trække bevægelser fra deres spil ind i en dans.

”Det er deres bidrag til opvarmningen”, siger idrætslæreren.

Eleverne skal afkode, hvornår de kan tyre

Eleverne bliver klappet ind og ud af rundkredsens midte, og nogle er med i cirklen mange gange, før de er parate til at komme ind i centrum og vise en bevægelse.

”Det er grænseoverskridende at stå foran de andre og vise en gakket bevægelse, og for nogle er det også en udfordring at koordinere bevægelserne. I begyndelsen står de måske bare og kigger ned i gulvet, inden de hopper lidt op og ned, men efterhånden som de får mere mod, sker der en personlig udvikling, som eleverne kan overføre til andre fag”, siger Heidi Sejr Sørensen.

Idrætstimerne slutter med et kvartes stikbold. Det er der også meget læring i.

”Vi voksne spiller altid med. Vi er rollemodeller, og når jeg viser min bevægelsesglæde, smitter det af på eleverne. Nogle af dem er virkelig gode til stikbold, og de skal afkode, at de ikke skal tyre bolden på en af pigerne, mens de godt kan skyde hårdt på mig. Det er en god læreproces”, siger Heidi Sejr Sørensen.

Kørestolsbrugere spiller som bevægelige mål

De 17 elever har forskellige mentale udfordringer og fysiske funktionsniveauer. Heidi Sejr Sørensen tilrettelægger derfor undervisningen, så den rammer flest muligt.

”Jeg differentierer undervisningen, så også kørestolsbrugerne føler sig som en del af fællesskabet. For eksempel satte jeg et boldspil op om to elever, som med hver en kurv bag på kørestolen blev bevægelige mål. På den måde kom de ikke kun med i bevægelsesfællesskabet – de blev vigtige aktører i spillet og fik anerkendelse af kammeraterne”, fortæller Heidi Sejr Sørensen, som fik ideen til spillet, fordi en af eleverne i forvejen havde en kurv bagpå.

At få ideer handler om at se muligheder for den enkelte elev og så ellers støtte eleven i at være med.

”Som dedikeret idrætslærer kender man sine elever godt, og som dygtig didaktiker har man både lyst til at lave fed undervisning og dét, der skal til for at kunne tilpasse den til eleverne. Det skal man holde fast i”, lyder idrætslærerens råd.

Forventningerne tilpasses den enkelte elev

Nogle af eleverne er vant til at være isolerede, men idrætsteamet i Vonsild skaber et sted, hvor de kan bevæge sig med de forudsætninger, de har. Det kan være en proces at nå dertil, især for elever som har fået en til en-undervisning. Derfor strækker Heidi Sejr Sørensen sig langt for at tage individuelle hensyn.

”Vi underviste i løb op til efterårsferien. En elev med autisme var træt af at løbe, men han var også ked af, at han så ikke kunne være med til motionsdagen. Han kan blive meget rigid, hvis han bliver presset, så vi var nødt til at acceptere, at han ikke ville løbe”, fortæller Heidi Sejr Sørensen.

I stedet aftalte hun og kollegerne med eleven, at han måtte gå, så hurtigt han kunne.

”Vi mødte ham ud fra hans sted at stå, hvor andre havde givet op og sagt, at så måtte han kigge på. Men han ville have oplevet det som et kæmpe nederlag, hvis han ikke havde kunnet være med på sine egne præmisser. Vi er gode til at justere vores forventninger, for det er vigtigt for os, at eleverne kan deltage, så de føler sig som en del af holdet”.

Orienteringsløb i grupper kræver samarbejde

En idrætshal er fyldt med lys, lyd, lugte og kaos. Flere af specialcentrets elever har svært ved at håndtere de mange stimuli, så nogle er kun med i en del af undervisningen. Når de ikke kan klare mere, sætter de sig ud.

”Vi har øje for, at de gør det bedste, de kan, og vi roser dem for at være med. Vi ser på den enkelte. En dreng er med i det hele, mens en pige har dårlige erfaringer med idræt, så hun skal inkluderes på en anden måde”, siger Heidi Sejr Sørensen.

Hun giver et eksempel med en udadreagerende pige.

”Bare det at komme i hallen er svært for hende. Vi fortalte hende, at når hun var klar, måtte hun komme. Fordi vi nedjusterede forventningerne, kom hun ret hurtigt af sig selv”.

Eleverne er utrænede i at skulle samarbejde med flere end én, så også her bliver de udfordret.

”I august lavede vi orienteringsløb i grupper med fire-fem elever. Vi satte grupperne sammen, så de bedre fungerende elever kunne hjælpe dem, der har de svært. På den måde deltog alle i samarbejdet”.

Vigtigt at have progression for øje

Heidi Sejr Sørensen laver forløb i blandt andet basket, håndbold, volleyball, atletik, gymnastik og gøgl. Ja, i snart sagt alle idrætsgrene, og hun satser på at kunne præsentere eleverne for padletennis til foråret.

”Jeg viser, hvad der er findes af idrætsgrene og bevægelsesaktiviteter. Eleverne er ikke fagligt stærke, men vi kan give dem et sted, hvor de bliver set med andre øjne og oplever, at de mestrer undervisningen”.

Derfor er det vigtigt at have progression for øje, understreger hun.

”Vi skal være skarpe på, hvad vi vil tilbyde, og når en elev zoomer ud, skal vi have en klar strategi om, at der skal være plads til alle. Vi skal også have forståelse for, at der ikke sker så hurtig en progression som i almenskolen, og at der skal flere gentagelser til”.

Heidi Sejr Sørensen bruger håndbold som eksempel.

”Eleverne vil gerne i gang med det færdige spil med det samme, for det kender de fra tv. Men vi begynder med streethåndbold og laver små tilvænningsøvelser, og så snakker vi med eleverne om, at for at være god til at spille sammen skal man kunne orientere sig på banen, og det er vi nødt til at øve”.

En stor glæde for eleverne at dyrke idræt

Heidi Sejr Sørensen var selv glad for idræt i skolen, og hun har spillet meget håndbold. Den glæde vil hun give videre til sine elever, og det betyder meget for hende at se dem blomstre.

”Nogle elever er aldrig blevet stimuleret kropsligt, men når de tager fat i ringene, som hænger ned fra loftet, bukker forover og roterer om deres egen akse, oplever de, hvad de kan, når de spænder i kroppen”.

Idrætslæreren er ikke i tvivl om, at eleverne er glade for udfordringerne.

”De spørger til, hvad vi skal lave næste gang. Det viser, at det er en stor glæde for dem at dyrke idræt. De udfolder sig fysisk, de er udholdende, de lærer sig selv bedre at kende, og de oplever, at noget kan være større end én selv, nemlig fællesskabet. Det har kæmpe betydning for deres personlige udvikling”.

At Heidi Sejr Sørensen har stor indflydelse på eleverne blev understreget, da hun tidligere i år var blandt de nominerede til titlen som Danmarks sejeste idrætslærer. Selv om hun ikke vandt, er hun stolt af, at hun var med i opløbet.

”Det var særligt, at en lærer fra specialregi blev nomineret. Det var med til at sætte fokus på, at der foregår meget god idrætsundervisning på specialskoler”, siger Heidi Sejr Sørensen.