Hver tredje kommune har tilbud til talentfulde børn
Hver tredje kommune har sat gang i talentinitiativer, og næsten 80 procent mener, at undervisningen i folkeskolen af børn med særlige talenter eller forudsætninger bør prioriteres højere, viser en rundspørge.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Morgenavisen Jyllands-Posten står bag rundspørgen, som blev offentliggjort i avisen mellem jul og nytår. For en måned siden beskrev specialpaedagogik.dk, hvordan Hørsholm tilbyder kommunens højtbegavede børn særlig undervisning i fritiden, og det er altså ikke et enestående eksempel.
Andre steder er det for eksempel initiativer som internationale linjer i udskolingen, skriveværksteder og samarbejde med kommunens gymnasier på naturfagsområdet.
Ikke længere forbudt at tale om talenter
Resultatet af rundspørgen kommer ikke bag på Henrik Larsen (R), der er formand for børne- og kulturudvalget i KL. Hans egen byrådsgruppe i Kolding har i længere tid diskuteret de talentfulde børn.
"Vi må konstatere, at der er eksempler på, at ikke alle magter at undervisningsdifferentiere. Men det er ikke forbudt at tale om længere, og det er en problematik, som man vil arbejde med. Det er vigtigt, at eliten ikke får et stempel som noget kuriøst. Nogle børn har simpelthen behov for at få en anderledes undervisning", siger han til Jyllands-Posten.
Sekretariatschef Niels-Christian Andersen fra Skole og Samfund møder ofte frustrerede forældre, der kræver, at der bliver taget hensyn til deres børn.
"Der skal gøres noget særligt for de svage elever, men også for de særlige talenter. Det er en ganske simpel ting, og hvis man ikke har gjort det, har man ikke overholdt loven", siger han til avisen.
Ifølge folkeskoleloven skal der være udfordringer for alle elever.
