Hærværk
Foto: Google Streetview
Skole indfører strikse toiletregler efter hærværk
Efter rod, hærværk og rygning på toiletterne har Munkevængets Skole i Kolding valgt mere eller mindre at lukke skolens toiletter for en periode, skriver tv2.dk.
I en Aula-besked informerer skolens leder, at skolens toiletter kun må bruges i frikvartererne, og at det kræver tilladelse fra en gårdvagt.
"Det med at sende dem alene ud i undervisningstiden, det har bare medført, at toilettet var splittet ad, når vi kom til frikvarteret", fortæller viceskoleleder Henrik Jørgensen til TV2.
Han oplyser, at toiletterne dog ikke vil være aflåste, og at det vil være muligt at få lov til at bruge dem i timerne, hvis man er meget trængende.
"Hvis de virkelig ikke kan holde sig, så får de selvfølgelig lov til at gå på toilettet", siger Henrik Jørgensen.
tv2.dk: Skole indfører strenge regler for toiletbesøg