I dag samles cirka 550 orkestermesterbørn fra hele landet i DR Koncerthuset til den første OrkesterMesterFest. Her spiller alle børn fra en række skoleorkestre sammen med DR Symfoniorkestret i koncertsalen, og de små musikere møder de store musikere til mindre workshops i løbet af dagen.

I dagens anledning har folkeskolen.dk/musik bedt projektmedarbejder i OrkesterMester Bent Hjort om at give musiklærere, der ønsker at skabe et skoleorkester gode råd til, hvordan man gør.

Kulturministeren afsætter 23 millioner til musik i skolen 

Find opbakning

Bent Hjort er konservatorieuddannet på trompet og har siden 2005 arbejdet med skoleorkestre på folkeskoler i Holstebro.

"Man skal mærke godt efter på en folkeskole, om man vil det. Det er altafgørende, at man kan finde plads i skolens dagligdag. Der er mange, der kan byde ind på et skoleorkester. Nogle steder er det en ildsjæl i form af en musiklærer og andre steder er det ledelsen, der vil det. Nogle gange kan det også være bestyrelsen og forældre. Men udgangspunktet er, at der skal være opbakning til projektet. Så det er det første, man skal afsøge. Hvis projektet finder en plads på skolen, kan det også skabe meget stolthed", siger Bent Hjort.  

OrkesterMester er et samarbejde mellem musik-kulturskole, folkeskole og kommune og har elementer af åben skole. Og det er både en styrke og en svaghed, mener Bent Hjort.

"Åben skole planter en form for inspiration. Men det er på skolen, at der skal være grobund for, at det slår rødder. Musikskolen står for det, så skal der være nogle, der kan overtage det. Åben skole projekter er tit og ofte ugens gæst. Det er det også for eleverne. Derfor er det vigtigt, at der er en, der tager den på sig på skolen".

10 skoler får orkesterundervisning fra næste skoleår 

Find det bedste klassetrin

Skoleorkestre kan oprettes på alle klassetrin. Men vil man have et hurtigt musikalsk output, mener Bent Hjort, at femte klasse er det bedste tidspunkt.  

"5. klasse rigtig godt i forhold til det musikalske output. Læringsmæssigt er det let. Men der kan man have andre udfordringer, fordi det tit er der, hvor børn fravælger fritidsinteresser. Der opstår tit et krav om, de skal vælge mellem musik og badminton for eksempel. Så derfor er musikken i kamp med andre fritidsinteresser på det tidspunkt".

Nogle steder begynder orkesterundervisningen allerede i indskolingen, og det mener Bent Hjort giver fordele.

"Jeg har selv været i gang med 2. og 3. klasse. Nogle fagfolk synes, det er virkelig er op ad bakke. Der er finmotoriske udfordringer, da det er store instrumenter og små kroppe. Men det kan sagtens lykkes. Gør man det tidligt, bliver musikken en naturlig del af skolen".

Ny formand for musik- og kulturskoler er klar til samarbejde med folkeskoler 

Skab ligeværdighed

Et skoleorkester bliver ofte til i samarbejde med en musikskole eller et orkester i byen. Her er det vigtigt, at der er ligeværd i samarbejdet, lyder Bent Hjorts råd.

"Man skal som folkeskolelærer kunne se, hvordan man henter støtte fra de lokale eksterne partnere. Det er vigtigt, at folkeskolelæreren ikke bliver radiatorpædagog og kommer til at passe på dem, der bare ikke gider. Folkeskolelærerne har rigtig meget at bidrage med. Det ligeværdige samarbejde er rigtig vigtigt", siger Bent Hjort.

Han ærgrer sig over, at fælles  forberedelsestid er noget af det, som flere kommuner nedprioriterer i skoleorkesterprojekter.

"Man skal have fælles forberedelsestid. I forberedelsestiden opkvalificerer man hinanden. Musiklæreren ser, hvordan læreren håndterer klasserumsledelsen, og folkeskolelæreren kan se, hvordan man håndterer instrumenterne i hånden og skal måske også selv have instrumenter i hånden", siger han og understreger: "Det er ingen raketvidenskab. I de små klasser behøver man ikke at være virtuos. Det handler lige så meget om, at nu gør man noget sammen. I det første år rører man ikke strengene på en violin, det er løse toner, og det kan alle, der har prøvet det undervise i".