Kender dine elever top-500 over de ord, der oftest bruges på tysk?

De fleste tysklærere vil nok svare nej til spørgsmålet.

Men spørger man tysklærer i gymnasiet Elsebeth Bechmann, så burde lærerne i folkeskolen systematisk arbejde med de højfrekvente ord. For ifølge hende vil eleverne være i stand til at forstå 70-80 procent af ordene i enhver tysk tekst, hvis de kender de 500 mest brugte tyske ord.

Tysk- og engelsklærer på Tølløse Privat- og Efterskole Birgitte Schmidt Stæhr er en af de lærere, der inkorporer de højfrekvente ord som en helt fast rutine i sine tysktimer.

Sproglærer vil booste elevers ordforråd 

Skolen en kombineret privatskole for udskolingen og efterskole. Birgitte Schmidt Stæhr er således vant til både at få nye klasser både i 7., 9. og 10. klasse. Og her oplever hun nogle gange klasser med elever, der har et meget begrænset ordforråd.

"Jeg har nogle gange siddet med elever i 9. klasse, som ikke kender helt basale ord. Det undrer mig, fordi det er ord, jeg ved,  de har set så mange gange i løbet af deres skoletid, men alligevel ved de stadig ikke, hvad de betyder. Det har gjort det tydeligt, hvor vigtigt det er at arbejde med deres ordforråd".

Elever lærer tre nye ord hver gang

Alle Birgitte Schmidt Stæhrs elever har derfor tre nye ord fra listen over de mest brugte tyske ord for til hver tysktime. Ordene skriver eleverne ind i deres glosehæfte.

"Vi starter så hver tysktime med at repetere de tre ord, de har haft for. Eleverne skal kunne fortælle, hvad ordene betyder på dansk, og så skal de kunne stave til dem. Det bruger vi nogle få minutter på i starten af hver time på. Fordi det er en fast rutine, går det lynhurtigt, og det er vigtigt, for ordforrådsarbejdet er naturligvis kun en delmængde af alt det, der tilsammen udgør tyskundervisningen", fortæller Birgitte Schmidt Stæhr og tilføjer, at eleverne også hver gang skal repetere de seks seneste ord, de har lært.

Tysklærerforening støtter fokus på ordforråd 

"Repetition er et nøglepunkt i ordforrådstilegnelse". 

Efter hver 10. lektion tager eleverne en test i de seneste 30 ord, de har lært.

"På den måde kan se, hvor gode de er til at huske ordene. Jeg tester dem ikke for at måle dem. Det er for at motivere dem til at øve ordene", siger hun.

Fortæller om vigtigheden af et godt ordforråd

Når Birgitte Schmidt Stæhr overtager en ny klasse, bruger hun den første tid på at forklare eleverne, hvorfor det er vigtigt at arbejde systematisk med deres ordforråd.

"Det er det første, jeg gør, når jeg får dem, og så vender jeg løbende tilbage til det i løbet af skoleåret, hvor vigtigt deres ordforråd er. Jeg fortæller dem fx, at de med et helt basalt ordforråd på 5-600 ord vil forstå omkring 73-78 procent af teksterne. Jeg kan mærke, at det hjælper eleverne til at forstå, at det faktisk er en kæmpe hjælp for dem at kunne de her ord".

Tysklærer: »En supergod ide« 

En gang i mellem uddeler Birgitte Schmidt Stæhr en kort tekst til eleverne og beder dem markere alle de ord, de ved er højfrekvente ord.

"På den måde bliver det tydeligt for dem, hvor mange ord der faktisk er tale om, fordi de er sådan en stor del af teksten".

Birgitte Schmidt Stæhr fortæller, at hun selv blev bekendt med begrebet højfrekvente ord, da hun tog en master i Fremmedsprogsdidaktik. I forbindelse med det afsluttende masterprojekt analyserede hun teksterne på portalen Tysk Gyldendal.

"Her fandt jeg ud af, hvad de højfrekvente ord var, og hvilken rækkefølge de kom i. Så det har skabt en liste, jeg går efter, der består af de 575 mest brugte ord i det tekstkorpus".

Emnebaserede ord er også vigtige

Ifølge Birgitte Schmidt Stæhr er det dog ikke nok, at elevernes ordforråd består af de højfrekvente ord.

"Eleverne skal både kunne forstå de højfrekvente ord og de emnebaserede ord for at forstå, hvem det handler om, og hvor det foregår i en tekst. Jeg lavede på et tidspunkt en læseforståelsestest med mine elever. Her blev det helt helt tydeligt, at det var vigtigt, at de forstod noget af kulturen. Det var en tekst om en mor. Teksten handlede om, at moren gik derhjemme og passede børnene. Men mange af eleverne fik det til, at hun arbejdede i en børnehave, fordi de ikke tænker, at der er noget, der hedder en hjemmegående husmor".

Gyldendal: Sådan arbejder vi med elevernes tyske ordforråd 

Udover de daglige tre nye højfrekvente ord gør Birgitte Schmidt Stæhr derfor også en stor indsats for at udvide elevernes temabaserede ordforråd, som kommer fra de tekster, eleverne læser.

"Dem arbejder vi med på en anden måde. Til hver tekst er der stort set altid en quizlet, som arbejder med ordene på hver elevs eget niveau. Nogle har glæde af at lytte til flashcards og andre synes, at det er sjovt at spille Gravity. Nogle gange siger jeg til dem, at de selv må vælge. Andre gange siger jeg, at de alle skal vælge det samme", fortæller hun.

Skal indsætte ord i en tekst

Birgitte Schmidt Stæhr sætter også nogle gange eleverne sammen i par, hvor den ene elev har en hel tysk tekst, mens den anden så sidder med samme tekst, hvor nogle af ordene er byttet ud med danske ord.

"Så skal den med de danske ord læse højt og forsøge at indsætte de rigtige tyske ord. Og så skal den anden så lægge mærke til, om det er de rigtige ord, de får sat ind. Så de temabaserede ord kører vi mere intensivt og opbygger ordforrådet ved at bruge ordene aktivt".

DF-ordfører om triste sprog-tal: Der var brug for en kortlægning 

Svært at se effekten

Men selvom Birgitte Schmidt Stæhrs elever arbejder rigtigt meget med at opbygge deres ordforråd, så er det langt fra altid, at hun egentlig kan fornemme, at den systematiske indsats virker.

"I 7.-8. klasse kan jeg faktisk ikke se, at de husker ordene bedre, og testene er ikke nødvendigvis supergode. Jeg tror bestemt, at det har en effekt, og det følger alle anbefalingerne fra forskningen til, hvordan man arbejder med ordforråd. Men det kan være svært i sin daglige undervisning at evaluere på noget så specifikt som ordforråd".

Hun har dog flere gange i sine 10.-klasser oplevet elever, der pludselig opdager, at ordforrådet har hjulpet dem rigtigt godt på vej til at forstå teksterne.

"Hvis vi først har arbejdet med quizlet og så bagefter har læst teksten, så har jeg haft elever, der pludselig ser helt overraskede og glade ud: 'jamen, jeg kan jo forstå det her'. Det er de ikke vant til", siger hun.

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet 

Elever forstår budskabet

Og generelt er Birgitte Schmidt Stæhr ikke i tvivl om, at hun i hvert fald er nået igennem med sit budskab om, at ordforrådet har stor betydning for deres evne til at forstå teksterne.

"Jeg synes, at jeg har held til at få eleverne til at forstå, at ordforråd har en stor betydning. Tidligere har oplevet, at eleverne var meget modvillige overfor at tage ordforrådsarbejdet på sig med argumentet: 'det lærer vi alligevel, når vi læser en bog eller ser en film'. Den modstand er der ikke mere".