»Der falder nærmest en sten fra hjertet hos politikerne, når de siger, at de sætter sådan en model i gang. Den tager sig af problematikken med specialundervisning, de urolige elever og måske endda skole-hjem-samarbejdet. Så er dét klaret«, siger videncenterleder Andreas Rasch-Christensen, Via University College.

Han oplever, at kommunerne er glade for koncepttænkning. Derfor sætter kommunerne gang i pædagogiske koncepter som for eksempel LP-modellen.

»Oven i købet er der evaluering og forskning tilknyttet, og man kan henvise til succes med modellen eller konceptet i udlandet«.

Nu er det ikke, fordi Andreas Rasch-Christensen selv er modstander af pædagogiske og systemteoretiske modeller. Han er blot skeptisk over for frelserværdien i dem. Han er i gang med en undersøgelse af, hvordan implementeringen af henholdsvis LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) og PALS går i Herning. PALS (Positiv Adfærdsbehandling og Læring i Samspil) er ligeledes en model, der fokuserer på at forebygge problemadfærd, men i denne model kan forældrene også inddrages.

Undersøgelsen er et samarbejde med Herning Kommune, hvor man på ti skoler har valgt at indføre LP og på otte har valgt at indføre PALS. Kommunen og videncentret med Andreas Rasch-Christensen i spidsen vil se på, hvordan implementeringen af de to modeller går. Man vil undersøge, hvilke problemer der opstår, og hvordan de løses.

»Fordi modellerne jo fortolkes på de enkelte skoler. Det betyder ikke, at der behøver at være problemer i modellerne, men der kan opstå problemer i arbejdet med dem«, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han fortæller, at selv om skolerne selv har besluttet at indføre denne form for systemteoretisk arbejde, så er det ofte skolelederne, der har taget beslutningen.

»Der kan opstå problemer i arbejdet, fordi det tager tid, og fordi det oprindeligt er kommunens og skolelederens beslutning. Nogle skoler risikerer at miste pusten undervejs«.

Herning Kommune ønsker undersøgelsen, fordi man gerne vil optimere arbejdet med skoleudviklingsmodeller, sådan at færre elever får brug for ekstra støtte.

Som ved alt andet er der både fordele og ulemper ved systemteoretiske modeller, mener Andreas Rasch-Christensen.

»Jeg kan klart se nogle fordele ved LP og PALS, fordi de beskriver nogle mulige arbejdsformer, og man ved, hvem man kan opsøge, når der opstår problemer. Man kan gå til kollegerne, til LP-gruppen og til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det kan godt løse nogle af de problemer, som skolerne slås med«, siger han.

»Men arbejdet tager tid. Samtidig kan modellerne sløre blikket for de individuelle og nærmest intuitive løsninger, som mange lærere har, når der opstår problemer«.

Han fremhæver, at en lærer rundt regnet træffer to beslutninger i minuttet, når undervisningen foregår, og at opmærksomheden er rettet mod, hvordan eleven reagerer på undervisningen. Lærerne bruger ikke deres teoretiske værktøjskasse dér, men er koncentrerede om at sikre flowet i undervisningen. Derfor får mange modeller kun en begrænset betydning, mens aktiviteten foregår, men er gode, når der skal evalueres og planlægges.

Alle udbydere fremhæver, at deres model er forskningsbaseret, siger Andreas Rasch-Christensen. Og når der opstår problemer i arbejdet, siger de, at det er, fordi modellen ikke er implementeret ordentligt - underforstået at det ikke har noget med modellen at gøre.

»Men det kan jo være modellen, der er svær at implementere. Der kan være indbyggede problemer i den«, siger han. Netop dét vil undersøgelsen for Herning Kommune kunne vise, når den er færdig i 2011.

Undersøgelsen skal blandt andet svare på, i hvilke faser personalet oplever de største udfordringer, og hvordan man oplever arbejdet med modellerne i kommunen, i skoleledelsen, blandt tovholderne og blandt lærerne.

Modellerne er veldokumenterede, men Andreas Rasch-Christensen mener, at de også er meget lukkede og har et lukket system omkring sig, for eksempel i form af at udbyderen af en model selv håndterer alle undersøgelser fra de involverede skoler. Så kan systemet blive lige så lukket som Pisa-undersøgelserne.

»Man skal passe på ikke at få et for religiøst forhold til disse modeller. Det er ikke modeller, der frelser verden«. |

Læs anmeldelse af antologien »LP-modellen« på side 36.