”Det er historisk. Læreruddannelsen er gennem de sidste 20-30 år blevet sammenlagt, nedlagt og flyttet ind til de store byer. Det er første gang, at der er nogle politikere, der tager politisk styring på, hvad det er for en læreruddannelse, vi gerne vil have, og hvor den skal ligge henne", siger forperson for de lærerstuderende.

LL: Det er historisk, at politikerne tager ansvar for uddannelsens placering

De lærerstuderendes forperson er særdeles tilfreds med, at regeringen vil have læreruddannelsen spredt mere ud. Ifølge hende er der dog brug for flere læreruddannelser, end regeringen lægger op til.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der skal oprettes en læreruddannelse i både Svendborg og Hillerød. Det har regeringen netop offentliggjort på et pressemøde, som en del af udspillet 'Danmark tættere på', der samlet vil placere 25 nye uddannelser rundt om i landet.

Den melding kalder de lærerstuderendes forperson Caroline Holdflod Nørgaard for intet mindre end historisk.

"Det er historisk. Læreruddannelsen er gennem de sidste 20-30 år blevet sammenlagt, nedlagt og flyttet ind til de store byer. Det er første gang, at der er nogle politikere, der tager politisk styring på, hvad det er for en læreruddannelse, vi gerne vil have, og hvor den skal ligge henne. Og at man anerkender, at det faktisk har en betydning for lokalsamfundet, at der ligger en læreruddannelse", siger hun.

Officielt: Regeringen vil have en læreruddannelse i Svendborg og Hillerød 

Roser valget af Svendborg og Hillerød

Som en del af regeringens udspil fremgår det, at man vil oprette 100 pladser i Hillerød, og at man vil nedlægge de pladser, der står ledige på læreruddannelsen i København og Odense.

Regeringen vil samtidig fordoble decentraliseringstilskuddet til uddannelser i provinsen fra to til fire millioner per uddannelsesudbud, og så vil man hæve taxametertilskud per studerende på de små udbud.

Nye lærere skal tilbage på skolebænken 

Caroline Holdflod Nørgaard roser valget om at gøre Svendborg og Hillerød til nye steder at kunne læse til lærer.

"Man skulle fra start have valgt Hillerød i stedet for Helsingør for nole år siden. Placeringen er blandt andet god, fordi der er gode togmuligheder til oplandet. Der er desuden en stærk pædagoguddannelse og ungdomsboliger, der er til at betale", siger hun og roser også valget af Svendborg:

"Der har der været et hul, siden Skårup Seminarium lukkede i 2010. Vi kan se, at lærerstanden i både Svendborg og de andre omkringliggende kommuner er blevet ældre og ældre. Så selvom der ikke er decideret lærermangel lige nu, er vi rigtigt bekymret for, at det er et af de steder, hvor der kommer lærermangel om nogle år".

To læreruddannelsessteder dropper årgang 2020 på grund af manglende søgning 

KP er bekymret

Institutchef for læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Lis Madsen har tidligere i dag udtalt bekymring for, at regeringens udspil vil svække kvaliteten af læreruddannelsen - særligt i de mindre fag som fransk, tysk og musik.

"Hvordan sikrer man, at der er fagligt miljø i de små fag på de små institutioner? Selv på de store uddannelsessteder er det små faggrupper. Vi har lært, at man er nødt til at have et bæredygtigt miljø for, at det bliver en succes. Hvis der ikke er en studentermasse, er der ikke et studenterfagligt miljø. De lærer af hinanden og ikke kun af undervisere", siger hun til Skolemonitor.

Ifølge Caroline Holdflod Nørgaard er der dog ingen grund til bekymring.

"De små udbud kræver ekstra resurser til undervisning, lokale ledelser, studievejledning og opbygning af stærke studiemiljøer. Derfor er der brug for en bedre finansiering af læreruddannelsen - særligt på de små udbud. Men vi skal væk fra illusionen om at god læreruddannelse kræver store tværfaglige uddannelsessteder," siger hun og tilføjer, at hun ligesom professionshøjskolerne heller ikke mener, at der er brug for uddannelsesstationer, som man har set det i Helsingør og Randers, hvor de studerende kun har haft mulighed for at tage en halv uddannelse. 

Mangler mindst to flere

Selvom Caroline Holdflod Nørgaard er rigtig glad for dagens udmelding, mener hun ikke, at det er nok at oprette to ekstra læreruddannelser.

"Der er stadig en udfordring med Vestjylland og Nordvestsjælland. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg også gerne så, at man eksempelvis genoprettede læreruddannelsen i Holbæk, som man lukkede i 2014".

Stod det til Caroline Holdflod Nørgaard burde regeringen også indføre et loft over antallet af studerende på samme læreruddannelsessted.

Halvdelen af de optagne på læreruddannelsen opfylder ikke karakterkravet 

Indfør loft på 1500

Ifølge hende burde der ikke var læreruddannelser med over 1500 studerende, som man ser det på landets to største læreruddannelsessteder Campus Aarhus og Campus Carlsberg.

"Når det bliver så stort, bliver det mere fabrik end dannelse, og jeg har endnu ikke mødt nogen lærerstuderende, der hellere vil læse til lærer på Via Campus Aarhus end på et mindre Aarhus Lærerseminarium", siger hun.

Ifølge de lærerstuderendes forperson kunne regeringen med fordel skære flere studiepladser fra eksempelvis Carlsberg Campus, end den lægger op til.

"De pladser kunne for eksempel gå til, at man kunne lave en uddannelse på Vestegnen, hvor der er stor lærermangel. Sådan en uddannelse kunne måske ligge i Herlev", siger hun.

Nu starter arbejdet med at ændre læreruddannelsen