Danmark har et drengeproblem, skriver Jan Gosvig i sit diplomprojekt fra Via UC. Til daglig arbejder han med marginaliserede unge på Heltidsskolen i Randers. »Alt for mange drenge havner på kanten af fællesskabet og falder igennem det traditionelle skolesystem«, skriver han. Det gælder særligt drenge, der har en enlig forælder med begrænset uddannelse og lav indtægt. Og som måske har fysiske eller psykiske problemer. Jan Gosvig er optaget af at finde ud af, hvordan udsatte unge kan bryde med forældrenes mønstre.  I sin problemformulering stiller han derfor to spørgsmål: - »Hvordan kan vi forstå de udfordringer, som de marginaliserede elever i ungdomsskolens heltidsundervisning oplever i overgangen til deres ungdomsuddannelse?« - »Hvorledes kan pædagogiske tiltag i ungdomsskolens heltidsundervisning styrke elevgruppens mulighed for at blive inkluderet samt fastholdt i deres ungdomsuddannelse?

»Min genstand for undersøgelsen er Heltidsskolen i Randers, hvor jeg er ansat som underviser for denne marginaliserede elevgruppe. Som pædagogisk tilbud er vores vigtigste opgave at sikre en tilbagevenden til det almene skolesystem for vores elever, som er ekskluderet fra den almene folkeskole, idet Heltidsskolen må betegnes som et segregeret skoletilbud, som dog er underlagt folkeskoleloven. »Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2010 rapporten "Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning", som i sin konklusion fremhæver heltidsundervisningen, idet lærerne formår at give de marginaliserede unge deres lærelyst tilbage, og hovedparten af eleverne afslutter med FSA i dansk, matematik og engelsk for derefter at påbegynde en ungdomsuddannelse«, refererer Jan Gosvig. Men kun hver tredje elev fortsætter med at uddanne sig, efter at de har forladt heltidsundervisningen.  Der ligger altså en udfordring i denne overgang, som »vi som pædagogisk tilbud må tage et medansvar for«, mener Jan Gosvig. De marginaliseringstruede unge kan have både sociale, personlige, kognitive motivationelle udfordringer, men det er et fællestræk, at de særligt kommer til udtryk, når den unge befinder sig i en ny og uvant situation. »Ud fra Albert Banduras social kognitive teori kategoriserer jeg dette som udtryk for svag self-efficacy hos vores elevgruppe«, skriver Jan Gosvig. Spørgsmålet er altså »hvordan jeg som underviser kan udvikle et pædagogisk tiltag, som med baggrund i Banduras teori kan styrke de marginaliserede drenges self-efficacy med det mål at blive fastholdt i deres ungdomsuddannelse«, siger han og præsenterer sit inklusionsprojekt "Herreværelset", som indeholder fire strategier som er centrale i Banduras teori. • Mestringsoplevelser • Sociale rollemodellers stedfortrædende oplevelser • Social overtalelse • Fysiske indikatorer - forhøjet arousel

Herreværelset skal være et konkret »efterværn« i bestræbelserne på at fastholde den unge i sin ungdomsuddannelse. »Et efterværn, der samler alle relevante aktører omkring den unge, herunder forældrene idet inklusion ikke må blive et personligt projekt for den enkelte unge«. Perspektiverne, der præsenteres i Herreværelset, er ikke kun effektfulde i forhold til en specialpædagogisk praksis, de er relevante i enhver pædagogisk sammenhæng, hvor der er fokus på at skabe livskvalitet og læring, mener Jan Gosvig. Det er et tiltag, som også kan bruges i folkeskolens ældste klasser, hvor der også befinder sig unge, som er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet, siger Jan Gosvig.

Se hele diplomprojektet til højre under EKSTRA: Herreværelset - inklusion af marginaliserede unge