Både Lærerstuderendes Landskreds med Anneline Larsen i spidsen og Den Faglige Forening Håndværk og Design med næstformand Wisti Pedersen har argumenteret for metallet i deres høringssvar.
Foto: Foto: Stefan Cavalieri og privatfoto
H&D-lærere og lærerstuderende glæder sig over, at metal er reddet
Både Den faglige forening for håndværk og designlærere, faggruppen af undervisere og Lærerstuderendes Landskreds har talt mod fjernelsen af metal i håndværk og design i læreruddannelsen. De glæder sig derfor over, at metallet er tilbage.
Metallet
er tilbage i fagbeskrivelsen for håndværk og design i læreruddannelsen,
fortæller et medlem af skrivegruppen. De har lyttet til argumenterne fra håndværk
og designlærere, -undervisere og lærerstuderende.
Det
glæder næstformand i Den Faglige Forening Håndværk og design Wisti Pedersen.
”Læreruddannelsen
skal uddanne lærere til at undervise efter folkeskolens fagmål – alt andet
ville også være grotesk og på sigt synd for eleverne”, siger han
Wisti
Pedersen mener, at man nu hvor det er endt godt, måske skal tage turbulensen
positivt, fordi den har givet et fokus på metalarbejdet både i læreruddannelsen
og i folkeskolen.
”Nogle
gange er det er først, når man er vidner til en farlig situation på vandet, at
man tjekker, om der er det rigtige udstyr på egen båd”.
Lærerstuderende bekymrede for det faglige niveau
Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen reagerer også med et ”fantastisk”,
da hun hører nyheden.
”Vi syntes, at det var virkelig ærgerligt,
at man fjernede et af de tre grundmaterialer i faget. Det er helt afgørende, at
kommende lærer kan undervise i det. Især når vi mangler folk, der kan noget med
hænderne".
"Så er det supervigtigt, at man bliver præsenteret for forskellige
materialer i håndværk og design”, siger hun.
De lærerstuderende udtrykte i deres høringssvar bekymring
for, at det faglige niveau ville blive forringet i folkeskolen, hvis man fjernede metallet. Især når et af hovedpunkterne i aftalen om den nye læreruddannelse er
at gøre den mere praksisnær.
”Når vi taler så meget om praksisfaglighed, så
virker det helt modsatrettet, at man gør et af de praktiske fag mindre
praksisrettet”, siger hun.
Argumentet for at fjerne metallet var at give plads til
fordybelse og at give læreruddannelserne valgfrihed til at undervise i de
områder, der gav bedst mening hvert sted.
”Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at metal ikke er det
billigste materiale, så hvis man står og skal hardcore prioritere, så vil det ryge
først, hvis det ikke er obligatorisk”, siger Anneline Larsen.
Men stadig fagtrængsel
I Den faglige forening håndværk og design fortæller Wisti
Pedersen, at turbulensen har haft den positive effekt, at mange lærere nu har ”efterset egen praksis og
fagets mål så meget, at foreningen nu mærker, at der er en større søgning til
de helt basale metalkurser for håndværk og designlærerne”.
Samtidig
oplever han, at myterne om, at det hårde metalarbejde er vanskeligt og kræver
et specialiseret metalværksted, nu er ved at blive manet i jorden.
”Lærerne
elsker kurserne i metal, når de ser, hvordan man med få greb kan omdanne
træværkstedet til et rum, hvor eleverne får julelys i øjnene og stoltheden
lyser ud af dem, når de tvinger hårdt metal over i bløde former til færdige
produkter. Den glæde smitter”, siger han.
Træerne
gror dog ikke ind i himlen, mener Wisti Pedersen. For den udfordring, der fik
faggruppen til at fjerne metallet, er jo ikke løst ved at putte det tilbage i
fagbeskrivelsen.
”Der
er stadig for lidt undervisningstid til undervisningsfaget i forhold til at
uddanne kompetente undervisere. Det er en udfordring, som både uddannelses- og undervisningsministeren må
drøfte sammen nu, før indholdet i læreruddannelsen skrives helt færdig, og før
der investeres i en mere praktisk folkeskole".
"Ellers når vi aldrig et grundlag
for større søgning til erhvervsuddannelserne”, siger Wisti Pedersen.