Haarder anfægter Sophias uafhængighed

Undervisningsministeren langer på ministeriets hjemmeside kraftigt ud efter tænketanken Sophia. Ministeren mener ikke, at Sophia er uafhængig, fordi tænketanken har en række sponsoner, blandt andre DLF, BUPL og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På hjemmesiden fremhæver undervisningsministeren også, at det af Sophias værdigrundlag fremgår, at man ønsker større frihed og rådighedsrum til lærere og undervisere, og at man de er skeptiske over for regeringens uddannelsespolitik.

Også på folkeskolen.dk har Bertel Haarder været fremme med riven og nægtet at kalde Sophia en tænketank.

Om Bertel Haarder vil kalde Sophia en tænketank eller ej er ligegyldigt, mener leder af tænketanken Per Kjeldsen.

"Det afgørende er, at vores arbejde er både kritisk og reflekterende. Det Faglige Råd bag Sophia, er sammensat alene efter et fagligt professionelt kriterium og interesse for uddannelsespolitik og mangfoldighed", siger Per Kjeldsen.

Sophia finder argumenterne usaglige

Mere alvorligt er kritikken på undervisningsministeriets hjemmeside.

"Det er besynderligt, at et ministerium finder det nødvendigt at miskreditere os på sin hjemmeside", siger Erik Schmidt fra Sophias ledelse. "Der er ikke tale om saglige argumenter. Sophia er et uafhængigt, strategisk forum for analyse af pædagogiske og uddannelsespolitiske problemstillinger, og vi har ikke et politisk udgangspunkt."

Erik Schmidt nævner, at Sophia aldrig har hævdet at være uden retning, men det er tænketankens faglige råd, der er øverste myndighed, og ingen sponsorer kan gøre krav på indflydelse.

"Det fremgår af vores vedtænger, at vi kan modtage bidrag fra personer/firmaer, der ønsker at støtte foreningens formål økonomisk og at sådanne bidragsydere ikke har adgang til møde i Det Faglige Råd eller på anden måde indflydelse på foreningens arbejde", siger Erik Schmidt.

Læs mere på www.sophia-tt.org