USA
Antallet af ansatte i Lyndon B. Johnson-bygningen i Washington nu halvt så stort, som før Linda McMahon blev minister.
Foto: U.S. Gov.
1315 ansatte i USA's undervisningsministerium fik en fyreseddel tirsdag
Tirsdag modtog 1315 ansatte i USA's undervisnings- og uddannelsesministerium en fyreseddel. Det kommer oveni, at 573 ansatte har fået en fratrædelsesgodtgørelse over de seneste uger, og 63 midlertidige ansættelser blev afsluttet i sidste måned. Dermed er antallet af ansatte i US Department of Education sådan cirka halveret, siden Donald Trump blev indsat som præsident, skriver New York Times.
"Dagens reduktion i arbejdsstyrken afspejler uddannelsesministeriets dedikation til effektivitiet, ansvarlighed og sikring af, at resurserne kommer derhen, hvor de har størst betydning - til elever, studerende, forældre og lærere", udtaler den nytiltrådte undervisningsminister Linda McMahon.
Nytimes.com: "Education Department Fires 1,300 Workers, Gutting Its Staff"