Der er efterhånden gået tre år, men snart kommer regeringen med en handlingsplan mod racisme.

I et udkast til handlingsplanen, som Ritzau er i besiddelse af, står der, at racisme "ingen plads har i Danmark".

Udkastet er fra 19. december 2024. Fredag i sidste uge kunne partierne senest komme med deres kommentarer og forslag til det. Dem tygger en række ministerier nu på, inden regeringen inden længe ventes at præsentere selve handlingsplanen.

I udkastet er der listet en række initiativer op, som skal bekæmpe racisme i det danske samfund. Eksempelvis på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet og i nattelivet.

Der er et stort fokus på diskrimination mod grønlændere i handlingsplanen. Dette beskrives som "et overset problem".

Netop Grønland er et hedt politisk emne i øjeblikket, hvor diskussionen om selvstændighed og USA's interesse i landet raser.

Blandt initiativerne lister regeringen op, at den allerede har "igangsat et arbejde med at afklare, hvordan nationaliteten i den grønlandske udgave af det danske pas vil kunne angives som grønlandsk".

Desuden er der lagt op til en masse dialog. Blandt andet med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever samt med videregående uddannelsesinstitutioner for at blive klogere på diskrimination mod grønlandske studerende.

En række partier, som Ritzau har talt med, kritiserer handlingsplanen for at indeholde for lidt handling. Det positive er, at den efter flere års ventetid endelig kommer.

Grønlandsk folketingsmedlem: Der skal sættes ind i folkeskolen

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet Inuit Ataqatigiit (IA) mener, at det er "urimeligt", at der er gået så lang tid. Handlingsplanen er "en begyndelse", men slet ikke tilstrækkelig, mener hun.

- Der skal gøres meget mere. Især i undervisningen om Grønland i folkeskolen. Det kan være med til at mindske racismen og den forskelsbehandling, der er i dag. Det kræver en langstrakt indsats fra dansk side, siger Chemnitz.

I udkastet står der, at der fra skoleåret 2023/2024 er indført obligatorisk undervisning i Nordatlanten og rigsfællesskabet i folkeskolens historiekanon.

Hun peger på, at der forsat er strukturel racisme i Danmark. Ordet "grønlænderstiv" er eksempelvis i den danske ordborg, påpeger hun. Den slags italesættes ikke i handlingsplanen.

Udlændinge og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) kalder racisme for "afskyeligt". Han mener desuden, at for mange grønlændere oplever racisme i Danmark.

- Indsatsen mod racisme over for grønlændere er en vigtig prioritet for regeringen, og det fylder derfor en del i regeringens handlingsplan, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Alternativets minoritetsordfører, Christina Olumeko, mener, at handlingsplanen mere er en "snakkeplan end en handlingsplan". Hun savner tiltag i forhold til arbejdsmarkedet.

Her lægger regeringen blandt andet op til at "indlede en dialog med arbejdsmarkedets parter om oplevet diskrimination i forbindelse med jobsøgning".

Olumeko efterlyser et tiltag, så praktiksteder, som eksempelvis har udøvet racisme mod lærlinge, skal have forbud mod at have lærlinge.

- Den type handling er meget mere direkte fremfor at have et dialogmøde med arbejdsmarkedsparter, siger Olumeko.

Handlingsplanen er ifølge De Radikales udlændinge- og integrationsordfører, Zenia Stampe, en "tynd kop te". Hun efterlyser eksempelvis initiativer i forhold til racisme i nattelivet.

Her byder regeringen ind med ét tiltag. Nemlig at der oprettes et frivilligt kursus på to dage for dørmænd uddannet før april 2020.

Kurset skal give dørmænd viden om "forskellige kultur- og holdningsmæssige udtryksformer og baggrunde uden at forskelsbehandle". Sådan et kursus burde være obligatorisk i stedet for, mener hun.

- Overskrifterne og fokus er det rigtige i handlingsplanen. Men der skal mere håndfaste krav til, før vi tror, at den kan gøre en forskel, siger Stampe.

Økonomisk er der ifølge udkastet afsat penge til handlingsplanen i 2025 og 2026. Samlet på henholdsvis 6,2 og 5,6 millioner kroner.