For første gang er DLF parat til at bruge overenskomstkroner til lærernes efteruddannelse. Anders Bondo Christensen understregede, at ret til efteruddannelse betyder, at lærerne skal have indflydelse på, hvilken efteruddannelse de skal have. Men ikke alle var tilfredse. Lene Jensen fra Glostrup Lærerforening opfordrede til, at hovedstyrelsen dropper kravet. Hun fortalte, at lærerne i Glostrup er bekymrede for, at kommunerne ikke vil sætte penge af til lærernes efteruddannelse, hvis lærerne selv er parate til at betale. »Meldingen er også, at hvis kommunen vil have kompetente lærere, så må de også betale for det«, sagde hun. Og det er ikke kun i Glostrup, man er skeptisk over for kravet. Tilbagemeldingerne til hovedstyrelsen efter medlemsdebatten viser, at 16 kredse har ønsket, at kravet om efteruddannelse ikke skal stilles, mens 17 mener, at det bør stilles. Hovedstyrelsesmedlem Peter Hess-Nielsen støttede Lene Jensens forslag. Anders Bondo argumenterede for, at det er et vigtigt krav at stille, for det skal tænkes i en lønstrategisk sammenhæng, forklarede han. Ved sidste overenskomst fik lærerne som den eneste gruppe ikke afsat midler til lokale lønforhandlinger. I stedet fik de et engangstillæg. Den resurse ønsker Anders Bondo at »samle op«, og retten til efteruddannelse og tillæg for gennemført uddannelse kan være en måde at sikre resursen på. »Jeg vil meget anbefale, at I stemmer Lene Jensens forslag ned, så I giver mulighed for at holde vores langsigtede lønstrategi med et centralt aftalt lønsystem«, sagde Anders Bondo. Lene Jensens forslag blev stemt ned, og derefter blev hovedstyrelsens samlede forslag til krav - med ganske få justeringer - enstemmigt vedtaget af kongressen.

Kongressen vedtog også, at forbedring af reallønnen gennem generelle lønstigninger og en centralt aftalt arbejdstidsaftale, der bygger på lærernes professionsansvar, er de vigtigste krav. Anders Bondo leverede en peptalk. Han understregede, at overenskomstforhandlinger er alle tiders mulighed for at forbedre medlemmernes arbejdsvilkår og vilkårene for at gennemføre god undervisning. Han opfordrede til, at alle signalerer, at de tror på, at det kan lykkes. »Vi skal passe på, at vi ikke havner i en selvopfyldende profeti, hvis vi siger: Det er for svært, det kan aldrig lade sig gøre. Vi må signalere, at vi tror på det, for det er forudsætningen for, at det kan lykkes«, sagde han og blev mødt af store klapsalver. Mikkel Schäfer fra Odense Lærerforening ønskede, at DLF som ved sidste overenskomst kræver en forbedring af pensionen for de omkring 4.500 overenskomstansatte lærere, der indtil 31. marts 1993 regnede med at få en tjenestemandspension.

Ved overenskomsten i 2005 fik medlemmerne i ´93-gruppen et engangsbeløb på cirka 10.000 kroner og fik hævet den månedlige pensionsindbetaling med 700 kroner som kompensation for den pension, de går glip af. »Det batter bare ikke ret meget«, sagde Mikkel Schäfer. Anders Bondo fortalte, at han ved overenskomstforhandlingerne i 2005 kæmpede hårdt for at få kompensation til 93´gruppen. »Jeg erkender, at det her skulle vi have gjort for ti år siden«, sagde han. »Men det var ikke muligt før, og det er at stikke ´93-gruppen blår i øjnene at rejse det krav nu, for vi har ikke en jordisk chance for at komme igennem med det«. Kongressen stemte forslaget ned. |

En forbedring af reallønnen gennem generelle lønstigninger Reguleringsordningen videreføres og forbedres Begyndelseslønnen forhøjes Et centralt lønløft efter længere tids ansættelse (for eksempel efter 12 eller flere år) En centralt aftalt arbejdstidsaftale, som bygger på lærerne med fleres professionsansvar Ret til efteruddannelse til alle Et centralt aftalt tillæg for gennemført efteruddannelse Central aftale om efter- og videreuddannelse, der sikrer sammenhæng mellem studiets samlede arbejdsbelastning, udtrykt i ECTS-point, og den arbejdstid, der afsættes til opgaven Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning af lærere med flere Vilkår, som understøtter nyuddannedes overgang til lærerarbejdet Seniorpolitiske rettigheder, som kan bidrage til at fastholde seniorer i jobbet Pensionsprocenten for overenskomstansatte forhøjes Alle centralt aftalte tillæg gøres pensions­givende Reguleringssatsen for den pensionsgivende løn på statens område forhøjes for at sikre pensionen samme udvikling som hele lønnen Procentfradraget i U 65/67-tillægget skal bortfalde, samtidig med at tillægget bortfalder ved overgang til folkepension.

Danmarks Lærerforening stiller krav om, at de nugældende arbejdstidsaftaler ved overenskomstfornyelsen afløses af fremadrettede aftaler, som bygger på helt nye principper. Aftalens udgangspunkt skal være lærerens professionsansvar for den samlede undervisningsopgave. Samtidig skal aftalen på en enkel og fleksibel måde sikre ordentlige arbejdsvilkår, som understøtter muligheden for god undervisning. Aftalen skal desuden sikre et centralt aftalt maksimalt undervisningstimetal for alle med dertil hørende forberedelsestid samt tid til løsning af øvrige opgaver med tilknytning til undervisningen. Såfremt læreren pålægges andre pædagogiske administrative opgaver, herunder klasselæreropgaven, skal det maksimale undervisningstimetal nedsættes. Den centrale aftale skal suppleres med lokal aftaleret om lokale forhold.

-En forbedring af reallønnen gennem generelle lønstigninger. -En centralt aftalt arbejdstidsaftale, som bygger på professionsansvar. Herudover prioriteres, at øvrige lønforbedringer aftales centralt.