Lige inden prøven i håndværk og sluttede i sommer, stod
lærer Ingrid Bianco Petersen pludselig med en elev, der havde skåret det
yderste af sin finger af i rondelsliberen.
”Jeg er glad for, jeg ikke
stod alene. Der var 15 minutter tilbage. Censor fortsatte prøven for de
resterende eleverne, jeg tog mig af den tilskadekomne, og min kollega spænede
ned af skolens meget lange gange for at hente hjælp”, fortæller hun.
Oplevelse har sat en masse
tanker i gang for Ingrid Bianco Petersen, for hun er en erfaren lærer med linjefag
og en baggrund som møbelsnedker. Hun har styr på sikkerheden.
Eleven har det
efter omstændighederne fint nu. Men hvordan ville det være
gået, hvis hun havde stået alene med et helt hold, som er virkeligheden for
mange håndværk og designlærere?
”Jeg kan heller ikke lade
være med at tænke på, hvordan det er for de mange, der bliver sat til at
undervise i faget uden at være uddannet eller uden at have sikkerhedskurser. Og
hvorfor er der ikke et krav om, at man skal have et opdateret førstehjælpskursus? Vi står jo med skarpt værktøj", siger Ingrid Bianco Petersen, som også er faglig rådgiver for Folkeskolen.
"Som faget er skruet sammen nu, har vi ingen
chance for at holde øje med eleverne hele tiden. Det giver risiko for ulykker.
Og så skal vi jo være klar til at tage os af dem”, lyder det videre fra Ingrid Bianco Petersen.
Mange lærere har ikke førstehjælpskursus
Men hvad er egentlig reglerne? Af Branche Fællesskab Arbejdsmiljøs vejledning ’Når Klokken Ringer’ for håndværk og design fremgår det, at "der skal være en førstehjælpskasse, øjenskyl mv. i alle
zoner og afsnit i lokaliteten, og underviseren bør være uddannet i førstehjælp”.
Men det er netop kun en vejledning, som skolens parter
er blevet enige om og ikke et lovkrav. Der er en ny vejledning på vej, men den
indeholder ikke ændringer på det område.
Det er ikke reguleret i folkeskoleloven, om eller hvor ofte folkeskolelærere skal have førstehjælpskursus, ligesom det er for fx pædagoger og buschauffører.
Til gengæld er det et krav, at eleverne skal undervises i førstehjælp i folkeskolen som en del af det timeløse fag Færdselslære, men flere undersøgelser har vist, at det ikke altid overholdes.
På læreruddannelsen er Færdselslære med førstehjælpskursus et af de frivillige kurser. En spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Evalueringen af Læreruddannelsen viste, at kun 11 procent af de 4. årsstuderende havde taget dette kursus. Dertil kommer, at kurset skal opfriskes hvert andet år.
"Da ulykken skete, stod jeg alene med et hold på 26 elever"
Folkeskolen.dk/håndværkogdesign har spurgt i håndværk og
designlærernes facebookgruppe, hvordan det ser ud med ulykker i faget. Her fortæller
lærerne, at der går lang tid mellem ulykkerne, men at de er der, og at mange ikke har førstehjælpskursus.
”Jeg har haft en elev, hvor huljernet smuttede og endte inde
i håndfladen på den modsatte hånd. Han holdt forkert på emnet. Seks sting på
skadestuen. Vi har ikke førstehjælpskursus, så han blev forbundet og hentet og
kørt direkte på skadestuen”, fortæller en.
En anden fortæller om en elev, der skar sig selv i hånden
med en nyslebet økse. Mange har oplevet elever, der har syet sig selv i
fingrene på symaskinen med varierende skader til følge.
”Vi havde for få år siden en pige der fik håret i
søjleboremaskinen. Den tog halvdelen af håret, men ingen hud. Vi havde ikke
førstehjælpskursus dengang, men det har vi alle nu”, fortæller en.
Flere har haft ulykker med rondelsliberen ligesom Ingrid
Bianco Petersen, og det er meget forskelligt, om lærerne har førstehjælpskurser.
En fortæller om en ulykke, hvor elevens
kniv smuttede, da hun snittede:
”Jeg har førstehjælpskursus andetsteds fra, men det
ved min leder ikke. Da ulykken
skete, stod jeg alene med et hold på 26 elever. Alle blev bedt om at gå i
klassen, mens jeg hjalp eleven på kontoret, hvor der blev ringet til en forældre og til skadestuen”.
Travlhed eller manglende viden om værktøjet
Nogle siger, at der er færre ulykker, fordi eleverne ikke
længere er så meget i værkstedet, mens andre fortæller, at eleverne er blevet
dårligere til at konsekvensberegne og deres finmotorik er dårligere. Og så er
lærerens travlhed og uddannelse en faktor.
”Jeg kommer oftest til
skade, fordi jeg mangler noget
ordentligt værktøj eller kendskab til værktøjet. Jeg er uddannet
håndarbejdslærer og bruger sløjdlokalet med 3. klasse, men havde for nyligt
behov for at lave hul i et stykke metal, det gik galt. Jeg har ingen kurser. Jeg har tre gange inden for de seneste fem år,
oplevet skader på børn, hvor jeg
måtte bede forældre komme og hente dem, fordi de skulle forbi skadestuen”, fortæller en lærer.
En anden siger, at han mest har oplevet småskader i sine 40 år som sløjd og håndværk og designlærer. Han kan ikke sige, om der er kommet flere ulykker hen ad vejen.
"Men mit stressniveau i forhold til at være forebyggende og proaktiv i forhold til at undgå uheld er øget betragteligt. Ved sammenlægningen af de to fag sløjd og håndarbejde er der et øget pres på lærerne i forhold til at kunne overskue alle de fare- og risikomomenter, der er i undervisningen. Indsigten i værktøjer og arbejdsmetoder/brug af værktøjet kan man umuligt have i alle de sammenhænge, der er repræsenteret i håndværk og design. Med det stigende elevtal, hver lærer i dag står med, de udfordringer faget rummer og i min optik også den forringede faglæreruddannelse, skal der ske uheld", siger han.
Lærerne kommer selv til skade
Flere fortæller, at de selv er kommet til skade, fordi de
har for travlt, og her er der tale om alvorligere skader: En har fået en finger
i rundsaven, en anden savede sig i hånden med båndsaven, en tredje brækkede en
finger ved rondelsliberen, fordi nogen havde løsnet landet.
Det peger på
udfordringen med adgangen til lokalet, hvor en lærer fortæller, hvordan hun
hørte båndsaven blive tændt i værkstedet, mens hun selv var i
billedkunstlokalet og hendes to h&d-kolleger underviste andre steder på
skolen.
”Jeg lader unger være
unger og flyver ind i sløjdlokalet. Her står nogle af mine tidlige elever og bruger rundsaven. En kollega havde låst dem ind, åbnet
nøgleskabet og var skredet”.
