”Den har en form, som er enkel at gå til, fordi man kan sende den som en meddelelse i Aula. Det bliver ikke journalisering for journaliseringens skyld. Det er de fagprofessionelle, der selv finder de vigtige fokuspunkter”, siger skoleleder på Syvstjerneskolen i Værløse Emmeline Trautner, som har været med til at udvikle kommunens skabelon til en meddelelsesbog.
Se Furesøs 'meddelelsesbog': ”Det skal give mening i forhold til alt det, vi gør i forvejen”
Et simpelt redskab til forældresamtalen. Sådan beskrives den meddelelsesbog, som en arbejdsgruppe med en lærer, en leder, en afdelingsleder og en konsulent har udviklet i Furesø Kommune.
Meddelelsesbogen i Furesø Kommune er et dialogredskab mellem lærere, elever og
forældre. Den er knyttet til den årlige forældresamtale, og den enkelte skole
vælger selv fokuspunkterne. Meddelelsesbogen skal ses som et led i en lang
række af samarbejdsformer, som skolerne i Furesø Kommune bruger.
Annonce:
Sådan lyder den korte version af
oplægget fra den arbejdsgruppe, som Furesø Kommune har nedsat for at lave den
bedst mulige lokale løsning på den lovpligtige meddelelsesbog som i dette
skoleår skal erstatte elevplanerne.
Arbejdsgruppen er kommet frem til en
forholdsvis simpel skabelon, som kommunens skoler selv kan tilpasse. Foruden
lovkravet om fokus på matematik og dansk og overvejelse om valg af
uddannelse i udskolingen, har gruppen valgt, at meddelelesbogen også skal se på elevens trivsel. Lærere, forældre og elever har adgang til meddelelsesbogen via Aula,
fortæller formand for Furesø Lærerkreds Louise Brandt, som selv har været en del af gruppen.
Meddelelsesbogen
Meddelelsesbogen skal fra dette skoleår erstatte elevplanerne. Lærerne skal
udarbejde en meddelelsesbog for alle elever fra børnehaveklassen til 9. klasse. Som minimum skal fagene dansk og matematik indgå, men derudover er kravene
til meddelelsesbogen få.
Målet er, at den enkelte skole kan skabe en
meddelelsesbog, der passer lige præcis til de lokale forhold, der er på skolen.
Med indførslen af meddelelsesbogen forsvinder kravet om, at skolerne skal bruge
digitale læringsplatforme til forældrekommunikationen.
”Vi har ikke haft så meget fokus
på, hvilken platform, det skulle på. Fokus har været på, at meddelelsesbogen
skulle kvalificeres, så den blev et brugbart redskab mellem forældre, lærere og
elever. Det skal ikke være status på eleverne, men indikere, hvordan eleven
kommer videre fra der, hvor eleven er”, forklarer Louise Brandt.
En rundspørge i Folkeskolens lærerpanel viser, at langt de fleste kommuner vælger at bruge en af de
skabeloner til meddelelsesbogen, som læringsplatformene tilbyder. I Furesø
Kommune har de dog udviklet deres egen.
Annonce:
”Vi har en model i Furesø, der
ikke er tidskrævende - stikord til forældresamtaler - intet andet”, lyder det i
en kommentar fra en lærer i panelundersøgelsen.
Louise Brandt oplever faktisk, at nogle
lærere synes, at skabelonen er for simpel.
”Det tager vi med, når vi
evaluerer. Tanken har været, at man ikke skal skrive ret meget. Vi synes, at
det med skrift nogle gange kan blive lidt famlende. Derfor ser vi
meddelelsesbogen som et oplæg eller en disposition til forældresamtalen”.
Lovgivning omsættes til virkelighed
Annonce:
Det var skoleforvaltningen, der
tog initiativ til arbejdsgruppen bag meddelsesbogen i Furesø Kommune. Udviklingskonsulent
i Furesø Kommune Susan Højgaard Møller, der har været tovholder for gruppen, understreger,
at kommunen har villet sikre en høj grad af inddragelse i processen.
”Det har været vigtigt for os at få
de forskellige perspektiver i spil. Det er lovgivning, der skal omsættes til
virkelighed, men det er også en anledning til at inddrage både lærere og
skoleledere, afdelingsledere, lærerkreds og forvaltningen i arbejdet”, siger
Susan Højgaard Møller.
5 PEJLEMÆRKER
Med den politiske aftale om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem for
folkeskolen er der sat følgende fem pejlemærker for meddelelsesbogen. Den skal:
1. bruges regelmæssigt og mindst en gang årligt
2. danne udgangspunkt for den løbende dialog om elevens
udvikling mellem elever, lærere og forældre
3. indeholde fagene dansk og matematik
4. være skriftlig, men de nærmere rammer fastlægges
lokalt
5. Den danner udgangspunkt for den retningsgivende dialog
om elevens overvejelser til uddannelse og de faglige krav i udskolingen
Fra januar har skolerne kunnet
afprøve skabelonen. Derfor er der endnu ikke mange lærere, som har arbejdet med
den.
”Vi har aftalt at lave et
virkelighedstjek i 2024, så vi kan justere den, så den giver bedst mening for
forældre, skoleledelser, elever og lærere”, siger Susan Højgaard Møller.
Annonce:
På Syvstjerneskolen har både lærer Mette Frederiksen og
skoleleder Emmeline Trautner været med i arbejdsgruppen. De er kun lige begyndt
at bruge skabelonerne på skolen. Emmeline Trautner er meget glad for den enkle skabelon.
”Den har en form, som er enkelt at gå til, fordi man kan
sende den som en meddelelse i Aula. Meddelelsesbogen skal være et meningsfuldt
redskab i forældresamarbejdet. Det er de fagprofessionelle,
der drøfter og
beslutter, hvilke fokuspunkter, der er de væsentligste at tale med forældrene
om ved forældresamtalen”, siger hun og understreger: ”Meddelelsesbogen er et oplæg til
dialog mellem skole og hjem. Den skal ikke erstatte al den anden
forældrekommunikation vi
har som for eksempel årsplaner, at vi ringer til forældrene, løbende informationstråde i Aula
med videre. I denne model kvalificere meddelelsesbogen dialogen til
forældresamtalen".