Til januar skal praktiklærere igen deltage i førsteårsprøven af lærerstuderende. Det er tredje gang i den nye læreruddannelses tid, at prøven holdes. 

Læser man i årsberetningen fra censorledelsen for læreruddannelsen, er det tydeligt, at censorerne mener, at der er behov for, at praktiklærerne bliver uddannet til opgaven. 

For forperson for censorledelsen Benedikte Vilslev Petersen ser i censorrapporterne, at praktiklærerne er usikre på deres rolle. 

"Mange praktiklærere er lidt usikre på deres rolle ved eksamensbordet og holder sig tilbage", siger hun. 

Julie Meier Sylvest er lærer på Lyngholmskolen i Farum. Hun blev færdiguddannet sidste år og er praktiklærer. Hun har haft lærerstuderende med i sin undervisning, siden hun selv startede i lærerjobbet.

”Det er megainteressant og meget lærerigt. Jeg har en anden relation til dem, fordi jeg er nyuddannet, og de kan prøve nogle ting af inden for den teknologiske vinkel, som er deres linje", siger hun.

Hun peger på, at hun måske har nogle fordele ved at være helt nyuddannet.

Få de gode råd til eksaminatorrollen

Skal du være eksaminator til de lærerstuderendes førsteårsprøve?

"Det gør, at jeg måske er mere åben. Der kan nogle undervisere godt være lidt mere tilbageholdne”, siger Julie Meier Sylvest.

Introduktion til førsteårsprøven savnes

De lærerstuderende, hun har haft sidste år, har gået på en særlig linje på læreruddannelsen, der hedder future classroom teachers. 

Hun vidste godt, at hun skulle have dem til førsteårsprøven, men det var først, da de studerende selv gjorde opmærksom på det, at hun begyndte at sætte sig ind i det.

”Jeg har ikke følt, jeg skulle forberede noget. Jeg har fået beskeder fra deres underviser om, hvad de arbejder med og har fokus på. Jeg har gode relationer til mine studerende, så de stiller spørgsmål til, hvad deres opgave kan handle om”, siger Julie Meier Sylvest.

Hun har deltaget i et teamsmøde med underviseren fra professionshøjskolen og de studerende, men hun oplevede, at det mest var for at vejlede de studerende. 

Forstod nok ikke alt, hvad de studerende talte om

Julie Meier Sylvest kunne godt have tænkt sig at være blevet klædt bedre på til sine egen rolle i førsteårsprøven.

”Jeg vidste ikke på forhånd, hvad kravene var. Jeg vidste, at det skulle have en teknologisk vinkel. Hvis nu alle praktiklærere var sendt til kursus, ville vi vide mere om, hvad vi kan forvente af de studerende. Hvis vi vidste, hvad der skulle til for, at de klarer sig fremragende, kunne vi være til større gavn”, siger hun. 

”Tekster og teori er ikke det samme, jeg har haft. Jeg forstod måske ikke helt, hvad de havde arbejdet med i deres egen undervisning”.

Censor: Praktiklærere har svært ved bedømmelser

Netop den oplevelse har censorerne også. Nogle censorer påpeger, at der især er uenighed om bedømmelser, når praktiklærerne er involveret.

”En censor bemærker, at: ’praktiklærerne har svært ved at bedømme ud fra opgave og mundtlig prøve, da de er vant til at vurdere ud fra praktikken’”.

Benedikte Vilslev Petersen mener, at der mangler samarbejde om tydelige kriterier for bedømmelse. 

"Der kan være stor usikkerhed eksaminationsmæssigt – men også, når det gælder bedømmelse. Læreruddannere er vant til at bedømme de studerende og har derfor større bedømmelseserfaring. Det kunne være godt, hvis praktiklærere/uddannelseslærer blev indraget i samtaler om kriterier for bedømmelse", siger hun. 

Selv om Julie Meier Sylvest gerne ville have været klædt bedre på til førsteårsprøven, så synes hun alt i alt, at det var en god oplevelse.

”Jeg kunne stille spørgsmål, hvis jeg havde nogle spørgsmål. Jeg følte mig ikke, at jeg var på et sidespor. Vi var tre undervisere til prøven. To undervisere fra læreruddannelsen, og så var jeg der. Vi snakkede opgaven og eksamen igennem og gav feedback. Det var en meget behagelig oplevelse”, fortæller hun.