Partierne i folkeskoleforligskredsen blev mandag enige om, at skolerne for tredje skoleår i træk må konvertere op til al understøttende undervisning og i stedet at bruge resurserne på tolærertimer.

Men det var ikke kun indholdet af den politiske aftale, der indholdt en stor skolepolitisk nyhed.

For som noget helt usædvanligt blev aftalen indgået uden deltagelse af SF, der siden partiet gik i regering i 2011 har været en fast del af de politiske skoleaftaler.

Efter folketingsvalget er SF nemlig ikke længere med i forligskredsen, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til Folkeskolen.

”SF meldte inden folketingsvalget, at de ønskede at opsige folkeskoleforliget. Det følger af den almindelige forligspraksis, at partier kan udtræde af et forlig i forbindelse med et folketingsvalg, men at forliget fortsætter, hvis der efter valget fortsat er flertal blandt de partier, der indgår i forliget. Idet der forsat er flertal blandt de øvrige partier i folkeskoleforliget, fortsætter folkeskoleforliget derfor uden SF", oplyser ministeriet og tilføjer:

”SF’s eventuelle genindtrædelse i forliget forudsætter, at alle partier i forligskredsen accepterer dette”.

Opsagde forliget i sommer

Årsagen finder vi tilbage i sensommeren, hvor partiet opsagde folkeskoleforliget på forsiden af Politiken .

SF har opsagt folkeskoleforliget. Hvad sker der nu?

Den daværende S-regerings planer om mere frihed til folkeskolerne var ikke ambitiøse nok, og derfor var der brug for et nyt forlig, forklarede partiets undervisningsordfører Jacob Mark. Til stor undren for partier på begge sider af midten.

Forsker på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen med speciale i politiske forlig forklarede dengang til Folkeskolen, at SF løb en risiko. For partiet kunne på den anden side af folketingsvalget ende med at have mistet indflydelse på skolepolitikken, som ellers er et af partiets kerneområder.

“Hvis de øvrige partier i forligskredsen stadig kan mønstre et flertal efter valget, kan de bare vælge at fortsætte, uden at der skal forhandles et nyt forlig. Den eneste forskel vil så være, at det bliver uden SF”, lød det fra Flemming Juul Christiansen i august.

Kræver forbarmelse fra alle partierne

Han er derfor ikke overrasket over, at SF nu står i en situation, hvor de er uden for forligskredsen, ”for det er helt efter spillereglerne”. Det interessante bliver ifølge ham, om de øvrige partier vil lukke SF ind i kredsen igen.

Det vil kræve, at partierne forbarmer sig, selvom SF valgte at gå enegang med partiets udmelding, siger han til Folkeskolen.

”Fordelen for et parti ved at melde sig ud af et forlig er, at det i en valgkamp kan stå frit, hvilket partiet typisk vil gøre for at forsøge at hente nogle vælgere. SF står stærkt i forhold til lærere og andre offentligt ansatte. Mange i den gruppe har nok taget positivt imod, at SF ikke ville stå på mål for forliget”, siger han og peger på, at SF også endte med at få et "fint valg”.

”De andre partier kan derfor med rette argumentere for, at det vil være at få både i pose og sæk, hvis partiet både kunne profilere sig på at opsige forliget og så bagefter få lov til at fortsætte i forligskredsen”, siger han.

Flemming Juul Christiansen understreger, at det vil være "rent gætværk”, hvis han skal spå om, hvorvidt partierne lukker SF ind i forligskredsen igen.

Men han slår fast, at det har stor betydning at være med i en forligskreds.

”Det er ofte forligskredspartierne, ministeren forhandler med, og som opnår bedre adgang til informationer, ligesom embedsværket er kendt for at være tjenstvillig over for forligspartierne. Og så har forligspartierne også en særlig magt ved at have vetoret over for nye forslag”, forklarer han.

Er der eksempler på, at et parti har fået lov til at fortsætte i en forligskreds efter selv at have opsagt et forlig?

”Inden valget i 2007 foretog Socialdemokratiet, hvad jeg vil kalde en betinget opsigelse. De sagde nemlig, at de ville ændre folkeskoleaftalen, hvis der var flertal for det efter valget. Det kom ikke et nyt flertal, og her fandt de borgerlige partier sig i, at Socialdemokratiet fik lov til at fortsætte i forligskredsen”, fortæller Flemming Juul Christiansen.

Afklaring inden for de kommende uger

Folkeskolen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Moderaternes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen bekræfter, at SF har spurgt, om de må genindtræde i forligskredsen, og at partierne nu hver især drøfter ”i de kommende uger, hvad deres holdning er til det”.

”Det har vi i Moderaterne ikke haft lejlighed til endnu”, skriver han til redaktionen.

Hos de Radikale er undervisningsordfører Lotte Rod overrasket over, at SF måske er tvunget til at træde ud af folkeskoleforligskredsen.

”Jeg troede bare, at det var noget, de sagde for at få taletid til at lægge pres på regeringen”, siger hun med henvisning til partiets udmelding i august.

Står det til hende, skal SF have lov til at vende tilbage til forligskredsen.

”Jeg synes, at det var lige lovlig smart af dem at bruge det at opsige forligskredsen til at få opmærksomhed. Men det er vigtigere for mig, at vi har en bred forligskreds, og jeg vil gerne fortsat have SF med, som jeg igennem mange år haft et godt samarbejde med”.

Ingen af de øvrige ordførere fra partierne i forligskredsen er vendt tilbage på redaktionens henvendelse, men ifølge Folkeskolens oplysninger er der partier, der har taget mindre godt imod SF’s ønske om at blive lukket ind i kredsen igen.

SF: Vores mål lykkedes

SF's undervisningsordfører Jacob Mark holder vinterferie, men han har sendt redaktionen et skriftligt svar.

Her peger han på, at partiet opsagde forliget, "så partierne efter valget ikke kunne blokere for at give alle skoler i Danmark mere frihed til at gøre skoledagen kortere og i stedet have flere timer med to voksne. Det har partierne kunnet gøre hidtil på grund af vetoretten.".

Ifølge Jacob Mark er partiet efter valget lykkedes med dén ambition.

"Vores mål lykkedes. Nu er det i regeringsgrundlaget blevet besluttet, at der permanent skal gives mere frihed til alle skoler - noget som SF selv fik skrevet ind, før vi forlod regeringsforhandlingerne. Derfor er vi selvfølgelig også klar til at tage ansvar i forliget for den proces, så vi kan være med til, at det bliver gjort ordentligt".

SF-ordføreren skriver, at det vil være "ærgerligt", hvis SF nu bliver holdt ude af forligskredsen.

Skulle det ske, at partiet ikke får lov til at vente tilbage, vil han stille "et hav af gode og konkrete forslag til folkeskolepolitikken i Folketingssalen i stedet for i forliget", skriver Jacob Mark.

Har tidligere haft konsekvenser

Tidligere lærerformand Anders Bondo har tidligere sagt til Folkeskolen, at det vil være ”smadderærgerligt”, hvis SF skulle ende uden for forligskredsen.

Andes Bondo pegede desuden på, at det havde stor betydning, at SF tilbage i 00'erne ikke var med i folkeskoleforligskredsen. Sammen med De Radikale røg SF ud af kredsen i starten af 00'erne i forbindelse med, at Venstre opsagde det gældende folkeskoleforlig i 2001. Da Anders Fogh Rasmussens-regering året efter præsenterede et nyt forlig, var det som noget nyt uden de to partier.

Det fik ifølge Anders Bondo massiv betydning folkeskolens udvikling.

“Vi havde stået i en anden situation i forhold til de nationale test, for det ville de to partier have nedlagt veto imod”, siger han blandt andet, med henvisning til at Radikale Venstres Marianne Jelved selv har kaldt partiets fravær fra forligskredsen for begyndelsen “på alt ondt i skolen”.