Frie Fagskoler blev ramt hårdt af sidste års finanslov. Udover de to procents besparelser, som ramte hele uddannelsesområdet, blev de pålagt en 18 procents reduktion i taxameterbevillingerne og fik fjernet et tilskud på 2 procent. Den helt nye skoleform, som netop var startet under nye rammer 1. januar 2015 reagerede prompte og sagde, at de ikke kunne fungere med de voldsomme besparelser, men ministeren pegede på deres hidtidige overskud:

"Frie fagskoler har forholdsvis høje driftstaxametre og har generelt set en god økonomi, hvor skolerne de seneste to regnskabsår har realiseret et samlet overskud på ca. 10 mio. kr. årligt. Ingen skoler har haft underskud i de to år. Med forslaget tilpasses driftstilskuddet i 2016 i forhold til skolernes udgiftsniveau de seneste år", lød det i et svar fra ministeren til socialdemokraten Mattias Tesfaye, som kæmpede skolernes sag i folketinget.

Ellen Trane: Frie fagskolers gode økonomi tillader besparelser 

Det fik Tesfaye til at spørge ind til udviklingen i overskudsgraden, og det svar er netop kommet fra ministeren. Her viser det sig, at skolerne godt nok havde et overskud i 2013 på 9,7 millioner og i 2014 på 10,4 millioner. Men friske regnskabstal viser, at overskuddet for 2015 kun er på 1,2 millioner.

Besparelserne besluttet på forkert grundlag

Sekretariatsleder i Frie Fagskolers forening Christian Legarth mener, at tallene med al ønskelig tydelighed viser, at besparelserne blev besluttet på et forkert grundlag, fordi de gamle overskud var på husholdnings- og håndarbejdsskolerne, hvor man gennem en årrække havde sparet op til at komme i gang med den nye skoleform Frie Fagskoler.

"Fra 1. januar er man gået i gang med at investere i den praktisk-faglige dagsorden. Så 2015 giver et meget mere realistisk billede af skolernes økonomi. Argumentationen for besparelserne var, at de jo bare tog vores overskud - vi har kæmpet for at gøre opmærksom på, at det var en fejltagelse. Og nu kan vi så konstatere, at der selvfølgelig ikke er det overskud".

Mattias Tesfaye har også bedt ministeren give en status på implementeringen af de nye rammer for de frie fagskoler. Umiddelbart har skolerne ikke fået det optag af unge, som man havde budgetteret med, men ministeren understreger, at perioden fra 1. januar er så kort, at man ikke kan regne med tallene endnu, men bør vente, til man har tal fra skoleåret 2015/2016. Men ministeren understreger, at hun godt er klar over, at skolerne er pressede:

"På finansloven for 2016 blev frie fagskolers driftstilskud reduceret med 10 mio. kr. årligt i 2016 og frem. Som jeg svarede på spørgsmål 285, er frie fagskolers overskudsgrad samtidig faldet i 2015. Jeg er derfor opmærksom på, at skolernes økonomi er udfordret fremover. Frie fagskolers økonomiske rammer for 2017 og frem vil fremgå af regeringens forslag til finanslov for 2017, der offentliggøres ultimo august".

Håber på løsning på næste finanslov

Ministerens svar giver håb for de frie fagskoler.

"Det er positivt, at ministeren har erkendt at vores økonomi er anstrengt, og at hun kan se, at de har besparet os i troen på, at vi havde 10 millioner i overskud, og så havde vi faktisk kun 1 million. Det var det, vi forsøgte at sige hele tiden", siger Christian Legarth. Han håber på en løsning ved næste finanslov. 

"Det er helt afgørende, at der bliver fundet en langtidsholdbar løsning i løbet af efteråret, ellers bliver skolerne nødt til at tage deres forholdsregler. Så vi ser frem til regeringens finanslovsforslag til august, hvor vi håber på en intelligent tilbageførsel af besparelserne, og at den borgerlige opposition vil bakke op om det. Ellers mister skolerne tillid til, at Folketinget støtter op om skoleformen".

Og han understreger, at det er de skoletrætte unge, det vil gå ud over, hvis skoleformen ikke kommer op og flyve.

"Dem, vi kan hjælpe, er praktisk orienterede unge, som har brug for et kostskolemiljø, som får dem til at blomstre op. Hvis vi falder bort, så findes der ikke sådan et tilbud i Danmark, og det går ud over en masse unge skoletrætte unge, som har brug for en anden vej til en ungdomsuddannelse". 

"Jeg var aldrig blevet mekaniker uden den frie fagskole"