GeoGebra, WordMath, Excel. Det skorter bestemt ikke på brug af digital teknologi i Patricia Bovién Nørfelts matematiktimer på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune.

Alligevel føler hun sig langt fra klar til, at den nye faglighed teknologiforståelse efter planen bliver en del af matematikundervisningen fra skoleåret 2027/28.

"Jeg føler mig overhovedet ikke klar. De teknologier, jeg bruger nu, har jeg lært ved videndeling med mine kollegaer. Jeg savner reel efteruddannelse i at bruge dem. Så jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skulle blive klar til at tage en masse nyt ind. Det er jeg faktisk rigtig bekymret for", siger hun.

Og den oplevelse står hun langt fra alene med ifølge en ny undersøgelse, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Mona.

I undersøgelsen fra Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet har 73 teknologiinteresserede matematiklærere svaret på et spørgeskema.

Her angiver to tredjedel, at de arbejder med programmering og andet, der indgår i teknologiforståelse.

Men blot 10,5 procent føler sig fagligt klædt på til den opgave, der venter, når teknologiforståelse fra 2027 bliver en del af matematikundervisningen fra 1. til 9. klasse.

"Og det er blandt lærere, der mener området er så vigtigt, at de allerede er gået i gang med at inddrage det, selv om det er besværligt. Man må formode, at det ser meget værre ud, hvis vi tager den gennemsnitlige matematiklærer”, siger adjunkt Andreas Lindenskov Tamborg.

Inddrager teknologi i alle fagområder

Et centralt fund i undersøgelsen er, at matematiklærerne inddrager teknologiforståelse i deres undervisning nogenlunde ligeligt fordelt på matematikfagets fagområder.

Det til trods for at man fra forskningen ved, at der er langt større potentialer ved at koble teknologiforståelse med nogle områder af matematik end andre, påpeger Andreas Lindenskov Tamborg.

Det ser han som et udtryk for, at lærerne i for høj grad har været overladt til sig selv i arbejdet med at integrere teknologiforståelse i deres undervisning.

"Lærerne gør alt, hvad de kan for at være på forkant med det, der politisk bliver lagt an til. Men der er sket en ansvarsforskydning. Det burde ikke være lærernes opgave at finde ud af, hvordan man skal undervise i et nyt stofområde, der ikke engang er en del af curriculum, men videndelingen foregår lige nu helt græsrodsagtigt i Facebook-grupper. Og desværre i isolation fra forskningslitteratur på området, og hvad der ellers er af resurser på universiteter”, siger Andreas Lindenskov Tamborg.

Teknologiforståelse blev afprøvet både som selvstændigt fag og integreret i eksisterende fag i et stort forsøg, der sluttede i 2021.

Siden har skoleverden ventet på, at politikerne skal tage en beslutning om faglighedens fremtid, hvilket nu er sket i forbindelse med arbejdet med at lave nye fagplaner for alle skolens fag.

Her lægges der op til, at faget skal på skemaet som et ekstra praktisk-musisk valgfag i udskolingen og integreres i dansk og matematik fra 1. til 9. klasse samt i natur/teknologi på mellemtrinnet.

Lav grad af redidaktisering i forsøg

I evalueringen af forsøget viste det sig, at lærerne i lav grad redidaktiserede de undervisningsmaterialer, der fulgte med.

Resultatet var, at der blev undervist i teknologiforståelse parallelt med de matematiske stofområder i stedet for, at lærerne blev hjulpet til at lave koblinger i mellem de to ting, mener Andreas Lindenskov Tamborg.

"De blev ikke støttet til at få lavet en meningsfuld kobling mellem teknologiforståelse og den matematik, de kender og underviser i i forvejen. Der var ingen angivelse af, at computational thinking skal forbindes med problemløsningskompetencen for eksempel", siger han.

Andreas Lindenskov Tamborg mener, at den nye undersøgelse bakker op om, at der er behov for, at matematiklærerne gennem forskningsbaseret efteruddannelse skal støttes i at integrere teknologiforståelse i de matematiske områder, de i forvejen underviser i.

"Vi har 55 års forskning i, hvordan man kan lave de koblinger", siger han, men understreger, at den danske version af teknologiforståelse har nogle elementer, der kan gøre det sværere for matematiklærerne at integrere i deres fag:

”Den danske version har nogle dannende og myndiggørende aspekter, som vi har fået meget ros for internationalt, men som også gør det lidt sværere, end hvis vi kunne sige til lærerne: Det er bare simulationer og blokprogrammering”.

”Hvis vi skal helt op på de høje nagler, er man nødt til at finde ud af, hvordan man gør det på en måde, så man ikke reducerer lærernes autonomi. Man skal ikke fortælle dem, hvad de skal gøre. Man skal understøtte dem i selv at kunne træffe nogle fagdidaktisk meningsfulde beslutninger”.

Giver god mening at integrere i matematik

Matematiklærere er generelt imødekommende over for ny teknologi i undervisningen, påpeger Andreas Lindenskov Tamborg.

"Hvor teknologien i andre fag nemt bliver et fremmedlegeme, så har matematiklærere ofte gode forudsætninger for det her arbejde. På den måde mener jeg også, at man kan satse på matematiklærere som en måde at få teknologiforståelsen ind i eksisterende fag", siger han.

Og på nogle områder vil de nye teknologiforståelseskompetencer endda understøtte matematikundervisningen, påpeger han.

For eksempel har blokprogrammering med programmer som Scratch vundet indpas i skolen de seneste år. På den måde kan eleverne få en fornemmelse af geometri på en helt ny måde.

"Computational thinking er faktisk født med den tanke, at det kan være et miljø, hvor eleverne kan interagere mere intuitivt med matematiske ideer", siger Andreas Lindenskov Tamborg.

Lærer vil virkelig gerne, men mangler viden 

Men hvis potentialerne i at integrere teknologiforståelse i matematik skal realiseres, kræver det støtte til lærerne, pointerer han:

"Efteruddannelsen bør blive til i dialog med forskningen, så vi får aktiveret den store vidensbase, vi rent faktisk har om, hvordan man kan få teknologiforståelsen til at tale sammen med det, lærerne allerede underviser i. Men vi skal naturligvis også lytte til de lærere, der allerede har gjort og gør sig erfaringer. Lad os inddrage deres bud på, hvad der fungerer og ikke fungerer".

Patricia Bovién Nørfelt kan sagtens genkende, at der er elementer af teknologiforståelse, der spiller sammen med emner, hun allerede underviser i i matematik:

"Men lige nu synes jeg godt nok, der er langt fra, at fordi jeg underviser i modellering i matematik, så kan jeg overføre det til teknologiforståelse. Jeg vil rigtig gerne løfte den opgave. Jeg synes, teknologi er både spændende er vigtigt. Men jeg har brug for noget ny viden".