En nyuddannet lærer går næppe direkte ud til et job som afdelingsleder, souschef eller skoleleder. Men derfor kan man godt stile efter et lederjob, allerede mens man går på læreruddannelsen.

Det gør 19 studerende på Metropol på Frederiksberg. Professionshøjskolen har indledt et forsøg med en profillæreruddannelse i pædagogisk ledelse.

»Der er behov for nye ledere i folkeskolen. Samtidig vil vi gerne tiltrække andre typer studerende. Hvis man har en leder i maven, bliver man måske tiltrukket af, at man allerede fra studiestart kan se en karrieremulighed i folkeskolen. Men samtidig skal man kunne fungere som lærer, for man går ikke direkte ud herfra og bliver leder«, siger lektor Jimmy Harder.

Mindre kan også gøre det, for ledelse er også at lede en klasse, og lærere kan stå i spidsen for udviklingsprojekter.

»Det kan man gøre som ung lærer, og går det godt, bliver man interessant for ledelsen. For mig handler ledelse om at tage et særligt ansvar. Man skal turde bevæge sig ud i det ukendte, der er noget på spil for én selv og for andre. Derfor skal man vise, at man tør tage ansvar«, siger Jimmy Harder.

Mange studerende har gode lederevner, men vil ikke stå ved dem. De siger, at de bare underviser, fortæller lektor Nina Troelsgaard Jensen.

»Vi vil uddanne dem til at reflektere over, hvilke ledelsesroller de kan have i folkeskolen, så det bliver legitimt at tale om ledelse i en kultur, som ikke har tradition for det«, siger hun.

Det første år følger de 19 studerende samme fag som alle andre. Linjefaget i pædagogisk ledelse kommer først til på tredje år, men underviserne inddrager allerede ledelsesperspektivet.

»Vi har haft skarpt fokus på klasseledelse fra dag ét, vi øver os i at kommunikere præcist, og senere fylder samarbejde i team meget. Uanset om de studerende bliver ledere eller ej, vil de kunne bruge værktøjerne som lærere, og de vil vide, hvad deres leder taler om«, siger Jimmy Harder.

Det kommende linjefag er inspireret af den pædagogiske diplomuddannelse i ledelse, som flere af holdets undervisere er i gang med. Den handler for eksempel om det personlige lederskab, om at bygge en organisation op, så man kan forfølge sine mål, og om at lede medarbejdere.

»Vi uddanner ikke de studerende til at blive chefer, men til at lede folk, der leder sig selv«, siger Nina Troelsgaard og understreger, at de studerende skal lære både at lede og at lade sig lede.

»Ledelse udspiller sig både i klassen, blandt kollegerne og i forhold til ledelsen. De arenaer skal lærere kunne gå ind og ud af. Nogle gange skal man være i en projektgruppe, hvor man har en kollega som leder. Det kan være svært, især hvis man gerne selv ville have stået i spidsen for projektet«.

Opgaver på linjefaget kan være at overbevise forældre om, at det kan lade sig gøre at gennemføre en pædagogisk forsvarlig undervisning trods nedskæringer, eller at vise, hvordan man vil implementere et krav fra forvaltningen. Den linje fortsætter i praktikken, hvor de studerende tilknyttes en leder og skal have små ledelsesopgaver.

»Uddannelsen skal være rettet mod professionen. Derfor indgår skoleledelse også i eksamen«, fortæller Nina Troelsgaard.

Metropol fik tilladelsen til forsøget meget sent og nåede ikke at slå på stortromme for profillæreruddannelsen. Alligevel valgte 15 studerende linjen, mens fem andre blev håndplukket for at få holdet fyldt op. Siden er en enkelt faldet fra.

Lærerstuderende med lyst til ledelse adskiller sig fra deres studiekammerater på de andre hold, noterer de to lektorer.

»De er langt hurtigere til at byde ind med faglige perspektiver. Flere har erfaring med ledelse fra et tidligere job eller i deres fritid, og i gennemsnit er de en lille smule ældre, men der er også helt unge på holdet«, fortæller Jimmy Harder.

Der er forholdsvis mange mænd på holdet, nemlig 11 ud af 19.

»Vi har ikke lavet uddannelsen for at få flere mænd, men vi kan forhåbentlig tiltrække studerende, som kommer fra en lærerfamilie, og som ikke havde tænkt sig at tage læreruddannelsen, fordi de vil være ledere. Nu gør vi det tydeligt, at de kan gøre karriere i folkeskolen, og så behøver de ikke vælge Copenhagen Business School«, siger Nina Troelsgaard.

Man skal tage uddannelsen, fordi man synes, lærergerningen er interessant. Men de studerende skulle gerne blive rustet til et lederjob.

»Det er mit håb, at de går ud med en bevidsthed om, at de skal vise, hvad de dur til. Hvis man udviser et større ansvar, end man skulle forvente, er man et lederemne«, siger Jimmy Harder.

Til sommer tilbyder Metropol alle sine lærerstuderende et frivilligt kursus på 30 timer i ledelse. |

»Vi uddanner ikke de studerende til at blive chefer, men til at lede folk, der leder sig selv«Jesper Lyders Andersen, 24 år, har læst statskundskab og historie, er formand for SF Nørrebro og har i en periode stået i spidsen for SF's Ungdom. »Jeg kommer fra en udpræget lærerfamilie, så universitetsvejen har været et oprør. Nu vil jeg ikke længere kæmpe imod min sociale arv. Jeg har altid set positivt på lærergerningen, men profiluddannelsen i ledelse har gjort det nemmere for mig at vælge den vej. Folkeskolen har brug for ledere, der brænder for pædagogik«. Hvordan vil du beskrive jeres hold? »Vi har et par år mere på bagen end de andre førsteårsstuderende og har prøvet forskellige ting. Og så har vi truffet et valg: Vi vil både have en læreruddannelse og lære om ledelse. Jeg har ganske vist selv søgt linjen, men jeg føler mig alligevel valgt ud og synes, at jeg skal levere«. Hvordan forestiller du dig din karriere? »Først skal jeg arbejde som lærer. Derefter ser jeg flere veje. Jeg kan blive afdelingsleder og senere skoleleder. Jeg kan også se mig selv i en børne- og ungeforvaltning eller som fagkonsulent i Undervisningsministeriet. Jeg kan også gå ad den fagpolitiske vej, enten som tillidsrepræsentant eller mere centralt i DLF, enten lokalt eller nationalt«. Hvad kan skræmme dig ved lederjobbet? »Det vil være en udfordring at skulle sikre en skole med høj kvalitet i en tid med nedskæringer. Som leder siger man også ja til at træffe upopulære beslutninger. Det er aldrig sjovt, når folk er sure på én, men jeg ved fra mit politiske liv, at jeg godt kan håndtere det«. |Joon Busk, 22 år, har arbejdet i vuggestue i to år og har ledelseserfaring fra en café. Er ledelsesholdets benjamin. »Jeg har ikke selv valgt profilen, men jeg er blevet så glad for at arbejde med ledelsesperspektivet, at jeg undrer mig over, at jeg ikke selv søgte den. Jeg får mange redskaber, som jeg også kan bruge i små hverdagssituationer, for eksempel at håndtere en konflikt konstruktivt. Vi lærer også om gruppeledelse og om at få et team til at fungere. Det er allerede smittet af på studiet, for når vi løber ind i et problem, tager vi fat i det og løser det sammen«. Hvordan vil du beskrive holdet? »Underviserne er dygtige, og det gør mig tryg. Samtidig har vi studerende ledelse som fælles interesse, og det giver et godt undervisningsmiljø«. Hvordan forestiller du dig din karriere? »Til at begynde med vil jeg gerne sætte mit præg på skolen gennem min undervisning, men jeg kan sagtens se mig selv som afdelingsleder og skoleleder på et tidspunkt. Jeg kan også sætte gang i nye projekter, for eksempel om innovation«. Hvad kan skræmme dig ved lederjobbet? »Det kan jeg bedre svare på om fire år, men det vil i hvert fald være useriøst, hvis jeg søger et lederjob som 25-årig«. |Didde Lærkesen, 37 år, har arbejdet som stewardesse i 12 år og gør det nu på deltid ved siden af studiet. Næstældst på holdet. »Jeg har haft lyst til at læse til lærer i flere år. En stor del af min familie er lærere, og et par af mine gode veninder er afdelingsledere, så jeg har hørt mange gode historier om et alsidigt arbejde. Jeg overvejede at læse merit, men profillæreruddannelsen var med til at få mig til at vælge hele pakken på fire år. Jeg vil gerne være med til at sætte en skoles profil«. Hvordan vil du beskrive jeres hold? »Vi er ikke anderledes som mennesker, men vi er en mindre gruppe, vi har en bedre kønsmæssig fordeling, og alle er kommet med noget for øje. Et par stykker af os er begyndt sent på uddannelsen, så vi har ekstra fokus på, at målet skal nås«. Hvordan forestiller du dig din karriere? »Jeg har svært ved at sige, om jeg vil være den øverste skoleleder, for jeg ved endnu ikke, hvad det indebærer. Men jeg kan sagtens se mig selv som afdelingsleder eller som konsulent i skolens pædagogiske profil. Jeg vil også gerne undervise voksne på et tidspunkt«. Hvad kan skræmme dig ved lederjobbet? »Det er svært, når der sker økonomiske forringelser, men det er en del af gamet. Man får nogle slag, når man vælger den plads, men man er del af et ledelsesteam, så man er flere om at træffe beslutningerne«. |