I København får omkring 100 elever sygeundervisning i hjemmet et par gange om ugen.

Den opgave klarer 16 lærere, der cykler fra elev til elev for at lære dem matematik, engelsk eller dansk. Udover læringen er målet at give eleverne, der ofte lider af skolevægring, mod på at komme tilbage i et skoletilbud uden for hjemmets fire vægge. 

Antallet af elever, der bliver indstillet til sygeundervisning har været kraftigt stigende, og Holbergskolen, der står for at administrere sygeundervisningen i hele kommunen, har svært ved at følge med efterspørgslen. Derfor skulle politikerne i Københavns børne- og ungdomsudvalg i onsdag tage stilling til at forslag fra forvaltningen om af rykke opgaven tilbage til den enkelte skole.

Det var den lokale lærerforening meget imod, og da det kom frem, at politikerne har bevaret ordningen, var der da også glæde at spore hos næstformand for Københavns Lærerforening (KLF), Janne Riise Hansen.

”Vi har efter udvalgsmødet i onsdags erfaret, at det blev besluttet ikke at nedlægge ordningen med sygeundervisning fra Holbergskolen. Det er en god dag for folkeskolen i København og ikke mindst for en gruppe meget udsatte elever”, siger hun. 

“Et stærkt fagligt miljø blandt en gruppe dygtige og engagerede lærere kan hermed fortsætte”. 

Lærerforeningen og den lokale skolelederforening er op til afgørelse blevet spurgt af forvaltningen om deres holdning til sagen. Begge parter har svaret, at tilbuddet burde fortsætte, fordi det ser ud til at virke efter hensigten. Argumenterne er blevet bragt videre til de lokale politikere, og de lader til at have lyttet, mener Janne Riise Hansen. 

“Beslutningen viser, at vores skolepolitikere heldigvis er lydhøre overfor sund fornuft. Vores argumenter fra KLF og lærere og ledelse på Holbergskolen har haft en effekt”, siger hun. 

Alternativet: Skal løfte en endnu større opgave

Fremadrettet bliver det dog sværere for elever med højt sygefravær at blive indstillet til sygeundervisning i hjemmet, lader det til, når man læser forvaltningens forslag. 

Det forklarer Emil Sloth Andersen, der er repræsentant for Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation og som sidder i kommunens børne- og ungdomsudvalg.

“Det bliver sværere at få en plads på Holbergskolen nu. Det betyder, at skolerne skal løfte en endnu større opgave”, siger Emil Sloth Andersen.

Janne Riise Hansen frygter, at de skærpede kriterier vil ramme de udsatte elever hårdt.

"Nu må vi fremover sikre, at kriterierne for sygeundervisning ikke udhules, så undervisningen af disse i forvejen meget udsatte elever forringes”, siger hun.

Emil Sloth Andersen er også bekymret. Han mener ikke, at det er en holdbar løsning, og derfor har Alternativet også bedt forvaltningen om at regne på, hvad det vil koste hvis Holbergskolen fremover tog flere elever ind, fortæller han.

Emil Sloth Andersen frygter, at det vil gå ud over almen-klasserne, når man stiller større krav til skolerne om at sætte ind overfor elever i mistrivsel.

“Alternativt synes vi, man bør kompensere skolerne for at påtage sig en ekstra opgave nu. Hvis ikke vi gør noget yderligere, så bliver konsekvensen, at skolerne skal slække yderligere på indsatsen for de raske elever i almen-klasserne. Det er ikke optimalt”, siger Emil Sloth Andersen.

SF håber på mindre skolevægring

Hos SF er man lidt mere optimistisk.

“Holbergskolen har indikeret overfor os, at de godt kan blive endnu bedre til at planlægge og udnytte deres tid, så der stadig kommer hurtig og relevant hjælp ud til de børn der har behov”, siger Rasmus Steenberger, der er medlem af børne- og undervisningsudvalget for SF. 

"Vi må følge kvaliteten løbende, og være klar til at tilføre støtte eller midler, hvis det viser sig nødvendigt. Meget afhænger af, hvordan skolevægringen i København udvikler sig. Noget kan tyde på at den største post-corona effekt er ved at ebbe ud”, siger SF’eren, der også stemte for at bevare den centrale sygeundervisningsenhed. 

“I SF er vi glade for at have reddet kommunens højt specialiserede sygeundervisningstilbud. For os giver det ikke mening af af-specialisere opgaven, som forvaltningen lagde op til. Distriktsskolerne gør en kæmpe indsats for at håndtere almindeligt sygefravær. Men når det udarter sig til langvarig skolevægring, er der brug for højt specialiserede voksne som kan møde barnet, hvor det er”, siger han.