Opretter vi fransk i år? Det spørgsmål bliver nok ofte gentaget på en del skoler.

For ikke nok med at fransk er et fag, der slet ikke eksisterer på mange skoler, så er det ganske få, som år efter år opretter franskhold.

Det viser en gennemgang, som folkeskolen.dk/tyskogfransk har foretaget  af skolernes indberetninger til Undervisningsministeriet. Siden skolereformen i 2014 gav i 5.-klasseelever tysk eller fransk på skemaet, har der ifølge ministeriets tal kun været oprettet nye franskhold i 5. klasse hvert år på omkring hver 7. skole.

Lærer mister sit hjertefag: Det gør mig til en almindelig lønmodtager

Det ærgrer i høj grad formand for franskudvalget i Sproglærerforeningen, der repræsenterer sproglærere i folkeskolen, Charlotte Hjorth. 

"Vi ved jo, at der er rigtigt mange skoler, der aldrig opretter fransk, så derfor er det ekstra trist, at de skoler, som rent faktisk gerne vil oprette faget, ikke altid gør det", siger hun.

Underviser selv på en skole, der ikke opretter fransk næste år

Charlotte Hjorth må selv indse, at hun ikke skal undervise et nyt franskhold til næste år. Normalt opretter skolen fransk hvert år. Men til næste år ville kun seks af den kommende 5. årgang have fransk, og så har ledelsen valgt, at faget ikke bliver oprettet.

"Det er virkelig trist. I år er mit hold i 5. klasse på 20 elever, og på vores nuværende 6. årgang er der 22 elever, som har fransk. Men der var kun seks elever, der ville have fransk næste år, og så har skolebestyrelsen valgt, at faget ikke skal oprettes", fortæller hun.

Lektor: Mange fransklærere underviser ikke i fransk 

Ifølge Charlotte Hjorth er det meget typisk for faget, at det går meget op og ned i forhold til antallet af elever, der ønsker faget. Hun havde dog håbet, at skolen havde valgt at prioritere, at faget blev oprettet alligevel.

"Det er vigtigt, at ledelserne går ind og siger, at skolen vil fransk. Det nytter ikke noget, at man dropper det, så snart der er få elever et enkelt år. Det skal være helt tydeligt for elever og forældre, at faget er en fast del af skolen".

Vær obs på, hvordan faget bliver præsenteret

Siden det stod klart, at der var en meget begrænset interesse for det kommende års 5.-klasser, har Charlotte Hjorth gået og tænkt på årsagen.

"På min skole har jeg snakket med min leder om, at vi måske er kommet til at præsentere fransk som værende sværere end tysk. Det kan måske have en betydning, men det er svært at vurdere, men jeg tror i hvert fald, at man skal være meget bevidst om, hvordan man præsenterer faget".

Kun 2 ud af 15 læreruddannelser kan oprette hold i fransk 

I Skolelederforeningen fortæller formand Claus Hjortdal, at skolerne er udfordret af, at det er forskelligt fra årgang til årgang, hvor mange der er interesseret i at vælge fransk.

"Fransk er stadig et meget marginalt sprog, og det er svingende, hvor mange af eleverne der har lyst til fransk. Det ene år har eleverne lyst, og det næste år har de det ikke. Og det må skoleledelserne naturligvis reagere på", siger han.

Usikkerhed om ministeriets tal

Folkeskolen.dk's gennemgang af skolernes indberetninger til Undervisningsministeriet har vist, at der kan være tvivl om det præcise tal for, hvor mange skoler der opretter hold i fransk. Ifølge ministeriets tal havde 300 skoler sidste skoleår franskhold i 5. klasse.

155 af de skoler har hvert af de fire år fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2017/2018 angivet at have oprettet nye franskhold i 5. klasse.

Folkeskolen.dk's gennemgang tyder imidlertid på, at nogle af tallene er behæftet med fejl. Redaktionen har været i kontakt med et større antal skoler, der i ministeriets database står til at have oprettet faget. Men til folkeskolen.dk oplyser skolerne, at de ikke har fransk på skemaet.

Skole havde fransk i ét år

I Ringkøbing-Skjern Kommune fremgår det eksempelvis, at tre skoler sidste år havde oprettet fransk i 5. klasse. Overfor folkeskolen.dk oplyser alle tre skoler dog, at det ikke er tilfældet.

En af de skoler er Lem Stationsskole, og her har der faktisk tidligere været fransk i 5. klasse. Skolen valgte som den eneste i kommunen at oprette fransk det første år efter reformen. Det var første gang, at skolen oprettede et franskhold - og det blev også sidste gang.

Det er også småt med fransk på de frie grundskoler 

For tilslutningen til faget var for lille til, at skolen mente, at det gav mening at fortsætte, fortæller skoleleder Marianne Kipker.

"Der var kun tre elever i 5. klasse, der valgte fransk, og så oprettede vi også et hold for 6.-klasserne. Her var der fem elever. Når der er så få elever, så er det desværre for dyrt at oprette faget".

De to franskklasser fik dog lov til at fortsætte. Efter de to første år valgte skolen dog at slå dem sammen, selvom det betød, at det ene hold på den måde gik glip af et helt års fransk.

"Det er svært at køre et forløb med så få elever. Så vi mente, at det var bedst at slå holdene sammen. Det var heldigvis ikke noget problem for de tre, der så manglende et år. For når der er så få elever, så er der virkelig god tid til hver elev. Og vi sørgede også for at lave nogle særlige indsatser i løbet af året for lige netop dem", fortæller hun.

Det lokale gymnasium har ikke fortsætter fransk

Holdet afsluttede fransk sidste år, og det betyder, at der pt ikke er et eneste hold med fransk på kommunens skoler. Ifølge Marianne Kipker har fransk meget dårlige chancer for at slå igennem i kommunen.

"Vi ligger i et område, hvor man skal kunne tysk, hvis skal arbejde med job, der er i kontakt med turister. Og så står vi også overfor et andet stort problem. Gymnasiet hos os tilbyder nemlig kun begynder fransk. Så nu har vi en elev, som nok bliver nødt til at starte forfra. For hun kan jo heller ikke starte på fortsætter tysk, når hun ikke har haft tysk", fortæller Marianne Kipker.

Lektor håber på Tour de France-effekt på læreruddannelsen

Folkeskolen.dk har gjort Undervisningsministeriet opmærksom på fejlene, og ministeriet oplyser, at de undersøger sagen.