Tre ud af fire børn tager i skole uden voksen

Epinion har gennemført en ny undersøgelse for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden blandt 2.030 forældre med børn i alderen 5-16 år. 74 procent svarer, at deres barn kommer i skole uden følge af en voksen. Det er en stigning på fem procentpoint fra 2014. "Det er positivt, at stadig flere børn kommer ud i trafikken, og lærer at begå sig. Men desværre ser vi også, at jo ældre børnene bliver, jo oftere er de involveret i en ulykke i trafikken. Derfor er det vigtigt, at både trafikanter og forældre ikke kun har fokus på de yngste børn, men også er meget opmærksomme på teenagerne i trafikken, siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik. Ny kampagne opfordrer derfor trafikanter og forældre til at være opmærksomme på alle børn i trafikken, men særligt teenagerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.