Hvordan går det egentlig med at få evidensforskningen ud til lærerne rundt om i verden?

Det vil Undervisningsministeriet gerne vide. Ministeriet har derfor bedt Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning om at gennemlæse den internationale forskningslitteratur om, hvilke erfaringer der er rundt om i verden med at få akkurat den evidensbaserede forskning ud i klasselokalerne.

Rapporten fra Clearinghouse skal først ligge klar på ministerens bord i februar 2017, men Clearinghouse kan allerede nu se, at seks 'overtemaer' går igen i de internationale studier, siger lektor, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, der er leder af Clearinghouse, til folkeskolen.dk:

• Lærerne er nøjagtige og trofaste i implementeringsprocessen

• Lærernes professionalisme skal udvikles i implementeringsprocessen

• Lærerne skal være med i implementeringen fra a til z

• Skoleledelsen skal være engageret i implementeringsprocessen

• Modstand i lærerkulturen mod nye tiltag skal overvindes

• Implementeringen kan løbe ud i sandet

De internationale undersøgelser, som medarbejderne fra Clearinghouse altså har nærlæst, er skrevet på engelsk, fortæller ph.d Camilla Dyssegaard.

Hun skal i dag og i morgen skal være vært for den internationale konference på DPU i København om netop implementering af evidensviden i skolerne, "Advancing the use of Research in Education across Europe".

I dette interview prøver hun at fordanske fundene i de internationale undersøgelser og sætte dem ind i en dansk sammenhæng.

Hun er selv tidligere lærer, uddannet i 1994; psykologuddannet i 2004; ph.d. i 2009 på en afhandling om inklusion, "Den svære vej fra ideal til praksis".

Ny undersøgelse: Skoleforskningen kommer ikke ud til lærerne

Akkuratesse og trofasthed

Om 'Nøjagtighed og trofasthed' siger Camilla Dyssegaard:

"Vi kan se, at lærere og skoleleder er tro over for den indsats, de skal implementere. Hvis indsatset for eksempel er: 'eleverne skal læse 20 minutter om dagen', så sørger de for, at eleverne læser 20 minutter om dagen. De er simpelthen tro over for de retningslinjer, der kommer fra kommune eller ministerium".

"Men vi kan også se, at det betyder meget, at læreren tror på, at data har en god virkning på undervisningen. De har brug for relevant baggrundsviden".

"Og hvis det er et nyt felt, skal anvisningerne og retningslinjerne være forståelige for læreren, ellers er det for svært for ham eller hende at implementere det nye".

Dr.Pæd: Evidensforskningen er politisk

Lærerne skal klædes på

Og så er vi fremme ved pind nummer to om, at 'lærerne skal klædes fagligt på':

"Hvis en implementering skal lykkes, skal lærerne klædes fagligt på. De skal have vejledning i, hvad de skal implementere. Det kan være i form af kurser om for eksempel, hvordan de kan forholde sig til børn, der har en udadreagerende adfærd", siger Camilla Dyssegaard.

"Og så er det vigtigt, at ledelsen løbende følger op på det. Det er ikke nok bare at give lærerne et todages kursus; ledelsen skal følge med i implementeringsprocessen; den skal komme tilbage til lærerne og vejlede og give sparring løbende".

Ejerskab til implementeringen

Og nu til pinden om, at 'lærerne skal være med i implementeringen fra a til z':

"Det personale, der skal være med til at implementere et eller andet nyt, skal være med fra a til z. Det kan i sig selv være udfordrende at arbejde i team, og derfor er det ekstra vigtigt, at lærerne i teamet lærer, hvordan de i teamet kan samarbejde, når noget nyt skal implementeres", siger Camilla Dyssegaard.

"For eksempel ved vi, at lærere er de bedste til inklusion. Når de er klædt fagligt på til det, er de bedre til det end skolepsykologer. Men det kræver vejledning og støtte - for eksempel ved at der kommer forskningsmedarbejdere ud på skolen. Løbende sparring er vigtig".

Engageret skoleledelse

Om 'skoleledelse i implementeringsprocesser' siger Camilla Dyssegaard:

"Vi ved, at ledere har stor betydning for skolernes udvikling som organisation generelt, og i de her studier kan vi nu se, at implementeringen lykkes bedst, hvis skolelederen har en fornemmelse af, hvad der sker i klassen. Så kan lederen nemlig snakke akademisk med læreren om, hvad der foregår, og sikre sig, at læreren forstår, hvad implementeringen går ud på".

"Ledelsen skal altså ikke bare sætte i gang, den skal også have en fornemmelse af, hvad det egentlig kræver af lærere at gøre det her. Lederne skal være aktive i implementeringen. De skal ikke selv undervise, men de skal have kendskab til, hvad lærerne skal gøre. Også lederne skal vide, hvad der virker i klassen".

"Og så skal lederne give lærerne fleksibilitet i implementeringsprocessen. Og opmuntre dem undervejs. De skal sige til lærerne, at der er en god grund til at arbejde med det her. Og give dem en gulerod, for eksempel et kursus".

Modstand mod evidensforskning

Og nu om 'modstand imod implementering af evidensforskning i lærerkulturen':

"Et tema i studierne, der træder markant frem, er læreres modstand mod kulturforandringer på skolen. Det betyder, at hvis en implementering skal lykkes, kræver det ordentlig kommunikation, så lærerne forstår, hvad projektet går ud på. Og har forståelse for det", siger Camilla Dyssegaard.

"Lærerne skal være indforstået med, hvad formålet med projektet er. De skal være en aktiv del af, hvad det går ud på, og vide, hvad er det, de skal.

"Implementeringen kan ikke bare komme oppefra og sige: dét skal I. Hvis lærerne ikke kan se nytten, så opstår der en barriere".

"Lærerarbejdet buler op i forvejen. Lærerne mangler tid til at forberede sig, og så er det svært at implementere nye ting, for hvor skal tiden komme fra?"

"Det er interessant for en dansker som mig at læse om i de her udenlandske studier: At se, at de udfordringer med tid, som danske lærere har, har lærerne i udlandet også. De har også for meget at lave, og dét gør det ekstra udfordrende at implementerer nyt, også dér".

Når bevilligen ophører, stopper festen

Og så det sidste fund - spørgsmålet om, hvordan implementeringen bliver en del af undervisningen efter implementeringsfasen:

"Studierne beskæftiger sig også gennemgående med spørgsmålet om, hvordan en skole kan fastholde det, der virker, så det fortsætter, også efter implementeringsfasen. Vi kan se, at en af udfordringerne her er, at der hele tiden kommer nye programmer, der skal implementeres", siger Camilla Dyssegaard.

"Det er simpelthen en udfordring i sig selv for lærerne og skolerne, at der løbende er rigtig mange nye implementeringer i gang samtidig".

"Og en anden udfordring er: kan lærerne se meningen med det nye tiltag, også når den eventuelle ekstrabevillig hører op? Altså, så intensionen i tiltaget ikke bliver opgivet, når der ikke er flere penge".

"Så studierne viser, at der er en udfordring i at fastholde arbejdet og holde fast i principperne fra projektet. Og fastholde lærernes interesse for at gøre det".

Evidensbasering er en ny ting i lærerarbejdet

At tale om implementering af evidensbaseret viden i praksis er nyt i den pædagogiske verden, men det har været kendt i socialvidenskaberne og sundhedsvidenskaberne i mange år, fortæller Camilla Dyssegaard.

Derfor kommer rapporten til ministeren også til at indeholde mere end blot en systematisk kortlægning af forskningslitteraturen om implementering af evidensbaseret viden i klasselokalerne.

"Vi kikker også på den teoretiske faglitteratur. Og så har ministeriet også bedt os undersøge, hvordan andre lande på ministerielt niveau arbejder på at få implementeret evidensviden i skolerne. Hvilke politiske strategier har de, hvilke formelle krav, er der fastsat noget i curriculum?"

Ministeriet har bedt ClearingHouse sætte luppen over følgende lande: Foruden Danmark selv - Sverige, Norge, Finland, England, Scotland, Ontario i Canada, Maryland i USA, New South Wales i Australien og New Zealand.

"Den del er vi ikke så langt med endnu, men vi har allerede konstateret, at der er stor forskel på landene. Danmark er for eksempel det eneste land, hvor læreruddannelsen kun er forankret ét sted. Sagt på en anden måde: Danmark er det eneste land, der kun har én læreruddannelse", siger Camilla Dyssegaard.

Den evidensinformerede lærer

Den ret nye idé om, at evidensbaseret forskning skal ud til lærerne, så de kan bruge de didaktiske fund i deres undervisning, har trængt sig på med stigende styrke gennem de sidste 10-20 år, i udlandet og i Danmark.

Startskuddet var en - i visse kredse berømt - tale i 1996 af Cambridge-professoren David Hargreaves om, at lærergerningen - som lægegerningen - burde være forskningsinformeret, så læreren kan basere sine didaktiske og pædagogiske vurderinger på forskningsresultater om, hvad der - sandsynligvis - virker bedst, ligesom lægen baserer sine medicinske vurderinger på forskningsviden.

I 2004 anbefalede OECD således i et review om uddannelse i Danmark, at Danmark burde formulere en national strategi for en uddannelsesforskning, der kunne forskningsinformere landets pædagogiske professioner. Selvsamme David Hargreaves var leder af teamet, der udarbejdede OECD-reviewet.

Nyt professions-ideal: Den forsknings-informerede lærer

KL vil have kvantitativ skoleforskning

I kølvandet på OECD-reviewet udsendte KL debatoplægget "Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning", 2005.

Oplægget opstillede krav om, at uddannelsesforskningen i Danmark skal basere sig på kvantitative metoder, og at forskningsresultaterne skal kunne bruges direkte i skolerne af lærerne.

I 2013 oprettede SR-regeringen så et Forum for Koordination af Uddannelsesforskning, i øvrigt som anbefalet af OECD-reviewet i 2004.

Forummets formål er "at sikre bedre effekt og koordinering af udviklings- og forskningsaktiviteterne i relation til uddannelsesområdet, herunder til folkeskolen", står der i kommissoriet.

Forummet skal understøtte "den bevægelse mod mere evidensbaseret og praksisnær uddannelsesforskning, som er i gang i form af konkrete partnerskaber, faggrupper, projekter og netværk mellem universiteter, professionshøjskoler og den øvrige uddannelsesverden", står der videre.

Vicedirektør i Uddannelsesministeriet Inge Mærkedahl er formand for forummet, hvor blandt andre også Danmarks Lærerforening har sæde.

Det review, som Camilla Dyssegaard står i spidsen for lige nu, er et led i denne 'evidens-bølge' i den pædagogiske verden.

Forum klar med anbefalinger til at få forskning ud i klasselokalerne