Hvorfor er det så vanskeligt at flytte viden fra kurser og kompetenceudvikling over til praksis? Og hvorfor sker det så ofte, at vi sidder til møder med spændende samtaler og udviklingsprojekter og aftaler, at praksis ude i klasseværelset eller på arbejdspladsen skal ændres, og så fortsætter praksis alligevel, som om intet var hændt? En problemstilling, der i årevis har optaget Britta Møller, cand.mag. i læring og forandringsprocesser på Aalborg Universitet og p.t. ph.d.-studerende på forskningsprojektet "Professionel læring og udvikling i ældreplejen i vekselvirkning mellem uddannelse og praksis". Et forskningsprojekt, der sætter fokus på, hvordan man uddanner praksisnært, og hvordan man bedst muligt sikrer kontinuerlig/livslang læring i ældreplejen. Et projekt, der laves i et partnerskab mellem Aalborg Universitet, Sosu Østjylland og Magistrat for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Som en del af forskningsprojektet har Britta Møller fået øjnene på for, hvad tvivl kan gøre i forhold til læring. "Vi skal blive langt bedre til at bringe tvivlen i spil, som en trigger for læring. For det er, når du er i tvivl, når du bringes i situationer, hvor hverken teori eller det, vi plejer at gøre, slår til, at der for alvor er grobund for læring og videnskabelse", fortæller Britta Møller.

Gruppesamtaler forebygger frafald

Anerkend tvivl som forudsætning for læring Ifølge Britta Møller er der alt for stort fokus på at vise, hvad man kan, søge viden og de rigtige svar. I stedet burde man på - både arbejdspladser og på sosu-skolerne - lade tvivlen få langt mere plads - og lade tvivl blive anerkendt som en forudsætning for læring. "På en sosu-skole er praksisnærhed et af de didaktiske principper, som underviserne tilrettelægger efter - enten ved at sætte elevernes egne erfaringer i spil, som de ofte ikke har så mange af - eller ved at bruge cases, men der mangler noget. Her kan man med fordel bringe tvivlen i spil og tale med eleverne om situationer, hvor de følte, de ikke slog til", siger Britta Møller. "For som elev, som underviser og som færdiguddannet vil du hele tiden komme ud i situationer, hvor du skal træffe beslutninger på et splitsekund, hvor der er handletvang, men hvor du er i tvivl om, hvad du skal gøre - og måske ikke umiddelbart kan trække på teorier eller manualer. Den tvivl, følelse af afmagt, frustration, usikkerhed og måske inkompetence - lige der har du et naturligt behov for viden - og den skal vi bruge langt mere", fortsætter hun.

S.O.S.uddannelse

Skab formelle rum til at undersøge og tale om tvivl Hun giver et eksempel fra sit forskningsprojekt på en sosu-underviser, der er frustreret over, at hun ikke kan få sine elever til at reflektere, når hun sender dem i grupperum. "Hun føler sig som en gammeldags lærer, fordi teorierne og idealerne siger, at hun skal sende eleverne i grupperum, men det fungerer ikke i praksis. Det giver tvivl, ubehag, afmagt, en følelses af inkompetence, og hun finder en kollega i en pause på gangen og vender situationen i fem minutter", forklarer Britta Møller. "Lige der i det uformelle rum på gangen er der et kæmpe potentiale for læring, men vi skal blive bedre til at skabe nogle mere formelle rum, hvor tvivlen bliver anerkendt som læring - og så skal vi lære at undersøge og tale om tvivl". "For hvis kollegaen bare giver to gode råd og siger; du skal bare gøre sådan og sådan, så sker der kun vidensdeling - ikke viden-skabelse, hvor der for alvor sker læring".

Sosu-skolerne tager fat på lokal udmøntning af arbejdstidsaftalen

Konference om sosu-forskning den 31. august

Lige p.t. er Britta Møller i gang med det sidste skrivearbejde på sit ph.d.-projekt, som hun forventer færdigt til efteråret. Men allerede på konferencen Sosu-uddannelse som forskningsområde den 31. august  holder Britta Møller oplæg om netop "Tvivl som trigger for læring". Hun er også medarrangør af konferencen, som har til formål at sætte sosu-forskning på dagsordenen. Vise, hvilken forskning, der findes inden for sosu-området og få nogle gode ideer til, hvilken forskning, der skal laves i fremtiden. "Der findes ikke ret meget forskning på sosu-området, og vi har brug for at forene os. Forskning inden for sosu-området kan være med til at styrke og udvikle uddannelserne, så de også i fremtiden kan uddanne endnu flere fagligt dygtige medarbejdere til ældreområdet, som der er så stort behov for", siger Britta Møller. Hun håber, at både undervisere, praktikvejledere, skoleledere og bestyrelsesrepræsentanter fra sosu-skolerne har lyst til at deltage - ligesom hun meget gerne ser deltagere fra for eksempel landets kommuner - såsom uddannelsesansvarlige. "Vi håber, at både folk fra det praktiske og det organisatoriske niveau har lyst til at deltage, så vi sammen kan udvikle fremtidens sosu-uddannelsespraksis og gennem forskning være med til at styrke den faglige stolthed".