Lærere, som har klaret sig godt gennem deres uddannelser og har haft stabile ansættelsesforhold, underviser i højere grad på skoler, hvor børn af højtuddannede forældre går. Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, Københavns Universitet og Trygfondens Børneforskningscenter.

"I den udstrækning lærernes baggrund påvirker skolernes kvalitet, viser resultaterne, at børn med de bedste forudsætninger oftest går på de bedste offentlige skoler, mens de børn, der har dårligere forudsætninger, oftest går på offentlige skoler med lavere kvalitet", står der i et uddrag af rapporten, som konkluderer: "Resultaterne viser, at børn med de bedste forudsætninger, alt andet lige, får de bedste betingelser for at udvikle sig i den danske folkeskole".

Social arv: Ingen bedring i 20 år 

Sådan måles lærerbaggrund

Resultaterne i rapporten er beregnet på baggrund af informationer om cirka 100.000 lærere, som har arbejdet i folkeskolen over en seks-årig periode. Forskerne har set på gennemsnit for hver enkelt skole over blandt andet lærernes karakterer fra gymnasiale uddannelser og fra læreruddannelsen samt på antallet af jobskift og perioder med ledighed. For at samle alle baggrundskarakteristika til ét samlet mål har forskerne lagt karakteristikaene sammen vægtet i forhold til, hvor meget de forklarer af en skoles gennemsnitlige niveau i de nationale test.  Derefter har de rangeret skolerne fra 0 (den laveste værdi) til 1 (den højeste værdi). Denne rangering er så sat over for elevernes socioøkonomiske baggrund.

Seniorforsker ved Rockwool Fonden og medforfatter til undersøgelsen Rasmus Landersø forklarer til folkeskolen.dk, at det er helt nyt, at man ser på, hvilken betydning lærernes baggrund har for elevernes lige muligheder i folkeskolen. Men det er ikke alt om lærerne, forskerne kan søge tal på.

"Vi har set på forskellige karakteristika. Det er vigtigt at sige, at det er et gennemsnit for lærerne på en enkelt skole. Men det er ikke alle vigtige ting om lærerne, vi har adgang til. Vi kan se på ledighed og karakterer. Men vi kan ikke bare sammenligne de ting, derfor indekserer vi dem i forhold til gennemsnittet af testscorer fra de nationale test på de enkelte skoler", forklarer Rasmus Landersø.

Han forklarer, at de ting, som man kan se på statistisk ofte er de ting, som en lærer ville skrive i et CV, men tallene kan ikke sige noget om alle de øvrige kvalifikationer en lærer kan have.

Forsker: Indsats mod negativ social arv har en vis effekt

Kan lærere omfordeles?

Han mener, at tallene bør få politikere og fagforeninger til at tænke over, om man skruer systemerne sammen på de rigtige måder, hvis det er mål, at alle skal have de samme muligheder i skolen.

"Der er en ret stærk sammenhæng mellem lærerkarakteristika og hvilke skoler, lærerne arbejder på i forhold til børnenes baggrund. Selv om det ikke siger alt om den gennemsnitlige lærerkvalitet på skoler, så er det for os så slående en sammenhæng, at vi synes, det rejser generelle spørgsmål om, hvilke muligheder børn har for at udvikle sig på tværs af deres baggrund", siger Rasmus Landersø og tilføjer: "Langt hen ad vejen er det et politisk spørgsmål. Kan man omfordele lærere til fordel for de skoler med det svageste opland. Man kunne også tænke i lønniveauer. I dag får alle får det samme, men hvis det er sjovest at arbejde på resursestærke skoler, så er der flere, der vil derhen. Kan det gøres anderledes? Det er ikke spørgsmål, jeg kan svare på, men det er interessante spørgsmål".

Forældretilfredshed følger de resursestærke lærere

Analysen viser, at i områder, hvor huspriserne er høje, er der flest 'stærke' lærere. Ligeledes viser analysen, at forældretilfredsheden med skolen er højest, hvor der er mange stærke lærere.

"De skoler, som vi siger, at lærerne har de fleste resurser på, er også de skoler, hvor forældrene i gennemsnit er mest tilfredse med den undervisning, de får. Hvis man skal sige det lidt hårdt, så viser det, at vi har fat i noget, som også observeres ude i virkeligheden".