Efter 60 år med gratis skolemad til alle børn i børnehave, grundskole og gymnasium har Sverige rigtig mange gode erfaringer. Men også nogle dårlige, som Danmark kan tage ved lære af forud for det netop aftalte forsøg med skolemad i danske grundskoler.

"Svenskerne har været rigtig gode til at opbygge hele den infrastruktur der skulle til med køkken og spisesal, men de har lidt glemt at involvere eleverne. Gennem alle årene har eleverne groft sagt lidt haft oplevelsen af at blive passivt bespist uden at egentlig at blive inddraget, og man har forsømt at sikre elevernes opbakning gennem deltagelse i skabende aktiviteter for eksempel ved at hjælpe til i køkkenet, ved bordværtsskab og gennem pædagogisk integration i klasseværelset", siger professor ved Københavns Universitet, Bent Egberg Mikkelsen i en pressemeddelelse forud for et møde om skolemad på Christiansborg i dag arrangeret af  Københavns Universitet, IDA Levnedsmiddelselskabet og Skolemad til Alle.

"Vi skal undgå passiv bespisning og stræbe mod en aktiv maddannelse, og her er opbakning ikke bare fra eleverne men fra lærere og forældre også vigtige parametre. Det er jo altid let at være klog bagudrettet, men i det lys har den svenske tilgang nok været lidt for hvidkitlet, for meget backstage og for lidt frontstage", siger professoren, der bl.a. har skrevet rapporten om bag forskningsrapporten om Danmarks eneste kommunalt finansierede skolemadsordning, på Læsø. 

Mandag tiltrådte han en stilling som professor ved Lunds Universitet, men fortsætter samtidig i København og altså skal forske i skolemad på begge sider af Øresund.

På dagens møde vil Bent Egberg Mikkelsen fremlægge den seneste forskning om betaling og deltagelse i skolemadsordninger. Omkring ti procent af danske elever benytter sig på en gennemsnitsdag af en af de skole-, kommune- eller privat drevne ordninger, og med en enkelt skole som undtagelse sker det alle steder mod forældrebetaling. 

Gratis skolemad har løftet trivsel og læring på Læsø Skole

"Vi står ved en skillevej, når vi skal vælge mellem offentligt finansierede eller forældrebetalte skolemadsordninger. Både forældrebetaling og offentlig betaling har styrker og svagheder. Men måden som betalingen organiseres på, har afgørende betydning for deltagelsen og effekten af ordningerne," siger han.

På dagens møde i Proviantsalen bliver der bl.a. paneldebat om netop spørgsmålet "Skolemad for alle - eller skolemad for nogle?" med Martin Lidegaard, (Radikale), Rasmus Lund-Nielsen, (Moderaterne) og Anni Matthiesen, (Venstre) i panelet. Tidligere næstformand i Lærerforeningen, konsulent i UBU Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, Dorte Lange er moderator.